Diamanten er 400 mio. dollar værd og en britisk kronjuvel. Nu vil tidligere kolonier have den tilbage
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Koh-i-Noor.
Det er navnet på en 109 karat diamant, som er en af de britiske kronjuveler, og som lige nu befinder sig i London.
Men efter Dronning Elizabeth døde, har flere tidligere britiske kolonier krævet diamanten tilbage – de mener, den tilhører dem. Det skriver Vice.
Diamantens værdi i kroner og ører? 400 millioner dollar og dermed formentlig verdens dyreste af slagsen.
Men diamanten har også en anden værdi: Den symboliserer Storbritanniens 200 år lange historie som kolonimagt. Og diskussionen om, hvem den tilhører – Storbritannien eller de tidligere kolonimagter – symboliserer også en protest mod Storbritannien. De tidligere koloniserede lande mener, at Storbrittanien nedtoner den brutalitet, de regerede med som kolonimagt.
Det britiske kongehus mener, diamanten var en gave, men mindst fire lande – Indien, Pakistan, Afghanistan og Iran – mener, Storbritannien har plyndret sig til den.
Det blinde øje
Da Dronning Elizabeth blev født i 1926, regerede det britiske imperium over 412 millioner mennesker. Historiske kilder viser, at deres måde at regere på var præget af misbrug, ulighed, racisme, vold, og at de gjorde landene fattigere.
Dronning Elizabeth er gennem sin tid blevet beskyldt for at have vendt det blinde øje til ulovlighederne, blandt andet slaveri. Kritikken handler også om ”Operation Legacy”, hvor Dronningens regering i 1950-1970’erne skilte sig af med tusindvis af dokumenter fra de tidligere kolonier.
Derfor nåede prins Harry ikke at sige farvel til dronningen
Det siges, at diamanten bringer held, hvis en kvinde bærer den, mens den bringer uheld, hvis en mand bærer den. Derfor har den været båret af britiske dronninger i generationer, og Dronning Elizabeth den første, bar den i sin krone.
Diamanten betragtes som et royalt ejestykke og kan ses i Tower of London. Efter Dronning Elizabeths død forventes den at gå i arv til Camilla, der er gift med Kong Charles, som nu har overtaget tronen fra sin moder.