Skønhed
1. december 2022

Nu skal din makeup se iskold ud. Her er makeuplooket, der er gået viralt

Det hotteste makeuplook lige nu går under navnet "Cold girl". Skal du med på den iskolde trend?
Af: Maria Frederikke Munch Thorgaard
Hailey Bieber - Cold girl makeup trend

Foto: Screenshot fra Hailey Biebers Instagram

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

I takt med at temperaturen falder udenfor, stiger antallet af views på Tiktok på et helt særligt makeuplook, der går under to navne, nemlig Cold girl og I’m cold.

Som makeuplookets navne afslører, handler det om at se kold ud – altså som efter en god lang gåtur i frostvejr eller som efter et par ture ned ad pisterne på en skitur.

Vejen til at opnå looket, kræver lidt træning for ikke at komme til at se alt for rødmende ud, men fremgangsmåden er relativt enkel.

Når du har din base i form af foundation, concealer og tilrettede bryn på plads, tager du en cremeblush og kører fra kind til kind – uden at løfte den, når du når til næseryggen. Altså tegner du en slags tretal, der ligger ned.

Så blender du cremeblushen ud og lægger en pudderblush ovenpå for at bløde looket lidt op og for at forsegle den cremeblushen.

Kør også pudderblushen op over tindingerne – igen skal du forestille dig, at du tegner et tretal – denne gang et opretstående et af slagsen.

Læg også gerne lidt highlighter i øjenkrogen og på næsetip og næseryg som prikken over i’et på dit frostbidte-look.

Voila – et stk. Cold girl-look.

Læs mere om:

Læs også