Halvdelen af os bliver skilt. Måske dette råd fra parterapeuten kunne redde nogle af forholdene

Tænk, at vi har viden, der kan flyve os til månen og indoperere en pacemaker, men den mest basale viden omkring kærlighed, vores partnervalg og vores relationer har vi ikke.

I stedet har vi en skilsmisseprocent på næsten 50, og nogle, der helt har opgivet håbet om at finde kærligheden med en fast partner.

Hvad nu hvis vi vidste, at det faktisk er helt naturligt, at det er svært, fordi der er nogle ting på spil i kærligheden, som ingen nogensinde har fortalt os om.

Der er et citat, jeg elsker at citere fra min parterapeutuddannelse inden for Imago Relationsterapi.

Det lyder sådan her: “ … det ubevidste formål i de partnervalg, vi træffer, baseret på romantisk tiltrækning, er at færdiggøre barndommen.”

Noget af det afgørende i vores partnervalg er altså, at vi forelsker os i noget, der er genkendeligt, nemlig i en person der har nogle af de samme begrænsninger, som vi oplevede det med vores forældre eller primære omsorgspersoner.

Det vil sige, at smerten omkring de umødte behov fra vores barndom bliver reaktiveret med vores partner, men for at de nu kan blive mødt og healet.

Det kræver dog, at vi selv er bevidste om, hvilke sår og umødte behov vi bringer med ind i vores voksne kærlighedsforhold.

For med den indsigt ser vi, at vores partner vækker en smerte, der allerede bor i os.

Man siger, at i en given konflikt stammer 10 procent af smerten fra det, der egentlig sker i nuet, mens de resterende 90 procent af smerten hører fortiden til.

Ved vi ikke det, gør vi forholdet og den anden forkert.

Vi skal i stedet undersøge, hvad vores partner kan gøre og sige for, at vi føler os mødt, der hvor vi ellers føler os f.eks. svigtede eller uelskede.

Partneren kan ikke regne det ud, så det skal vi kærligt og konkret fortælle. Partneren kan så hjælpe ved at være nysgerrig og spørge ind til, hvad der sker.

Det afgørende er, at begge parter tager ansvar for deres egen smerte og frustrationer og har kærlighed og velvilje til at møde og forstå den anden.

Alt dette kræver tålmodighed og overbærenhed med sig selv og den anden. Det er et arbejde og et commitment, og det er kærlighed!

Og lige meget om man er i et forhold eller ikke, kan man øve sig på dette i alle tætte og vigtige relationer i ens liv.

De sår man bærer med sig, vil også udspille sig i vores andre relationer.

Det er ikke alle venskaber, der kan rumme en sådan proces, men når de kan, er det stort og stærkt og kan være healende som med en partner.