Ny rekord: Der har aldrig været så mange kvinder valgt til Folketinget

Karen Ankersted, Mathilde Malling Hauschultz, Helga Larsen og Elna Munch.

Sådan hed de fire første kvinder, der blev valgt ind i Folketinget i 1918. Det svarede til 2,9 procent af de daværende 140 medlemmer.

Siden da har udviklingen sneglet sig fremad, og siden valget i 1998 har antallet af kvindelige medlemmer ligget stabilt omkring 37-39 procent kvinder.

Men så skete der noget ved tirsdagens folketingsvalg. 44 procent af de nyvalgte folketingsmedlemmer er kvinder. I alt 79 valgte er kvinder og de har dermed skabt en ny rekord.

Karina Kosiara-Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og fortæller, at vælgerne gerne vil stemme på kvinder. I flere år har det faktisk været sådan, at andelen af indvalgte kvinder er større end andelen af kvinder, der stiller op.

– Der er mange kvinder, som går ind i stemmeboksen og siger: Jamen, jeg vil have det her parti, og jeg vil have en kvinde. Vi har en idé om, at der skal være nogen som os, der sidder der, siger hun.

Derudover betyder det også noget for legitimiteten af vores demokrati, at alle kan se sig selv repræsenteret blandt dem, der vedtager de love, vi er underlagt.

Raslet ned ad rangstien

Men hvorfor er det lige præcis i år, vi tager det hop? Med den sparsomme data, Karina Kosiara-Pedersen har haft mulighed for at se indtil videre, er det for tidligt at sige.

Men hvad med MeToo og det fokus, bevægelsen har skabt om ligestilling – også blandt vores politikere?

– Det skader i hvert fald ikke, siger hun.

Med den nye rekord kommer Danmark endelig op på siden af vores nordiske naboer, når det gælder kvinder i politik.

Karina Kosiara-Pedersen fortæller, at vi i 1990'erne lå i top fem.

– Siden er vi raslet ned af rangstigen. Vi har ikke fulgt med, konstaterer hun.

Herhjemme har tendensen været, at partier til venstre for midten har lagt større vægt på at sikre kønslighed end partier til højre for midten, men valgresultatet fra tirsdag viser, at der for eksempel i Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne er en lige fordeling.

Deres 14 mandater er fordelt på syv mænd og syv kvinder. Hos Konservative fordeler de 10 mandater sig også på fem mænd og fem kvinder.

Karina Kosiara-Pedersens bud er, at vi kan blive ved på det samme niveau fremover – og så er der andre ligestillingsparametre, man bør kigge på – for eksempel uddannelse og etniske minoriteter.