Fortrolig beregning: Her er de offentlige faggrupper, der får for lidt i løn

Hvilke offentlige faggrupper skal have mere i løn?

Efter sygeplejerskernes strejke sidste år blev der nedsat en Lønstrukturkomité, som skulle analysere lønforholdene i det offentlige, så man kunne nærme sig et svar på overstående spørgsmål.

Siden da har der været stille omkring komitéen: Den arbejder og forventes at fremlægge sine resultater til nytår.

Men nu har mediet A4 Ligestilling fået indblik i en fortrolig beregning fra komitéen, som for første gang løfter en smule af sløret for, hvilke faggrupper der måske kan se frem til en højere løn.

Men det er med vigtige forbehold.

Torben Andersen, leder af komitéen og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, oplyser i en mail til A4 Ligestilling, at "der er et større antal foreløbige analyser, og de foreligger i forskellige varianter. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, og resultaterne af de enkelte analyser skal endvidere ses i en samlet sammenhæng med hele komiteens analyse- og afdækningsarbejde".

En bevægelse for ligeløn

Beregningen viser, hvad faggrupper får i dag, og hvad de burde få, hvis man medregner deres ledelsesansvar, uddannelsesniveau og anciennitet. I beregningen har man også inkluderet eventuelle tillæg.

Blandt de faggrupper, som ifølge beregningen bør få mere i løn, er blandt andre pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter og ernæringsassistenter. SOSU-hjælpere er også på listen.

Modsat får faggrupper som SOSU-assistenter, sygeplejersker og jordemødre for meget i løn ifølge beregningen.

Alle faggrupper, som ellers råber på bedre løn. Sygeplejerskerne strejkede sidste sommer, og sidste forår skrev over 1000 jordemødre under på ikke at lade sig ansætte i nye offentlige stillinger, før de blev lovet en bedre løn.

En fælles ligelønsbevægelse, som vil gøre op med tjenestemandsreformen fra 1969, er også opstået. Bag den står jordemødre, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Formand for Jordemoderforeningen kritiserer også beregningen. Hun kalder jordemødrenes tillæg for eksempel aften-, nat- og weekendarbejde, som er medregnet her, for en kunstig høj løn.

"En gennemsnitlig jordemoder har mange skæve vagter. En stor del af vores løn er derfor tillæg, og det er selvfølgelig også en del af vores løn, men det er jo ikke sådan, vi kan sige, at vi kun vil arbejde i dagtimerne. I stedet burde man sammenligne vores grundløn uden tillæg med nogle af de fag, der kun arbejder i dagtimerne. Så ville vi ryge betydeligt ned ad lønstigen," siger Lis Munk til A4 Ligestilling.

Mediet har også forsøgt at få kommentarer fra formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, fra formand for BUPL, Elisa Rimpler og FOAs forbundsformand Mona Striib. Ingen af de tre har ønsket at kommentere, før komitéens har arbejdet færdigt

I komitéen sidder desuden formand for DSR, Grete Christensen, og forbundsformand for FOA, Mona Striib, som repræsentanter for arbejdsmarkedets partner. Ifølge A4 Ligestilling ønsker de ikke at udtale sig, før komitéens arbejde ligger færdigt.

De har også forsøgt at indhente en kommentar fra Elisa Rimpler, formand for BUPL, men hun har heller ikke ønsket at kommentere.