Stærke kræfter vil lukke ned for hendes kvindekamp: ”Fuck deres ære, fuck deres skam”

På højre underarm har Kefa Abu Ras tatoveret en rød rose.

Ovenover, med svungne arabiske bogstaver, står der: ”Jeg er din for altid”.

– Da jeg først kom til Danmark, havde min mand ikke ret mange penge, og jeg arbejdede jo ikke fra dag et. Så han købte altid en enkelt rød rose til mig, fordi han ikke havde råd til en fuld buket.

Kefa Abu Ras er oprindeligt fra Jordan og blev familiesammenført til Danmark, da hun var 21 år.

I dag er hun 46 år og er gift på 20. år med den samme mand.

– Jeg har ikke en klassisk kærlighedshistorie. Det var ikke kærlighed og kemi, men jeg blev ikke tvangsgift. Der var to mænd, der ville fri til mig, og som jeg kunne vælge imellem.

– Den ene var høj, flot og maskulin. En patriark. Min nuværende mand var derimod mere moderat og feministisk. Min bror sagde til mig: Du vælger ham, der er moderat, for hvis du vælger den anden, vil du aldrig kunne leve det liv, du ønsker.

– Jeg valgte med min hjerne og ikke mit hjerte. Og der valgte jeg rigtigt.

Det kloge valg af ægtefælle skulle komme til at betyde en hel del for det, der i dag optager Kefa Abu Ras døgnet rundt: Kampen for sine etniske medsøstres frihed.

Selv ankom hun til Danmark i februar 1998. I alt for tyndt tøj og sandaler.

– Det første jeg gjorde i lufthavnen, var at smide mit tørklæde (hijab, red.), og siden da har jeg ikke haft det på en eneste gang. Jeg er ikke religiøs. Min religion er menneskerettigheder.

Stop

Kefa betyder ”stop” på arabisk, fortæller hun.

Hendes mor ønskede ikke at få flere piger, så hun var rigtig ked af det, da Kefa Abu Ras kom til verden.

– Hun gav mig derfor det her navn i håb om, at Gud ville høre hende. Og så fik hun faktisk ikke flere piger.

– Jeg har skammet mig rigtig meget over mit navn, men i dag er jeg faktisk stolt af det. Det minder mig om, at jeg var et uønsket individ alene på grund af mit køn. Når jeg holder oplæg, fortæller jeg ofte den her historie, siger hun.

I dag er det Kefa Abu Ras’ arbejde at støtte kvinder, der på forskellige måder er underlagt en patriarkalsk kultur.

Det gør hun i organisationen Søstre mod vold og kontrol, hvor hun er frivilligchef.

I dag har Søstre mod vold og kontrol et korps af 60 frivillige, som de har uddannet til at kunne hjælpe deres medsøstre.

De underviser blandt andet deres frivillige i rettigheder, ligestilling, demokrati og kvinders seksualitet, så de senere kan lære fra sig.

– Nogle af de her kvinder har aldrig fået seksualundervisning i skolen. I Jordan fik jeg ikke engang at vide, hvad der skulle ske på bryllupsnatten. Det eneste jeg vidste, var, at jeg skulle have en flaske olivenolie stående ved siden af sengen, at det ville gøre ondt, og jeg bare skulle sprede mine ben.

Respekt

Da Kefa Abu Ras kom på sprogskole i Danmark, gav hendes underviser hende et nummer til et rengøringsselskab, hvor hun kunne få et job.

– Min mand kiggede på mig og sagde: ”Hvis din mor får at vide, at hendes lille prinsesse er rejst hele vejen fra Jordan til Danmark for at gøre rent, ville hun få et hjertestop”. Jeg sagde til ham, at det behøvede hun jo ikke få at vide. Så jeg begyndte med at gøre rent. Jeg stod op kl. halv fire om morgenen og cyklede derind. I Jordan måtte piger ikke cykle, fordi man er bange for, at de sprænger deres jomfruhinde. Så jeg skulle lige lære at cykle først, fortæller hun og griner.

I 2008 blev Kefa Abu Ras pædagog. Hendes afsluttende bachelorprojekt handlede om muslimske kvinder i Danmark.

– Min censor sagde til mig: ”Du må love mig, at du ikke skal lave pædagogarbejde i en børnehave”. Der tænkte jeg: Åh, nej, jeg har fået 02 og er slet ikke egnet, men så sagde han: ”Du skal ud at arbejde med kvinders rettigheder. Det er det, du kan, så du får 12. Men lov mig, at du gør det!”.

