Helena fandt den "forkerte" Magnus på Facebook. Nu er de lykkeligt gift

De sidder i køkkenet i Magnus' træhus i udkanten af ​​Mörrum, Sverige, og skiftes til at fortælle deres kærlighedshistorie.

Siden deres første møde i december 2016, har de været et par.

– Vi kan næsten ikke tro, at det kan være så ægte, når alting skete så tilfældigt og så hurtigt.

Nu er Helena, 54 år, og Magnus Lööf Pettersson, 49 år, gift.

– Jeg føler mig som et nyt menneske, siden jeg mødte Helena, siger Magnus.

– Chancen for, at vi to ville mødes og finde sammen, var som at finde en nål i en høstak, siger Helena Lööf Pettersson.

Svært at finde kærligheden

Helena, der arbejder som børnesygeplejerske i Växjö, boede alene. Hun blev skilt for tre år siden efter et langt ægteskab, hvor de havde fået to voksne børn sammen.

– Jeg er et familiemenneske. Den dag, jeg blev skilt, lovede jeg mig selv, at jeg ville blive gift igen inden for fem år.

Helena viser tatoveringen "La familia", som hun fik tatoveret på sin arm i 2015.

Hun indså efterhånden, at det kan være sværere at finde nogen, når man er lidt ældre.

– De fleste har meget med i bagagen: Tvivl, børn og hensyn, der skal tages hele tiden. Og det gad jeg ikke blive ved med.

Helena søgte rundt, men kunne ikke lide datingsiderne på nettet.

– Det tager for meget energi, og det er ikke det samme som at mødes i virkeligheden.

En lørdag læste hun Smålandsposten, som hun plejede, og på forsiden så hun en skægget fyr med briller, der virkede bekendt.

Da hun bladrede i bladet, så hun et ungdomsbillede af manden og genkendte straks sit teenage-crush fra gymnasiet.

Helena blev nysgerrig, og nogle venner opfordrede hende til at gå på Facebook og se, om han var der, og hvis han var single, kunne hun tage kontakt.

– Jeg kiggede og kiggede, men fandt ham ikke, men pludselig så jeg en anden fyr med samme navn – Magnus Pettersson, han havde et varmt smil og så meget sød ud.

Impulsivt sendte Helena en venneanmodning til ham.

– Jeg anede ikke, om han var single eller ej, men jeg tænkte, at det ikke er så farligt at spørge. Det ville være rart at få kontakt, og man kan ikke få andet end et nej.

Helena kontaktede en overrasket Magnus

Helena sendte venneanmodningen afsted. Det var en torsdag, og i Mörrum sad en lamslået Magnus, der lige havde set, at han havde modtaget en venneanmodning fra en fremmed kvinde på Facebook.

Fredag ​​og lørdag arbejdede Helena om natten. Hun fortalte sine kolleger, hvad hun havde gjort.

Lørdag kom der et positivt svar fra Magnus. Nu var de "venner", og Helena skrev en forklarende besked: "Jeg har været single i tre år med to voksne børn og leder efter nogen at dele mit liv med, men jeg kan ikke lide online dating".

Magnus, der boede alene efter sin separation 1,5 år tidligere, og kun havde været på Facebook i et halvt år, var i starten lidt forvirret, da han modtog en venneanmodning fra Helena. Han tænkte, at det måske var en fjern slægtning fra Småland, der tog kontakt.

Men da Helenas ligefremme besked kom, blev han nysgerrig efter, hvem hun var.

– Hvorfor er denne smukke dame single?

Magnus fik hjælp af sin niece til at formulere et svar: "Hvis du har lyst, kan vi mødes over en kop kaffe?"

Helenas svar kom med det samme. "Hvad laver du næste weekend?"

Mødtes hjemme hos Helena

De talte i telefon og prøvede at aftale, om de skulle mødes halvvejs mellem Mörrum og Växjö, men så blev de enige om, at Magnus ville møde Helena på en café i Växjö en lørdag i december.

– Jeg plejer at blive nervøs, men denne gang føltes det helt roligt, forklarer Magnus, der kørte i en times tid mod Växjö.

Helena kontaktede ham på turen og foreslog, at de skulle mødes hjemme hos hende i stedet for. Han ringede på dørklokken lidt efter med en rød rose og et duftlys i hånden, og Helena åbnede.

– Der gik et chok gennem mig. Det klikkede. Ja, det var, som om hele himlen faldt lige ned over mig og min eneste tanke var: "Dette er mit livs kvinde!"

Helena havde gjort klar med kaffe. De snakkede og snakkede, timerne gik, og til sidst satte de sig i sofaen og fortsatte med at snakke.

Sidst på eftermiddagen spurgte Helena, om han skulle hjem eller ville blive om aftenen.

Hjertet begyndte at banke hurtigere

Magnus blev.

– Så fik jeg åbnet en flaske vin og bestilt bord på en restaurant. Vi snakkede uafbrudt i tolv timer, og alt faldt naturligt på plads. Vi forstod hinanden og på en eller anden mærkelig måde var det, som om vi allerede havde kendt hinanden længe.

