Du har (måske) spist Toblerone forkert hele dit liv
Foto: Aller Media DK
Med sin lækre smag og karakteristiske form er Toblerone-chokolade nærmest blevet et ikon.
Men det er ikke altid lige nemt at brække et stykke af den schweiziske chokolade. Oftest resulterer det i halvsmeltet chokolade og fedtede fingre, efter man med mild vold har knækket en trekant af chokoladebaren.
Men TikTok-brugeren sidneyraz viser nu et hack, der er mildest talt livsomvæltende.
Konceptet med hans TikTok er, at han deler ting, han først blev klog på i sine 30'ere.
Og en af de opdagelser er altså, at man kan brække et stykke Toblerone af uden at skulle ty til vold.
I videoen viser han, hvordan med med blot to fingre – tommel- og pegefingeren – kan "knibe" et stykke af den velsmagende chokolade.
– Oh my God, siger han selv om det lille hack med den store virkning.
Du kan se videoen herunder:
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.