Hvis du aldrig har tænkt over disse ting, er det nok fordi du ikke sidder i kørestol

Har du egentlig nogensinde tænkt over, hvor let tilgængelig din omverden er for dig?

At du kan komme ned til perronen på S togstationen, at du kan komme på toilettet på en restaurant, og at du kan gå op i baren og bestille en omgang til dig og dine nye studiekammerater?

Hvis du aldrig har tænkt over disse ting, er det nok fordi du ikke sidder i kørestol. For hvis du har 2 fuldt funktionelle ben at komme rundt på, er trapper – eller bare et enkelt lille trin – ikke noget problem for dig.

Men virkeligheden ser noget anderledes ud, når du er på hjul. Hvad gør du, når elevatoren fra perronen op til fodgængerniveau er ude af drift?

Eller når baren du er på med dine venner pludselig har et lille usynligt trin nedad, der ikke er gjort opmærksom på i mørket?

Du lærer naturligvis nogle tricks til at tackle disse situationer, men primus motor er, at verden som den ser ud i dag er designet til den kropskapable person – altså en person der ikke har nogle fysiske handicap. Og dog.

Verden er ikke blot designet ud fra kropskapabilitet. Et godt eksempel på personer, der er på hjul, er mødre.

Det er ikke længe siden jeg så en mor – og hendes mor – komme slæbende på en klapvogn op ad trapperne til vejen fra perronen på Københavns Hovedbanegård, fordi elevatoren var ude af drift midt i myldretiden.

Det var ikke før i 70’erne, hvor de aktivistiske rødstrømper gjorde opmærksom på mødres daglige problemer med at komme op og ned fra S-togsperroner med tunge barnevogne, og at folk der bruger kørestol slet og ret måtte opgive at bruge togene, at DSB fik installeret elevatorer på (næsten) alle S-togsstationer.

Den fysiske tilgængelighed i offentligheden er én ting, men noget andet er det menneskelige møde, når du er en person, der bruger kørestol.

Dagens gæst i Sexmagasinet kan bl.a. berette om ekspedienter, der ignorerer hende og taler direkte til hendes veninde, folk, der taler til hende som om hun var et barn – og en noget uventet “rolle" i skolens julestykke i 4. klasse.

Jeg har haft den ære at få den verdensberømte dobbelt Paralympiske bronzevinder og dobbelte Verdensmester i dressurridning, Stinna Tange, som er født uden ben, i studiet, for at fortælle om ableisme.

Vi har endnu ikke et ord for ableisme på dansk – hvilket også vidner om hvor negligeret et problem det er i vores samfund – men ableisme er den diskrimination man møder, som en person med et handicap.

Se dette afsnit af Sexmagasinet øverst i artiklen.