“Det føles som om vi bliver skånet. Det er jo ikke fordi vores livmoder falder igennem, når vi kører op og ned ad bjergene.”

Med en fremragende spurt lynede Cecilie Uttrup Ludwig forbi samtlige konkurrenter i feltet og vandt i går 3. etape af Kvindernes Tour de France.

Iført dannebrogstrøje, vidnende om hendes titel som dansk mester i linjeløb, vandt Uttrup Ludwig etapen med to sekunder ned til den hollandske legende Marianne Vos i gult.

"Jeg synes bare, det er fedt, at vi også kan vise, at vi damer også kan køre på cykel", sagde en rørt Cecilie Uttrup til TV2 Sport lige efter, hun havde hevet sin etapesejr hjem i Tour de France Femmes.

Dette års Tour de France Femmes er det første rigtige Tour de France for kvinder i 33 år organiseret af de officielle arrangører.

På trods af at der gennem årene har været mange Tour de France- “erstatninger” for kvinder, har der ikke siden 1989 været afholdt et officielt kvindeligt Tour de France løb.

Efter at have været afviklet i 6 år, blev det officielle kvindelige Tour de France i 1989 droppet på grund af manglende kommerciel interesse og skrantende økonomi.

En verden til forskel fra den store interesse som mændenes Tour de France nyder godt af.

Manglende ligestilling

Cecilie Uttrup Ludwig har længe kæmpet for ligestilling i cykelsporten og har brugt sin voksende platform til at udtale sig om forskellene mellem de mandlige og kvindelige cykelryttere.

For to år siden talte Femina med Uttrup Ludwig om netop manglende ligestilling i den mandsdominerede sport.

Hvad er det, der gør, at kvindesport får mindre opmærksomhed end herresport?

– Det har jeg heller aldrig forstået. Man kan konstatere, at sådan er det desværre ofte. Vi kæmper lige så hårdt som vores mandlige kollegaer. Vi lægger liv og sjæl i det. Det at være cykelrytter er et fuldtidsjob, som til tider kræver sin ofre. Vi leverer et lige så godt produkt som herrerne, hvis du spørger mig. Men det er lidt sjovt med den forskel, der er mellem mændenes og kvindernes ruter.

– I herrernes VM-ruter har der i de senere år været et eller andet spektakulært, som gør, at al medieopmærksomheden altid bliver rettet mod herrerne, fordi kvindecykling ikke har noget spektakulært i deres løb. Det føles, som om vi bliver skånet, og det finder jeg uforståeligt. Det er jo ikke, fordi vores livmoder falder igennem, når vi kører op og ned ad bjergene, eller får lov til at mærke sidevinden i ørkenen, fortalte Cecilie Uttrup Ludwig.

I dette års Tour de France Femmes køres der 8 etaper på 8 dage. Mens mændenes Tour de France blev kørt over ca. 3 uger med 21 etaper og indlagte hviledage.

Det er fortsat sådan, at der kun er én kvinde, der har gennemført et egentligt treugers etapeløb. Det var i 1924, hvor Alfonsina Morini Strada kørte Giro d’Italia. Hun fik lov til at stille til start, fordi de troede, hun var en mand.

For to år siden spurgte femina Uttrup Ludwig, hvor langt vi var nået i kampen for ligestilling:

– Jeg har kørt på min cykel i 11 år, og på den tid er det ret vildt, hvor meget kvindecykling har ændret sig. Da jeg startede, fik jeg hele tiden at vide, at der ingen fremtid var som kvindelig cykelrytter. I dag er der faktisk kvindelige cykelryttere, der lever af det. Flere og flere løb bliver tv-transmitteret. Det lader til, at markedet har fået vokseværk.

– Jeg drømmer om, at alle skal cykle under de samme forhold, og vi kan opnå ligestilling, men der er stadig lang vej igen. Derfor skal vi fortsat råbe højt om kvindecykling. Sporten er i udvikling, og der er fremskridt, hvilket er fantastisk. Men man kan sige, at der kun er fremskridt, så længe der er nogen, der presser på og udfordrer status quo. Hvis ikke der ikke er nogen, der råber højt, så sker der jo desværre ikke noget.

Kvinderne kører fra den 24. juli til den 31. juli.

4. etape af Tour de France Femmes forventes at nå i mål kl. 16.25 i dag.