Hollywood-stjernens gode råd til opdragelse: "Mine piger er vilde. Nogle gange, tror jeg de har rabies"
Foto: Mega
Han har begået en lang række massive fejl i opdragelsen af sine døtre. Men fejlene er det, der har lært ham allermest. Sådan lød det fra Hollywood-stjernen Ryan Reynolds, der har tre børn med en anden hollywoodstjerne – Blake Lively. Det skriver Page Six.
– Jeg er far til tre piger. De er vilde. Nogle gange tror jeg, de har rabies, jokede han i sin tale, og fortsatte.
– Jeg er ligesom enhver anden forælder - så har jeg et øjeblik, hvor det bare kammer over. Det er ikke så meget, hvad man gør i det øjeblik, der er interessant, men hvad man gør bagefter.
De opdragelsesfejl, som han selv kalder “brutale” har lært ham mere end alle hans Hollywood-successer, fortæller Deadpool-stjernen.
– Jeg plejede at sige til mine børn, at de ikke skulle spilde deres fejl. Nå man begår fejl, kommer man nemt at blive opslugt af skammen – og ideen om, at man har gjort noget galt. Men man er nødt til at se kritisk på det og bruge det som en trædesten for at lære noget eksistentielt.
Ryan Reynolds har pigerne James på 7 år, Inez på 5 år og Betty på 2 år.