For Helena gik der et par timer, før hendes hjerte begyndte at banke hurtigere. Magnus så ikke bare rar ud, det var han også.

– Han var nem at snakke med. Jeg kunne føle mig ærlig og tryg.

Noget dukkede pludselig op i Helenas tanker – en samtale hun havde haft med en spåkone et år tidligere.

Hun tog noterne frem, og de læste dem sammen. Mødet mellem Helena og Magnus stemte næsten overens med forudsigelsen.

– Jeg fik kuldegysninger, det handlede om mig og vores møde, siger Magnus.

Alt faldt bare på plads. Allerede dengang diskuterede de, hvordan de ville løse det praktiske, når de fandt sammen. Magnus havde trods alt delt forældremyndigheden over sine to børn, som boede halvdelen af ​​tiden hos ham.

Den nat kyssede de for første gang.

Mulig forlovelse

Helena elsker kurbade, og de besluttede at fejre helligtrekonger på Kosta Spahotel.

Men først inviterede Magnus Helena hjem til sit hus til en romantisk weekend før jul.

– Han havde rullet den røde løber ud i gangen og lavet en dejlig treretters middag. Derefter var vi i spabad.

De talte også om en mulig forlovelse. Alt gik meget hurtigt, og Helenas venner fik næsten kaffen galt i halsen, når de fandt ud af, hvad der skete.

– Jeg tænkte, at enten satser du eller ej. Noget midt imellem var ikke relevant for mig.

Helena havde bestilt en tur ud i de norske fjelde over nytår med en af ​​sine døtre og datterens kæreste. Hun tilbød Magnus at komme med, og det ville han gerne. Han kom med og tog til udlandet for første gang.

19 dage efter de mødtes, blev Magnus og Helena forlovet lige inden Helligtrekonger, 6. januar.

– Folk var nærmest i chok. Jeg følte, at jeg tog en chance, da det føltes rigtigt. Passionen var der, men den varer ikke ved, ​​det ved vi alle sammen. Trygheden, tilliden og venskabet var der til gengæld også, og det er det vigtigste.

Parret bor ikke sammen

Midt i glæden kom dog en meget trist besked. Helenas elskede mor fik konstateret lungekræft lige før jul. Magnus mødte Helena juledag, og så tog hun ham til side og sagde: "Du kom som en engel!"

Moderens sygdom var vanskelig for Helena og hendes yngre søster. Hun døde i april sidste år.

– Vi havde snakket om ægteskab. Jeg ringede derfor til Mörrums kirke, og vi besluttede os for at blive gift den 9. juni.

– Det var den samme præst, der begravede min mor, som giftede os seks uger senere, fortæller Helena.

Hele bryllupsarrangementet blev ordnet på få uger.

– Det var nærmest magisk, hvor hurtigt og nemt alt kunne ordnes. Vi troede ikke, at så mange ville kunne komme med så kort varsel, men 90 inviterede takkede ja.

Magnus havde ikke været gift før

I en fart lykkedes det at leje et stort festlokale på Bruksgården i Mörrum. Der blev bestilt forplejning, og Magnus ringede rundt i byen og arrangerede overnatninger for omkring 20 langdistancegæster. Alt gik efter planen.

– Jeg havde allerede fundet en dejlig brudekjole i Växjö. Magnus købte en smoking. Han havde ikke været gift før, og han ville gerne have, at det blev gjort ordentligt.

Kirken var propfyldt, og parrets respektive døtre var brudepiger.

De holdt en stor fest, som de ikke ønskede skulle slutte, og da Helenas datter holdt sin tale, var der ikke et tørt øje. Det var næsten midnat, før de kom til kaffen og bryllupskagen.

En af Helenas venner, der vidste, at hendes store idol er sangeren Peter Le Marc, havde kontaktet ham, og han havde optaget en personlig hilsen til Helena og Magnus, som blev spillet i salen. Hun var lykkelig.

– Mig og Magnus har altid været ærlige over for hinanden, og vi stræber mod de samme mål. Nu er vi gift, men vi bor ikke sammen. Magnus' børn på 13 og 14 år bor hos ham halvdelen af ​​tiden. De kommer til at have deres far en del for sig selv.

– Jeg nyder mit job på hospitalet i Växjö og har mange venner og et godt socialt samvær i byen. Magnus og jeg ses ofte, både midt på ugen og i weekenden. Det er kun en times kørsel fra dør til dør.

Helena kan lide at træne og dyrke sport. Magnus kan godt lide at ordne haven og tømre.

– I starten var der nogle, der var skeptiske overfor vores forhold. Nu er der mange, der også ser positivt på vores livsstil. Der er fordele og ulemper, men jeg kan ikke se nogen forhindringer. Det vigtigste er, at man tør satse på hinanden. Derudover holder vi passionen i live. Så må vi se, hvordan vi løser boligsituationen i fremtiden.

Artiklen blev første gang udgivet på allas.se. Dette er en redigeret version.