Har du mistanke om brystkræft? Så skal du nok vente længe for at få hjælp
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Du må stille dig om bag i køen, og køen – den er lang.
Der er nemlig generelle kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet, lyder det i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der gennemgår udfordringerne på området.
Manglen på personale kommer, i takt med at antallet af kvinder, der undersøges for mistanke om brystkræft, stiger.
Det samme gør antallet af dem, der får konstateret sygdommen. Og det øger presset på sundhedspersonalet landet over.
Der har gennem længere tid været udfordringer med ventetider og kapacitet på området, og i januar 2020 nedsatte man i Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at komme udfordringerne til livs.
Men nu konkluderer Sundhedsstyrelsen, at disse tiltag ikke har været tilstrækkelige. Og i dag opereres hver tredje kvinde med brystkræft for sent, det skriver Berlingske.
Der er en særlig mangel på mammaradiologer, radiografer og patologer, og regionerne melder om, at der især er problemer med at besætte stillingerne uden for de store byer.
Derudover er der mangel på udstyr.
Kunstig intelligens og "enkeltgranskning"
Brug af kunstig intelligens, flere i uddannelse til mammografiassistenter og radiologer og et tættere samarbejde mellem regionerne.
Det er nogle af de anbefalinger, som styrelsen lægger op til i rapporten. Men virkningerne må vi nok desværre se langt efter.
Helt konkret skriver styrelsen, at anbefalingerne primært forventes at bidrage til en løsning på længere sigt, fordi kapacitetsudfordringerne er af så generel karakter.