Brev til Anna Mejlhede: Jeg er i vildrede

Hej Anna

Jeg er blevet skilt fra min mand efter tyve års ægteskab. Vi har to børn sammen. Efter skilsmissen forelskede jeg mig i en kvinde, jeg synger i kor med.

Forelskelsen var gensidig, og det var fantastisk at opleve efter mange år i et dødt ægteskab, men også overvældende.

Vi er kærester nu, og det har vi været et år. Det er på mange måder en oplevelse, der både kommer bag på mig og mine omgivelser.

Jeg troede ikke, at jeg også var til kvinder, eller måske ligefrem kun til kvinder, men jeg forstår virkelig godt dem, der siger, at man bliver forelsket i mennesket – ikke kønnet.

Jeg er lidt i vildrede, men i det mindste er jeg ikke i tvivl om mine følelser for min nye kæreste.

Jeg bor dog i et lille samfund, og jeg oplever, at folk snakker. Det er som om, at det er blevet lidt akavet, når jeg handler ind i Superbrugsen og støder ind folk, jeg kender fra nærmiljøet.

De bliver sådan lidt forlegne, som om de ikke ved, hvad de skal sige. Det er også noget, jeg kan se i deres blikke, måden de hilser på.

Min eksmand er en træmand, og jeg har ikke fået mange ord ud af ham, men jeg føler, at mit valg har såret ham, og jeg tror også, at han synes, at det er lidt skamfuldt.

Mine børn kan heller ikke rigtigt forholde sig til det, og jeg er også selv lidt i vildrede over min boblende seksualitet, som nu titter frem.

Kort sagt, der er ikke meget opbakning at få, og jeg overvejer at flytte fra byen. Jeg vil bare væk fra følelsen af, at folk ser skævt til én, men jeg vil ikke miste den nye kærlighed, der betyder så meget for mig.

Så hvad gør jeg?

Mange hilsner

fra mig

Kære dig

Ligegyldigt hvor du vender dig hen i verden, vil der altid være mennesker, der forarges over dine valg.

Hvis vi gerne vil væk fra følelsen af, at andre ser skævt til os, må vi nok immigrere til Mars … Smålige og snæversynede mennesker findes desværre overalt.

Mon ikke det er bedre at blive i dit nærmiljø og gå imod stormen med krum hals med din nye kærlighed ved din side?

Du hverken kan eller skal indrette dit liv efter, hvad andre dikterer.

Men at vente på fuld opbakning – og accept fra alle kanter – vil nok være som at vente på sne, når kalenderen siger juli.

Selv om du føler dig på gyngende grund i dit nye liv, så synes jeg ikke, du behøver være så meget i vildrede.

Du har, efter mange års relationsmæssigt dødvande og skilsmisse, budt en skøn og dejlig kæreste indenfor i dit liv.

Nyd den samhørighed og kærlighed I to har og lad dén danne fundamentet for, at du efterhånden finder fodfæste i alt det, der vipper og gynger omkring dig lige nu.

At din eksmand er såret, tror jeg bunder i en tvivl, der gemmer sig i ham. Nemlig hvorvidt det I to har haft sammen, nogensinde var ægte.

For kan det have været det, når nu du elsker en kvinde? Det kan være en svær kamel at sluge, at det menneske man har levet så længe sammen med, og har børn med, pludselig ændrer seksualitet.

Måske kan det hjælpe at tale med ham om det?

At han ligefrem skammer sig over dig, står til gengæld helt og aldeles for hans egen regning!

Den skam må du ryste af dig, for den handler udelukkende om hans egen verdensbillede, og dét kan du nok ikke rokke så meget ved alligevel. Men du kan møde ham i hans tvivl, og måske med tiden skabe et rum, hvor I sammen kan være forældre.

Med hensyn til jeres fælles børn, så giv dem tid. Den vildrede, du selv er i, fornemmer de også.

Hjælp dem med at vænne sig til dit nye liv ved at forklare dem, at hvorvidt du havde fundet en mandekæreste – eller kvindekæreste – kommer ud på ét.

Du elsker jo stadigvæk dem på præcis samme måde som altid.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.