Tilbud ser ud til at lukke: Frygter, at voldsramte kvinder må vente op til et år på hjælp

Hvert år udsættes cirka 110.000 kvinder for fysisk og psykisk partnervold.

I de tilfælde kan man kontakte "Sig det til nogen" som er ambulant rådgivning til kvinder, der lever med vold i nære relationer.

Tilbuddet er knyttet til seks krisecentre i Danmark, og Danner, der koordinerer indsatsen på tværs af krisecentrene, har længe håbet at kunne gøre tilbuddet landsdækkende.

Det håb blev dog slukket, da de hos Danner læste udspillet til den nye finanslov.

Der er nemlig ikke afsat flere penge til "Sig det til nogen", på trods af at det kun er tre ud af de seks tilbud, der er permanent finansieret.

Rådgivningen på Holstebro krisecenter, Kolding krisecenter og kvindehjemmet i København, er drevet af midlertidige puljemidler, som udløber i 2023. De må altså lukke, hvis de ikke får en større bevilling, end den, der er præsenteret i regeringens finansudspil.

Og ifølge Mette Marie Yde, som er direktør i Danner, vil det resultere i alt for lange ventelister. I forvejen er der på nuværende tidspunkt 50 på venteliste til rådgivningen og fem måneders ventetid i København. Hvis tre af tilbuddene lukkes, frygter Mette Marie Yde, at det vil kunne tage langt over et år fra en kvinde henvender sig, til hun kan få hjælp. Og det kan have store konsekvenser for en voldsudsat.

– Vi ved, at hvis en kvinde rækker ud efter hjælp og oplever at blive afvist, giver mange op og går tilbage til voldsudøveren. Der kan så gå lang tid, før de igen har mod til at henvende sig, fortæller Mette Marie Yde.

Hun fortsætter, og lægger vægt på, at det er vigtigt at tage særlig hånd om sikkerheden for de kvinder der henvender sig.

– Når kvinden først beslutter at forlade voldsudøveren, er det det tidspunkt, hvor det bliver allerfarligst. Hvis der ikke er nogen til at gribe hende der, og det er netop en del af det ambulante tilbud, så kan det ende ud i grov vold og i værste tilfælde mord.

Da ligestillingsminister Trine Bramsen i juni i år fremlagde en handlingsplan mod partnervold- og drab, var Danner positivt stemte. Planen har særligt fokus på at opspore familier, hvor der er vold i hjemmet, i stedet for at vente på, at kvinden selv melder sig. Altså skal politiet, skolelæreren og lægen være mere opmærksomme på, om der er tale om en voldsudsat og sørge for at gribe ind.

Men ifølge Mette Marie Yde, er det problematisk at opspore flere voldsramte, hvis man ikke står klar med et tilbud om hjælp til dem.

– Vi kommer til at få flere henvendelser, men færre til at tage sig af dem. Det ville give mening hvis man opsporede samtidig med at man styrker tilbuddene. Men nu gør man kun det ene.

Minister for ligestilling, Trine Bramsen, har i et skriftligt svar givet denne kommentar til sagen:

– Regering har fremlagt en meget omfattende handlingsplan med 22 konkrete initiativer, der alle er finansieret. Det er en markant styrkelse af området i forhold til tidligere. Selvfølgelig vil der være organisationer, der ønsker sig flere penge til deres eget område. Det forstår jeg godt. Men midt i en økonomisk svær situation med meget få penge at gøre med, har vi alligevel prioriteret partnervold og -drab historisk højt. Det synes jeg, vi sammen skal glæde os over.

Da handlingsplanen blev fremlagt, var det et kritikpunkt fra regeringens tre støttepartier, at store dele af den kun er midlertidigt finansieret.

– Den her indsats er for vigtig til, at vi skal ud i et slagsmål igen om nogle år, sagde Karina Lorentzen fra SF dengang til Politiken.

Mette Marie Yde mener også, at midlertidig finansiering på området ender ud i spild af de ressourcer, man har brugt på at bygge tilbud op.

– Vi starter noget op som fungerer, og så skal vi lukke det ned igen – for så at søge puljer igen om et par år, til at bygge nyt. For volden går jo ikke bare væk.