Siden har hun været ansat i Assens Kommune som integrationsmedarbejder, som bydelskonsulent i den udsatte bydel Vollsmose i Odense og været konsulent for kvindeorganisationen Danner.

Min kamp er din mormors kamp

Kefa Abu Ras er desuden medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp, som regeringen nedsatte i starten af 2022.

Den skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund ikke lider under negativ social kontrol, men kan nyde de samme rettigheder og friheder, som alle andre danske kvinder.

– Min kamp er jo den samme, som din mormor kæmpede. Kommissionen hedder ”Den glemte kvindekamp”. Men jeg siger dig, den kvindekamp er ikke glemt, den er fortrængt. Fordi hver gang vi taler højt om de her problemer, bliver vi udskammet. Der er så mange stærke kræfter, der vil lukke ned for os.

Kefa Abu Ras manøvrerer i et værdipolitisk minefelt hver dag i sit arbejde og modtager kritik fra flere forskellige lejre.

– Vi er både blevet kaldt islamister og islamofober, og nogen synes, at vi stigmatiserer bestemte grupper i samfundet, fordi vi påpeger den vold og undertrykkelse, som nogle kvinder i minoritetsetniske miljøer udsættes for.

– Der er blandt andet blevet spredt et rygte om, at jeg sælger min krop. Hvis du vil lukke munden på en arabisk kvinde, skal du krænke hendes ære. Men fuck dem, jeg har ingen ære. Fuck deres ære og fuck deres skam.

Søstre mod vold og kontrol har også mødt kritik fra en række lokalpolitikere i Odense Kommune.

Det udmundede i en uvildig advokatundersøgelse, hvor foreningen siden hen blev frikendt i alle anklager, herunder også en anklage om dokumentfalsk.

– Mange brune feminister oplever det samme. De ender i shitstorms, når de taler om de problemer, som minoritetskvinder er udsat for. Nogen ender endda med at gå under jorden.

Arbejdet mod social kontrol har også haft store personlige konsekvenser for Kefa Abu Ras.

– Min mand og mine børn har betalt en høj pris. Mit arbejde har kostet min mand venskaber. Mine børn har mistet venner, fordi deres mødre har sagt til dem, at jeg promoverer sex før ægteskab.

Kefas kamp

Søstre mod vold og kontrols arbejde går blandt andet ud på at støtte de kvinder, der underlægges urimelige og kvindeundertrykkende krav i islamiske skilsmissekontrakter.

Det vil sige kontrakter, som nogle muslimske ægteskaber kan være baseret på, og som betyder, at kvindernes ønske om skilsmisse kan have vidtgående konsekvenser.

Det kan blandt andet være, at hun mister retten til at se sine børn eller bliver straffet økonomisk.

Kefa Abu Ras har selv oplevet, hvor tragisk den slags kan ende.

Hendes egen søster i Jordan levede i et voldeligt ægteskab og ønskede at blive skilt, men det krævede, at søsteren afleverede sin seks måneder gamle baby til eksmanden.

– Min mor blev sendt over til min søster for at fortælle hende, at hun skulle aflevere sin søn, så hun havde mulighed for at gifte sig igen. Min søster var ikke klar over, at det var prisen for at blive skilt. Hun giftede sig aldrig igen. Hun var totalt ødelagt, det tog hende mange år at blive et helt menneske igen.

En anden tragedie, der har rystet Kefa Abu Ras dybt, var drabet på hendes frisør Huda Ali Ahmad, som kom til Danmark som flygtning.

Hun blev stenet ihjel på en ferie i Syrien af sin mand, da hun ville skilles, og han ikke ønskede det.

Drabet blev dækket intenst i de danske medier.

– De her oplevelser har fyldt rigtig, rigtig meget i mit liv. Hudas død var også en af motivationerne til at starte vores organisation. Og jeg har set på mine søstre, hvor ødelæggende social kontrol er. Hvordan det kan nedbryde et menneske. Det er jo basale menneskerettigheder, der er blevet taget fra dem.

Kefa Abu Ras har et brændende ønske om, at Søstre mod volds arbejde bliver udbredt til hele Danmark.

De vil være større og ikke mindst stærkere.

Og så har hun en drøm om at udbrede viden om ligestilling, rettigheder og ikke mindst kvinders seksualitet uden for landets grænser.

– Jeg har et ønske om at oversætte bogen ”Kvinde kend din krop” til arabisk og turnere med den i Mellemøsten.