Lagde du mærke til det? Inger Støjberg bar "hævnkjole" på valgaftenen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der var tænkt over detaljerne, da Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i front sent tirsdag aften kunne fejre, at det nystiftede parti kom ind i Folketinget.
For ikke nok med at menuen stod på cowboytoasts, træstammer, fadøl og Cola Zero, så havde partiets stifter naturligvis tænkt over, hvad hun ville udstråle med sin påklædning.
Ifølge TV 2 bar hun den samme kjole, som hun havde på, da hun blev smidt ud af Folketinget for ti måneder siden.
"Hun tænkte, at det var lidt sjovt", beretter mediet om Støjbergs tøjvalg.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Danmarksdemokraterne indtager Folketinget med 14 mandater. Udover Inger Støjberg forventes profiler som Peter Skaarup og Jens Henrik W. Thulesen Dahl at blive valgt ind.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.