Dittes gæster vil helst hænge ud i hendes blå Ikea-køkken. Vi kan godt forstå hvorfor

Man siger, at køkkenet er husets hjerte, og hjemme hos madfotograf og kogebogsforfatter Ditte Ingemann er det en sandhed, der ikke er til at komme udenom.

Det er her, hendes dag begynder med en kop kaffe, og her hun tilbringer de fleste af døgnets timer med at udvikle opskrifter og tilberede retter til foto.

– Jeg kunne næsten nøjes med et køkken! Køkkenet er bare mit sted og lejlighedens centrale rum.

– Jeg har altid syntes, at konceptet stue er lidt mærkeligt. Jeg ved ikke, hvad man skal i det rum, siger Ditte med et grin.

Når Ditte har gæster, ender de tit med at hænge ud i køkkenet til langt ud på aftenen, og det er ofte også her, Ditte arbejder, selv om lejligheden rummer et stort arbejdsværelse.

– Men jeg øver mig i at bruge mit kontor og stuen, for det er et rigtig dejligt rum, indskyder hun.

Ditte delte sit tidligere hjem med sin mand, Søren, og parret nedlagde simpelthen stuen og brugte den som arbejdsrum.

Ditte mistede Søren til en kræftsygdom i sommeren 2019, og efter hans død flyttede hun ind til byen for at være omgivet af liv og mennesker.

En leg med farver

Ditte elsker at indrette, og det gælder ikke bare i køkkenet. Ting med striber går igen som små bolsjer, og farver popper op overalt.

Ditte har rejst meget i Marokko, og mange af hendes gæster synes, at lejlighedens støvede farver og stærke blå, “Bleu Majorelle”, giver associationer til Marrakesh.

– Farver har altid betydet meget for mig. Det gør de også i mit tøjvalg og i alt, hvad jeg omgiver mig med.

– Den første kogebog, jeg lavede, var opdelt i farver. Jeg synes bare, det er sjovt at lege med farver, siger hun.

Ditte foretrækker at omgive sig med gamle ting frem for nye, og hun holder altid øje med, om der dukker et godt fund op i ejendommens byttecentral eller storskrald – måske skal det bare have en tur med sandpapir og maling.

Og så har især rejseminder stor betydning for hende.

– Jeg vil næsten sige, at jeg kan fortælle en historie om alle de ting, jeg har. Jeg har ikke noget bare for at have det.

– Jeg køber ikke vildt meget med hjem fra rejser, men jeg køber altid et eller andet, og det betyder meget for mig. Også selv om det bare er en lille dims, fortæller hun.