Folketingsvalg
1. november 2022

Stemmerne er talt op: Her er valgets vindere og tabere

Stemmerne er talt op. Rød blok står til flertal.
Af: Rita Gunnarsdóttir Dam, Signe Frederikke Pedersen
Mette Frederiksen

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter vild spænding er alle stemmer nu talt op, og rød blok ender med 87 mandater, mens blå blok ender med 72 mandater. Det skriver TV 2.

Derudover kommer et rødt mandat fra Færøerne, og to mandater fra Grønland, som forventes at blive røde.

Hvis det er tilfældet, får Lars Løkkes Moderaterne ikke den afgørende rolle som kongemager, som flere prognoser ellers spåede.

Nu bliver det interessant at se, hvad Mette Frederiksens plan er.

Da statsministeren udskrev valget for fire uger siden, meddelte hun, at partiet går til valg på et danne en bred regering hen over midten.

De nye partier stormer frem

Moderaterne med Lars Løkke i spidsen og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne er braget ind i Folketinget. De har fået henholdsvis 16 og 14 mandater.

Derudover har Liberal Alliance også sikret sig et flot valg med 14 mandater.

Lars Løkke Rasmussen

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I den anden ende har vi Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, som er gået markant tilbage.

Sådan fordelte stemmerne sig

Socialdemokratiet: 50 mandater (+2)

Venstre: 23 mandater (-20)

Moderaterne: 16 mandater (+16)

SF: 15 mandater (+1)

Danmarksdemokraterne: 14 mandater (+14)

Liberal Alliance: 14 mandater (+10)

Konservative: 10 mandater (-2)

Enhedslisten: 9 mandater (-4)

Radikale Venstre: 7 mandater (-9)

Nye Borgerlige: 6 mandater (+2)

Alternativet: 6 mandater (+1)

Dansk Folkeparti: 5 mandater (-11)

Frie Grønne: 0

Kristendemokraterne: 0

Kilde: TV 2

På Instagram har Mette Frederiksen reageret hurtigt, efter alle stemmer er blevet talt op.

"Tak", skriver Frederiksen - i versaler - efterfulgt af et rødt hjerte.

Læs mere om:

Læs også