Efter et lille års kæresteri, forsvandt han: "Jeg troede mest af alt, der var sket ham noget"

I tiden lige efter troede jeg mest af alt, der var sket ham noget. Jeg ringede til ham igen og igen, skrev bekymrede beskeder, spurgte vores fælles venner, om han var OK.

Det var han, fik jeg at vide, de havde ikke bemærket noget anderledes ved ham.

De vidste ikke, hvad der var sket, hvad der havde forandret sig. Men noget havde forandret sig: Efter et lille års kæresteri var han holdt op med at kontakte mig, og han svarede hverken på mine beskeder eller opkald.

Han skriver sikkert snart, sagde en fælles veninde til mig en aften over en drink, og det gjorde mig kortvarigt rolig. Han ville skrive igen, for det skulle han jo – ikke?

Man svarer på et spørgsmål, når det bliver stillet. Man svarer på en henvendelse, det gør man da. Men det gjorde denne mand ikke.

Efter mange års venskab og derefter et lille års forhold var han, manden, forsvundet ud af mit liv, og det skulle vise sig, at det ville blive for good.

Vores forhold var begyndt med SMS’er, og nu stod mine ubesvarede beskeder og lyste grønne og ubesvarede, mine opkald til ham det samme.

Jeg var blevet ghostet.

Ghosting har altid eksisteret

Fænomenet ghosting er defineret ved, at man fra den ene dag til den næste stopper al kontakten til et andet menneske uden forklaring.

Begrebet bruges oftest om en romantisk relation og er forholdsvis nyt, det blev optaget i ordbogen i 2015, men faktisk er selve fænomenet det ikke, fortæller psykolog Heidi Sahlgreen mig.

Foruden at være psykolog har hun skrevet bogen ”Digital kærlighed”, men hun understreger, at man endelig ikke må tro, at ghosting kun hører den digitale tidsalder til.

– Tidligere var det i stedet manglende besvarelse af telefonopkald og breve – eller måske endda ikke at dukke op til en aftale. Der har altid fandtes ghosting, nu er der bare flere muligheder for det.

– Jeg ved, at der er kommet mere ghosting, for det giver datingapps som Tinder for eksempel mulighed for. Der behøver du ikke engang skrive dit efternavn og telefonnummer.

At der er store muligheder for ghosting med de nye datingapps ses for eksempel ved en undersøgelse lavet af datingappen Happn i 2019. Her svarede 8 ud af 10 brugere, at de på et tidspunkt var blevet ghostet.

Men også i både ny og gammel kunst er der faktisk beskrivelser af fænomenet. Et eksempel er romanen ”Kærlighed i koleraens tid” af Gabriel Garcia Marquez fra 1985, som foregår i 1800-tallets Sydamerika.

Her skriver ungkarlen Florentino Ariza breve til den smukke Fermina Daza, som længe ikke svarer ham, hvilket resulterer i en voldsom reaktion hos Florentino Ariza.

Han bliver nærmest besat af Fermina Dazas manglende svar, og denne ubalance følger dem langt ind i det forhold, som de (trods alt) ender med at indlede.

I moderne kultur synger musikeren Andreas Odbjerg også om ikke at få svar fra sin flirt i nummeret ”blev du fanget af noget?”, hvor linjerne dirrende går ”brændt inde med to billetter til showet // Er du ligeglad? // Eller blev du fanget af noget?”

Fra skuffelse til depression

I både Kærlighed i koleraens tid og Odbjergs sang mærker man, hvor store konsekvenser ghosting har for den, der udsættes for det.

Især forvirring vil fylde i starten, fortæller Heidi Sahlgreen, og jeg husker tydeligt denne forvirring, fra da jeg selv blev ghostet: Havde han været ude for en ulykke? Havde jeg sagt noget forkert? Hvad havde jeg misforstået?

Spørgsmålene hobede sig op, og den eneste, der kunne svare på dem, ville netop ikke det – svare.

– Alt efter, hvordan man selv er som menneske, hvad man har oplevet inden, og hvordan ens selvværd er, kan man blive forskellige grader af ked af det, skuffet, få angst og i sidste ende, hvis man har tendens til depressive tanker, kan det i værste fald føre til en depression, fortæller Heidi Sahlgreen og fortsætter.

– Svigtet kan næsten ikke undgå at gå ind i dig psykisk, og det vil give mening, hvis du bliver så forvirret, at du mister tiltroen til andre mennesker.

Og netop det med manglende tiltro til andre mennesker sidder stadig i mig. Jeg kan stadig have svært ved at stole på andre, og når jeg dater nu, er der en lille stemme indeni mig, der siger, at det kan være ovre i morgen uden så meget som en SMS-besked.

Egentlig havde jeg besluttet mig for ikke at gøre det, men jeg ender alligevel med at fortælle Heidi Sahlgreen om min oplevelse med at blive ghostet efter et års relation.

Reaktionen kommer prompte.

– What? Altså jeg mener: What? Det er fandeme en hård én, det der. Det er meget sjældent, jeg har hørt om det, og jeg hører altså meget.

