Det er oftest kvinder, der får langvarige symptomer efter covid-19

Risikoen for at få senfølger på grund af covid-19 er stor.

Det viser de seneste danske opgørelser.

Omkring hver tiende med senfølger opsøger senfølgeklinikkerne i Danmark. De fleste er kvinder (62,2 procent) med en gennemsnitsalder på 48 år, endnu ved man ikke, hvorfor flest er kvinder.

Men det har Berit Schiøttz-Christensen nogle bud på. Hun er overlæge på Klinik for Senfølger Covid-19 på Infektionsmedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital.

– I England viser undersøgelser, at omtrent lige mange mænd og kvinder får senfølger, så når vi ser flest kvinder i det danske system, kan det skyldes, at kvinder er bedre til at søge hjælp, siger Berit Schiøttz-Christensen. Hun har dog en formodning om, at kroppen måske af sig selv skaber en inflammatorisk reaktion i nervevævet. Hvis denne hypotese holder stik, kan det være en af forklaringerne på, hvorfor særligt kvinder er overrepræsenterede i statistikken. Kvinder får nemlig hyppigere autoimmune sygdomme end mænd.

Typiske senfølger

Senfølger rammer langt fra kun dem, der har haft alvorlige forløb med covid-19, har været indlagt og i respirator.

På senfølgeklinikken i Aarhus har 80 procent ikke været indlagt. De har haft mildere symptomer, mens de havde covid-19, og efter 8-10 uger begyndte de at få symptomer.

Senfølger viser sig oftest som ekstrem træthed og kognitive forstyrrelser, som at man har svært ved at koncentrere sig og får problemer med at have mange bolde i luften samtidig.

Det er også udbredt at være lyd- og lysoverfølsom, nogle udvikler tinnitus.

– Om det skyldes en nervepåvirkning udløst af virusinfektionen, er fokus for mange undersøgelser, der udføres lige nu. Det undersøges, om covid-19-virus medfører nerveskade, eller om det er en reaktion, der også ses ved andre virusinfektioner, siger Berit Schiøttz-Christensen, der har været med til flere undersøgelser, også af hjernen, fordi man har mistanke om, at årsagen til de kognitive problemer skulle findes i nervesystemet i form af neuroinflammation, men man har endnu ikke kunnet påvise det.

– Mange får lugte og smagssansforstyrrelser – nogle få mister fuldstændig deres lugte og smagssans, mens de fleste får en forvrænget oplevelse af surt og sødt, som kan vare længe efter den akutte infektion. Den forvrængede lugtesans gør, at mad for eksempel kan lugte af rådden kloak, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Det er også almindeligt at få et ændret afføringsmønster, så nogle begynder at få forstoppelse og kvalme, og andre får diarré.

De fleste med senfølger oplever træthed i musklerne, hvor eksempelvis benene føles som beton, og man slæber sig afsted.

– Måske skyldes det, at nerveledningen ikke er så effektiv i musklerne, som den normalt er. Men det kan også skyldes neuroinflammation. Vi er ved at undersøge det.

Svært ved at få vejret

Mange med senfølger har galopperende hjertebanken og hiver efter vejret, fordi de har en oplevelse af at have svært ved at få luft.

– Først troede vi, at det var, fordi lungerne er skadet, men undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet. Alligevel tror kroppen, at den mangler ilt, og derfor råber den efter det, selvom den får masser. I vores behandling overbeviser vi folk om, at de kan få ilt, og vi lærer dem at trække vejret dybere i stedet for den overfladiske vejrtrækning, som mange har, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Undersøgelser har også vist, at hjertebanken ikke er tegn på, at der er noget galt med hjertet.

– Når folk får hjertebanken, lærer vi dem at stoppe op og holde vejret kortvarigt, for så holder deres hjertebanken op. Når man holder vejret, skruer vagusnerven ned for stimulationen af hjertet, så det holder op med at galopere, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Behandling mod senfølger

Der findes ingen dokumenteret behandling, men de hårdest ramte får tilbudt genoptræning og rådgivning.

Man skal have haft symptomer i tre måneder, før man kan blive henvist af sin læge til behandling. Hvis der i mere sjældne tilfælde er noget galt med hjerte eller lunger, behandles man på sygehuset, ellers henvises man til kommunal genoptræning, hvor man lærer at håndtere hverdagen med blandt andet regelmæssig kost, god søvn og motion.

Her får man også vejledning og fysiske øvelser af ergoterapeuter og fysioterapeuter.

– Man får besked om ikke at overgøre tingene, men skrue ned over hele linjen og lægge mærke til, hvornår man oplever mere ro i kroppen, og hvornår man ikke har ondt, så man kan finde en god balance mellem aktivitet og hvile. Man kan blive henvist til en psykolog af egen læge, hvis man har problemer med at håndtere sin hverdag på grund af senfølgerne. Nogle steder i det offentlige lægger man mere vægt på mestring i form af terapi end andre steder.

Hvor længe varer senfølgerne?

– Det ved vi endnu ikke. Nogle bedres hurtigt, mens andre bliver ved med at have symptomer. Vi ved ikke hvorfor, men det handler nok om et samspil mellem covid-19-infektionen, ens livssituation og mestring af senfølgerne. Man har ikke statistik på, hvor mange der har langvarige følger. Lige nu ser det ud til at være 10-15 procent, der har betydelige gener i deres hverdag efter et år. Men vi har ikke så lang horisont endnu, at det kan siges med sikkerhed, siger Berit Schiøttz-Christensen.