Fra den ene dag til den anden røg Majbritte Ulrikkeholms indtjening. Så kom hjælpen fra en uventet kant

Musiker, sanger, forfatter og underviser Majbritte Ulrikkeholm udgiver i denne uge sin 17. bog “De udødelige svaner – Magiske fortællinger, digte og drømme”, der både markerer hendes 25-års jubilæum som forfatter, og at hun er kommet helskindet gennem en coronatid, der på mange måder vendte op og ned på hendes liv.

Bogen består af udvalgte tekster, både udgivne og hidtil uudgivne, fra de seneste 25 år samt helt nye tekster om netop coronakrisen og dens konsekvenser.

På hvilken måde endte coronakrisen med at forvandle dit liv?

– Coronakrisen er en af de største forvandlingsprocesser, jeg har gennemgået i mit liv. De to års nedlukninger tog alt det, jeg et helt liv har bundet min tryghed op på.

– Jeg er vokset op med en psykisk syg mor, og det var et meget ustabilt liv, hvor jeg blev flyttet, hver gang min mor blev indlagt. Så at have penge nok, et fast sted at bo og trygge rammer har været vigtigt for mig. Et liv som selvstændig og kunstner er ustabilt i forvejen, så jeg har arbejdet meget for at få stabilitet ind i en ellers ustabil verden.

– Og så kom corona og rev alt det væk, jeg havde opbygget. Fra den ene dag til den anden forsvandt mine indtjeningsmuligheder. Alle aftaler blev slettet fra kalenderen, og jeg følte det som om, jeg faldt ud over en kant.

Hvad fik dig igennem?

– I det der store fald opdagede jeg, at der hele tiden har boet en sovende kraft i mit netværk. Mine læsere, kursister og de mennesker, der lytter til min musik, trådte til med en kraft, jeg ikke har troet mulig. De købte helt vildt ind i min webshop og sendte donationer. En gav mig endda tiende af egen løn i to år. De VILLE bare have mig igennem.

– Den kraft vågnede, da jeg var nødt til at slippe al kontrol. Det blev mit endelige skift fra overlevelse til overgivelse. I dag kalder jeg det overgivelseskraften.

– Det var et smukt sted, jeg fandt i hjertet, da jeg ikke havde flere personlige kræfter at kæmpe med, og da jeg ikke havde mere tilbage at klamre mig til. Det, at jeg har lært at overgive mig til livet, til dagen og til øjeblikket er en langt større tryghed for mig nu.

Hvordan har det været at dykke ned i 25 års tekster – og gense, udvælge og fravælge?

– Da jeg valgte at sælge mit hus for at klare mig igennem det andet år med nedlukninger, fik jeg tilbudt et lille hus på landet. Det betød, at jeg var nødt til at give de fleste af mine ting væk.

– Mine sange og fortællinger fylder ikke i den fysiske verden, og jeg kunne mærke, at de var det vigtigste for mig at have med videre på rejsen. Derfor begyndte jeg at læse alle mine tekster igennem. For at finde ind til det, jeg kunne bære med mig i hjertet.

– Det var som at rejse tilbage i tiden for at sidde ved det svære og glæde mig over alt det smukke, der også har været. Gennemlæsningen hjalp mig til at se et vigtigt spor i mit liv og mit forfatterskab, som hænger uløseligt sammen. Gang på gang er jeg gået ind i labyrinten for at møde det, jeg måtte møde, for at komme videre i livet.

– Jeg har udfordret og udforsket mig selv, og jeg har altid haft den berømte garnnøgle med derind, så jeg kunne finde ud igen, når jeg havde set uhyret i øjnene. Det garnnøgle har altid været mine sange og fortællinger, der gang på gang har vist mig vejen hjem.