Underholdning
7. juni 2022

Hvor blev Samantha af? Nu giver Sarah Jessica Parker endelig sin forklaring

Sarah Jessica Parker udtaler sig nu for første gang om, hvorfor Kim Cattrall ikke blev spurgt, om hun ville være med i den nye "Sex and the City"-serie.
Af: Rita Gunnarsdóttir Dam
Kim Cattral og Sarah Jessica Parker - Sex and the city

Foto: HBO

Det er ikke nogen hemmelighed, at forholdet mellem Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall er lettere … anstrengt.

Lige siden "Sex and the City"-guldalderen for over 20 år siden, har der været spekulationer om, at de to skuespillere har haft det svært med hinanden.

Spekulationerne fik ekstra meget medvind, da det kom frem, at Kim Cattrall ikke skulle spille med "Sex and the City"-rebootet "And Just Like That".

Nu sætter Sarah Jessica Parker for første gang ord på Kim Cattralls fravær, og hvorfor Cattrall ikke blev spurgt, om hun ville være med i den nye serie.

– Vi spurgte hende ikke om at blive en del af det, fordi hun havde gjort det meget klart, at det ikke var noget, hun ville forfølge, og det føltes ikke rart for os, så det var ikke noget, vi overvejede.

– Det er ikke at nedgøre hende. Det er bare lærdom, siger hun i et interview i podcasten The Hollywood Reporter's Awards Chatter.

Kim Cattrall udtalte i et interview med Piers Morgan tilbage i 2017, at hun "aldrig har været venner" med de tre medskuespillere på "Sex and the City".

Den kolde luft mellem de to skuespillere kom også til udtryk, da Sarah Jessica Parker i 2018 kondolerede på de sociale medier, da Kim Cattralls bror døde.

Cattrall svarede igen med et post på Instagram, hvor der står: "Jeg har ikke brug for din kærlighed og din hjælp på dette tragiske tidspunkt @sarahjessicaparker".

Sarah Jessica Parker udtaler i podcasten, at hun ville ønske, at folk ikke beskrev deres indbyrdes forhold som en "catfight".

– Der har været én person, som har talt. Og jeg kommer ikke til at fortælle hende, at hun skal lade være med det. Så det har også været ret smertefuldt for mig.

Læs mere om:

Læs også