Jeg har med andre ord nok været rigtig uheldig, da jeg mødte den pågældende mand. For ghosting efter en langvarig relation kan, nok ikke så overraskende, sætte dybere spor, end hvis man ghostes efter en kort.

– Det er afgørende, hvor længe man har skrevet, og hvor mange gange har man mødtes. Der er grader af det. Størrelsen af svigtet varierer.

– Hvis det er en kort relation, man har skrevet et par gange eller mødtes lidt, er det begrænset, hvad det kan gøre ved én, medmindre man har gamle sår, som det river op i, fortæller Heidi Sahlgreen, som ligefrem vil mene, at det er ”sundt”, at min ghostingoplevelse har sat sig i mig.

– Den ghosting, du har oplevet, bør blive siddende i dig, hvis du er nogenlunde sund. For du har opbygget et tillidsforhold, og det er et enormt svigt. Det er så røvhulsagtigt, at det ikke kan siges højt nok.

Hvorfor?

Jeg vil give hende ret i, at det er dårlig opførsel, jeg er blevet udsat for, men en del af mig har også lyst til at forstå. Hvorfor vælger man at ghoste – enten i en langvarig eller kortvarig relation?

I betragtning af, hvor mange der ghoster, vil det nok være at strække den bare at forklare ghosting med for eksempel mangelfuld opdragelse.

Og der kan selvfølgelig være flere forskellige grunde til at ghoste, understreger Heidi Sahlgreen, men ofte er det en frygt for konfrontation, der er styrende.

– Når man ghoster nogen, slipper man for at komme med en forklaring. Samtidig tager man jo så ikke ansvar. Det er en ansvarsforflygtigelse, og hvis du spørger mig som psykolog, vil jeg sige, at man er en kujon, hvis man ghoster.

– Hvis vi derefter skal helt ned i de dyberegående psykologiske forklaringer, kan ghosting forklares med manglende empati og egocentrisme – at man er ligeglad med andres følelser, fortsætter hun.

Det er flere år siden, jeg havde min ghostingoplevelse og på den hårde måde lærte, at jeg havde forelsket mig i en (med Heidi Sahlgreens ord) røvhulsagtig mand, der var ligeglad med mine følelser.

Når jeg tænker tilbage på det nu, kan jeg stadig få svedige håndflader og hjertebanken, men heldigvis er det sjældent, at jeg mindes det.

Faktisk havde jeg ikke tænkt på det længe indtil for nylig, hvor jeg oplevede en anden slags ghosting – nemlig ghosting i en professionel relation.

En samarbejdspartner holdt pludselig op med at svare på mine mails, og den gamle følelse bankede på. Der var ingen tvivl i mig om, at følelsen var ubehagelig, men jeg havde svært ved lige præcis at sætte fingeren på, hvad den udgjorde.

Måske det er den grundlæggende mistillid til andre mennesker, som Heidi Sahlgreen snakker om, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også stikker endnu dybere end det; mennesker har brug for andre mennesker, det har vi altid haft, og når man ghostes, gøres man usynlig.

Man ekskluderes fra fællesskabet, også selvom det fællesskab blot udgøres af to personer, og det er derfor, det føles så ødelæggende.

Jeg må vende tilbage til det store hvorfor, hvorfor ghoste; findes der virkelig så mange konfliktsky mennesker derude?

Eller er der også noget ved tiden, der gør, at vi har nemmere ved at fravælge andre mennesker uden tanke på deres ve og vel?

Jeg lufter mine tanker for Heidi Sahlgreen, og hun ser de samme tendenser som mig.

– Forleden læste jeg i min lokalavis, at der var en cyklist, der var faldet, og en havde hjulpet, men der var folk, der ikke engang var stoppet. De var bare kørt forbi eller havde måske endda ringet på klokken i irritation.

– Den her tid er godt symboliseret med cykelstierne, hvor det simpelthen skal gå så stærkt, alle skal frem, meget hurtigt, og det er det samme med dating og relationer i det hele taget. Det kan blive meget egocentreret og især for den, der i forvejen har tendens til det, fortæller Heidi Sahlgreen.

Ikke et supermarked

Jeg tænker på manden, der ghostede mig efter et lille års relation, og i grunden er det vel ret heldigt, at jeg ikke endte ud med ham, nu han viste sig at sætte sig selv først på en så radikal måde.

Cyklisterne hjuler forbi i hæsblæsende tempo langs den fortovscafé, jeg sidder på, og jeg kommer garanteret til at blive ghostet igen.

Statistikken taler i hvert fald for det. Men næste gang, det sker, vil jeg være bedre rustet til det, desværre og heldigvis – jeg ved nemlig, at det ikke er mig, den er gal med, men den anden. For som Heidi Sahlgreen siger:

– Man kan godt forestille sig datinglivet som et kæmpe supermarked, hvor du får en følelse af, at du bare kan rive og flå varer ned fra hylderne – at det er et kæmpe legeland. Men det er det ikke. Det er andre mennesker, du har med at gøre, og dem skal du tage ansvar for.

Nu er hendes opfordring hermed givet videre. Og lad os så lige aftale, at ghosting må høre fortiden til, skal vi ikke?