Blev "deform" efter skønhedsindgreb: Nu er Linda Evangelista tilbage som model
Foto: Mega
Engang var hun én af de mest eftertragtede og fotograferede modeller i hele verden.
Men siden 2016 har Linda Evangelista levet et liv uden for offentlighedens søgelys.
Linda Evangelista på den røde løber til Fragrance Foundation Awards i 2015.
Nu er hun dog færdig med at skamme sig – og tilbage i jobbet som model.
På sin instagram-profil afslører Evangelista, at hun er ansigtet i en ny reklame for Fendi. Til september vil det italienske modebrand indtage modeugen i New York, og her er det altså Linda Evangelista, der er frontfigur for det store modehus.
Nyheden har fået flere til tasterne.
Supermodeller som Carla Bruni og Karen Elson er nogle af dem, der har kommenteret den glædelige nyhed:
“Du ser så godt ud kære” og “Åh Gud, YES LINDA”, skriver de under Instagram-opslaget.
Det var en række fedtfrysende skønhedsbehandlinger, der for år tilbage efterlod Linda Evangelista med “en deform krop”.
Efterfølgende sagsøgte hun virksomheden CoolSculpting og Zeltiq Aesthetics Inc. og forlangte 300 millioner kroner i erstatning:
– Jeg plejede at elske at gå på catwalken. Nu frygter jeg hele tiden at rende ind i nogen, som jeg kender, fortalte hun tidligere på året i et stort interview med People:
– Jeg kan ikke leve sådan her længere – i skjul og i skam. Jeg har bare ikke kunne leve med den smerte længere. Nu er jeg villig til endelig at tale, fortalte hun videre.
Og nu er hun altså også klar til at arbejde som model igen.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Årsagen er, at den i dag 57-årige supermodel med egne ord blev “deform og vansiret”, efter et fedtfrysende skønhedsindgreb gik helt galt.