Se, lyt & oplev
27. september 2022

Endelig afsløres det: Her vender The Crown tilbage

Netflix kan endelig løfte sløret for, hvornår den femte sæson af serien "The Crown" får premiere.
Af: Majken Munk
the crown

Foto: Netflix

Streamingtjenesten Netflix ytrede senest nyt om den nye sæson af ”The Crown”, da dronning Elizabeth sov ind.

Her blev alle optagelser til den femte sæson stoppet af respekt for monarken.

Nu kan Netflix endelig afsløre nyt om serien.

Snart premiere

For på et digitalt fanevent har streamingtjenesten afsløret, hvornår fans kan vente at se femte sæson af "The Crown".

Det får premiere onsdag den 9. november.

Femte sæson bliver med helt nye skuespillere i de store roller.

I rollen som dronning Elizabeth ses Imelda Staunton, mens hendes mand prins Philip spilles af Jonathan Pryce.

Prins Charles spilles af Dominic West og prinsesse Diana spilles af Elizabeth Debicki.

Annus horribilis

Selv om der ikke er sluppet mange detaljer ud om den femte sæson af ”The Crown”, er det et faktum, at den følger de britiske kongelige i 1990’erne.

Det er dog endnu uvist, hvor meget af årtiet serien kommer til at dække.

Noget har dog givet en indikation, da der er blevet castet skuespillere til at spille Mohames Al-Fayed og hjertelægen Dr. Hasnat Khan, som prinsesse Diana havde et to år langt forhold til.

Årtiet var turbulent for dronning Elizabeth, der offentligt har kaldt 1992 for sit annus horribilis, fordi prinsesse Anne blev skilt, mens begge hendes sønner prins Charles og prins Andres blev separeret.

Samme år blev Windsor Castle ramt af en voldsom brand.

"The Crown" får premiere 9. November på Netflix.

Artiklen blev første gang bragt i Billed Bladet. Dette er en redigeret version

Læs også