Endelig! Stjernerne bag juleklassiker samles igen om ny film
Foto: ©Universal/Courtesy Everett Collection, Stephen Hird/Reuters/Ritzau Scanpix
Den har fået tusindvis af håbløse romantikere til både at grine og græde – og om lidt gør den det (måske) igen!
I hvert fald er det nu sikkert, at skuespillerne fra alletiders julefilm ”Love Actually” nu samles igen i en særudgave, der bliver vist på den amerikanske tv-kanal ABC næste uge.
Det skriver CNN.
Årsagen til gensynet er, at det næste år er 20 år siden, at ”Love Actually” udkom for første gang.
Siden er den som bekendt blevet en sød juletradition herhjemme og i udlandet.
Både Hugh Grant, Laura Linney, Emma Thompson, Bill Nighy og Thomas Brodie-Sangster, der som bekendt spillede nogle af de bærende roller, vil medvirke i særafsnittet.
Det samme vil filmens instruktør Richard Curtis.
Ifølge ABC vil særafsnittet blandt andet centrere sig om coronapandemien, og hvordan den ændrede vores måde at være sammen på og holde sammen på.
Love Actually: Her er skuespillerne i dag
Og så vil den – som det også var tilfældet med filmen – også understrege, hvor vigtigt venlighed og kærlighed er – både dengang og nu.
Det vides ikke, om særafsnittet også vil blive vist på dansk tv på et senere tidspunkt.
Det er ikke første gang, at "Love Actually"-holdet er blevet genforenet. Det samme skete i 2017 til BBCs "Red Nose Day", som er en tilbagevendende tv-indsamling, hvor pengene går til at forhindre børnefattigdom.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.