Jordemødrene i Region Hovedstaden får et varigt lønløft: ”Det er faktisk lidt af et gennembrud”

Opdateret: Vi skrev i første omgang, at jordemødrene med den nye aftale kunne få et tillæg på omkring 2.000 kroner om måneden efter seks år. Det rigtige tal er 3.610 kroner. De pågældende beløb er opdateret i artiklen.

Sidste sensommer opridsede jordemoder Emma Bonde et regnestykke, da femina interviewede hende.

Ville hun helst tjene 29.000 kroner som fastansat jordemoder før skat, eller ville hun i stedet tjene 49.000 kroner før skat som vikar?

Regnestykket var simpelt for Emma Bonde. Hun valgte den sidste mulighed.

Mange jordemødre har lavet den samme slutning som Emma Bonde, og blandt andet derfor har Region Hovedstaden haft usædvanligt svært ved at rekruttere og fastholde jordemødre det seneste år. I juli var der således 95 ledige stillinger.

Nu har Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen indgået en aftale om to tillæg, der sikrer nogle af de fastansatte jordemødre en lidt bedre løn. Og som de håber kan få flere jordemødre til at vælge en fastansættelse i stedet for et vikarbureau.

I modsætning til andre jordemødre-tillæg er det ikke midlertidigt, men varigt.

Det første er et kompetencetillæg, som jordemødrene kan indkassere efter henholdsvis et, tre og seks års uafbrudt ansættelse i regionen – hvis de altså ikke i forvejen har opnået et tilsvarende lønniveau. Tillægget er især tiltænkt de nyuddannede jordemødre.

Efter et år kan de få et tillæg på cirka 700 kroner før skat pr. måned. Efter tre år får de yderligere 800 kroner før skat pr. måned. Det tillæg bliver suppleret af et tillæg på 1.060 kroner før skat pr. måned efter seks år.

Det andet er et fødetillæg på 12.000 kroner årligt, som gives til de jordemødre, der varetager fødsler i mindst 50 procent af deres vagter.

Det vil sige, at en jordemoder efter seks års uafbrudt ansættelse kan opnå et tillæg på cirka 3.610 kroner før skat pr. måned.

Målestok

Den økonomiske håndsrækning har været længe ventet blandt jordemødrene, som har efterlyst en højere løn længe. Ekstra højlydt siden sidste forår, hvor 1000 jordemødre underskrev Jordemødre For Ligeløns erklæring om ikke at lade sig ansætte offentligt, før lønnen blev sat op.

Lars Gaardhøj, socialdemokratisk formand i Region Hovedstaden, forklarer den lange ventetid med, at forhandlingsforløbet har været langt.

Han gør sig ikke forhåbninger om, at aftalen løser alle regionens problemer med at rekruttere og fastholde jordemødre.

- Det ville være naivt at tro, men det er et vigtigt første skridt, som både anerkender de nyansatte og de erfarne jordemødre, der har mange fødsler. Vi ved, det er hårdt arbejde, siger han.

- Tror du, beløbene er høje nok til, at de nyuddannede vælger en fastansættelse hos jer fremfor et vikarbureau? Her er jeres tillæg peanuts ift., hvad de tjener som vikarer.

- Jeg tror, man skal starte med at konstatere, at det offentlige ikke vil kunne matche den løn, vikarbureauerne udbyder. Det er nogle meget høje beløb, som jeg ikke tror skal være målestokken.

Men for mange jordemødre er det beløb jo netop målestokken?

- Ja, det er også derfor, vi laver en varig aftale, hvor vi løfter lønnen. Det er heller ikke det sidste tiltag, vi laver på fødeområdet.

Men tror du reelt, I kan tiltrække nogle jordemødre, der fravælger det private til fordel for jer?

- Det vil tiden vise, men det er svært at forestille sig, at vikarmarkedet bliver ved med at være så opskruet, som det er nu.

Formanden understreger, at løn ikke er det eneste parameter, regionen vil tiltrække jordemødre med: De arbejder også med at forbedre arbejdsmiljøet, og de håber, deres graduate-program for nyuddannede også kan være med til at få nogle til at skrive under på en ansættelseskontrakt.

I mellemtiden venter han også ”utålmodigt” på resultaterne af lønstrukturkomitéen, der forhåbentligt kan belyse, om jordemødrenes grundløn skal hæves af Christiansborgs politikere.

Er det nok?

Lis Munk er formand hos den anden forhandlingspart, Jordemoderforeningen, og hun håber, aftalen kan give jordemødre troen på, at det kan lade sig gøre at forhandle og forbedre lønnen.

Hun tilskriver også jordemødrenes vedvarende pres for bedre løn en del af æren for, at aftalen er indgået.

- Det er faktisk lidt af et gennembrud, at det er lykkedes at forhandle faste tillæg igennem af denne størrelsesorden, skriver hun i et skriftligt svar.

Også selvom det stadig ikke får jordemødrene op på en løn, der ifølge Lis Munk modsvarer
uddannelse, ansvar eller den belastning, der følger med akutarbejde.

Men hvad med jordemødrene i landets øvrige fire regioner?

- Selvfølgelig er en jordemoder i Region Nordjylland lige så meget værd som hende i København. Jeg forventer, at arbejdsgiverne i de andre regioner også kan se fordelene i at motivere jordemødrene til at blive i en regional ansættelse.

Aftalen træder i kraft 1. september 2022 og gælder alle regionens fødesteder på nær Bornholms Hospital, der har andre aftaler.