Hun sagde sit job op og lavede værksted i kælderen: "Folk kommer ind med den mest lousy kvalitet"

Det er svært at sige, hvornår det gik af mode at vedligeholde sit tøj, men det er sandsynligvis sket, omtrent samtidig med at tøj blev så billigt, at det ikke kunne betale sig at reparere det.

Det er Omklædt sat i verden for at ændre på. På grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse har Karen Andersen åbnet sit designværksted for genanvendelse af tøj og tekstil.

− Lige så længe, jeg kan huske, har jeg arbejdet kreativt med alle mulige projekter. Jeg har altid nydt den der ro, når man sidder med noget håndarbejde. Det er jo sådan en universel ting at bruge sine hænder, fortæller den 36-årige iværksætter.

Karen er uddannet farmaceut og havde en lederstilling hos Novo Nordisk i 2020, da en særlig oplevelse fik hende til at skifte karrierespor.

På en efterårstur med kæresten til Sydfyn fandt hun ud af, at det med håndarbejde ikke falder alle lige naturligt.

− Vi var inde i en genbrugsforretning, da der kom nogle unge fra en efterskole forbi. De fandt noget tøj, de godt kunne tænke sig, men de vidste ikke, hvordan de skulle rette det til, så det passede til dem, og lige der tænkte jeg, at “det vil jeg lære dem”. Det var dér, den første idé begyndte at spire, fortæller Karen.

Efterfølgende er hun blevet bevidst om, at problemet er større end som så.

− Der er sket et kæmpe skred på relativt få år. Fra at vi virkelig så tøj som en ressource, som vi vedligeholdt, reparererede og gav videre, til at vi i dag har en brug og smid væk-kultur.

− Vi har været så rige gennem så lang tid, at vi har kunne købe og købe og købe, og det har ligesom sat det hele ud af kurs.

Vindervest og yndlingstøj

Efter en periode med opsparing gik Karen all in, sagde jobbet op og indrettede værksted i kælderen.

Nu sælger hun sine egne, upcyclede designs og afholder workshops, hvor man kan lære at vedligeholde, reparere og omdanne sit yndlingstøj.

På et bøjlestativ hænger Karens seneste designs.

Genbrugsskjorter med nybroderede kraver.

Genanvendt kashmir.

En gul og grøn vest syet af kasserede arbejdsuniformer fra Europcar.

Sidstnævnte har hun netop fremvist ved årets Sustainable Fashion Awards, efter at have vundet en pris for den.

− Jeg er bare vildt optaget af den her legende tilgang til design og genanvendelse af tøj og tekstil.

− At tage nogle materialer, som har været noget andet, se mulighederne i det og lave det til noget nyt. Det er jo aldrig bare en metervare, fortæller Karen, som er blevet oplært i at sy af sin mor.

− Det, jeg laver, kunne hvem som helst lære. Men det er en kultur, der er gået lidt i glemmebogen.

− Vores mormødre ville jo sidde og grine af mig, som skal til at reparere den trøje dér, siger hun og peger over mod en cremefarvet striktrøje, der ligger sammenfoldet på et bord. En kunde har bragt den ind i håbet om, at Karen kan hjælpe hende med at reparere et hul.

− Jeg bliver jo helt lykkelig indeni, når hun kommer med den. Lige dét mærke, den koster måske 4.000 kr. fra ny, men det er mere det med, at hun har noget yndlingstøj, hun gerne vil fortsætte med at bruge, siger Karen, før hun tilføjer;

− Men altså, hvis du finder din yndlingstrøje i H&M, som du bruger for evigt, jamen, så er den jo lige så bæredygtig.

Karen drømmer om, at vi alle bliver lige så gode til at passe på vores tøj, som vores bedstemødre var.

− Der skal bygges så meget historie og kærlighed og håndværk ind i tøjet, at vi får lyst til at passe på det og behandle det med den respekt, det nu fortjener, så hvert stykke tøj, vi ejer, bliver vores yndlingstøj.

Men før vi finder stoppenålen og de hullede strømpebukser frem, har hun et vigtigt budskab.

Kvaliteten af tøjet er langtfra underordnet, når det gælder tøjets levetid og evne til at blive vedligeholdt.

− Folk kommer ind med den mest lousy kvalitet, og det er jo næsten ikke til at lappe på, fordi det essentielt bare ikke er blevet produceret til at blive brugt. Du skal virkelig retænke designet, hvis du skal have noget ud af det, forklarer Karen, som oplever, at fast fashion-mærkerne sparer alle de forkerte steder.

Engang var det for eksempel naturligt at lægge nederdelen ud efter en graviditet, men det er der sjældent sømrum nok til i dag.

− I sidste ende handler det jo om, at virksomhederne skal tage noget ansvar og levere nogle produkter, der er i orden.

Ikke at hun tror, de kommer til at gøre det af sig selv.

− Den konventionelle modeindustri er en milliardindustri. Det er jo en kæmpe tanker, der skal skifte kurs, så jeg har i bund og grund nok lidt ondt af dem, for de har jo opbygget nogle uholdbare forretningsmodeller. Det er ikke sikkert, at de kan omstille sig.

Tøj med historie

Samtidig har Karen på fornemmelsen, at de fleste forbrugere udmærket er klar over, at det ikke kan fortsætte på samme måde. Derfor tror hun heller ikke, at de har brug for flere løftede pegefingre.

− Det tror jeg simpelthen ikke, at vi har brug for. Der skal være mere håb og glæde i det. Jeg vil rigtigt gerne vende det til, at vi skal elske vores tøj, og derfor vil vi gerne reparere det.

− Selvfølgelig skal det også opfylde nogle behov, det der tøj, men hvis vi bare kunne blive bevidste om, hvad det kan, og hvilken historie det bærer, tror jeg på, at vi kan komme langt.