Samme uge som jeg stod og kiggede ned på togskinnerne, kom min søster med en nyfødt: "Hun reddede lidt mit liv"

Jeg vil bare gerne være glad.

Så enkelt lyder det, når “Gift ved første blik”-deltageren Patrick Kim Jensen, 27, sætter ord på sine drømme for fremtiden.

I dag har han skabt sig et godt liv i Odense, hvor jobbet som gartner netop er blevet skiftet ud med et som lager- og pakkeriansvarlig hos et bryggeri.

Men livet har langt fra været en dans på roser for Patrick, som for fem år siden helt mistede livsglæden.

– Jeg var faktisk rigtig selvmordstruet en overgang, fortæller Patrick til Se&Hør.

– Jeg var lige kommet ud af et forhold, og alle mine venner var taget væk for at studere. Så sad jeg der mutters alene uden familie og diverse og tænkte: “Det her gider jeg faktisk ikke”, husker han.

“Hun reddede mit liv”

Da han i “Gift ved første blik” sagde ja til Olivia, var det eneste familiemedlem, han havde med til brylluppet, søsteren Louise.

– Min yngste søster har, siden hun fik et barn, været mit anker, siger Patrick, som for fem år siden blev onkel til lille Mynte.

På det tidspunkt havde Patrick ikke den store kontakt til nogen i sin familie, men efter fødslen af sin datter, kom Louise en dag på besøg.

– Hun reddede lidt mit liv ved at få et barn, tror jeg.

Samme uge, som jeg har stået og kigget på togskinnerne fra en bro og tænkt: “Bare der kommer et tog her”, kommer hun på besøg med en lille nyfødt og beder mig passe hende i en time.

Der kan jeg mærke, der er noget at holde fast i. Det giver mig lysten til at blive, siger Patrick.

– Det er også derfor, jeg gør så meget ud af at være onkel i dag. Jeg er onkel nummer ét, og sådan skal det være, smiler han.

Mens Patrick bor i Odense, holder søsteren og hendes familie til i Sønderjylland.

– Men det er en tur, jeg gladeligt tager, siger Patrick, som også selv er opvokset i Sønderjylland og udover Louise har yderligere en storesøster og to yngre brødre.

Turbulente teenageår

Det er dog ikke med glæde, at “Gift ved første blik”-deltageren husker tilbage på sin barndom.

Især da Patrick var 11-12 år gammel, og forældrene blev skilt, kastede det ham ud i en turbulent tid.

– Mine forældre har været præget af alkohol i mange år og har ikke rigtig været de der klassiske omsorgsfulde, gode forældre, man skulle have haft som barn. Jeg har skullet blive voksen tidligt, fortæller han.

– Jeg har taget mig af mine søskende og fået dem ud af sengen, fra jeg var ni år gammel, tror jeg.

Jeg lærte ret tidligt at vaske tøj, lave aftensmad og madpakker – allerede før, jeg blev teenager.

Vi er blevet opdraget med hård tone. Jeg har fået min røvfuld i ny og næ og sikkert også fortjent rigeligt, siger Patrick og fastslår:

– Jeg er ikke blevet opdraget, som jeg vil opdrage mine børn.

En bedre barndom

Selv om han drømmer om på sigt “at få en fed familie”, er børn ikke et must for Patrick.

– Hvis det sker, så sker det. Det er ikke et krav. Jeg går rigtig meget op i, at jeg skal kunne give mine børn det bedste, før jeg er villig til at få børn.

Der ligger så meget i min fortid, at jeg er nødt til at gøre det bedre, siger han og uddyber:

– Børn kræver meget i dag, også rent økonomisk. Mine børn skal have det godt og have det, der er nødvendigt for dem.

Jeg havde selv slidt tøj på. Vi handlede tøj to gange om året, og jeg var aldrig ham, der havde det nyeste, og var den sidste i min klasse, som fik en telefon.

Det betød noget dengang, og det skal mine børn ikke gå igennem. Og så skal det være et hjem med mere omsorg og kommunikation.

I “Gift ved første blik” fremgår det, at DR har været i kontakt med forældrene, som ikke har ønsket at medvirke eller kommentere udtalelserne.

Denne artikel blev først bragt på Se&Hør. Dette er en redigeret version.