Underholdning
19. december 2022

Rihanna viser sønnen frem for første gang nogensinde

Vi advarer om cuteness overload! Popdronningen Rihanna er kommet på TikTok, og det markerer hun ved at vise sin nuttede lille søn frem.
Af: Mariah Leitisstein
rihanna

Foto: Justin Lane/EPA/Ritzau Scanpix

Rihanna er blevet mor, og nu viser hun for første gang sin søn frem.

Det 34-årige musikikon landede lørdag på TikTok, og det er i den forbindelse, at hun for første gang viser den lille dreng frem, som hun og kæresten A$AP Rocky bød velkommen til verden i maj.

Den lille søde fyr uddeler solide smil til Rihannas TikTok-følgere.

- Prøver du at få fat i mors telefon, kan man høre Rihanna sige i baggrunden.

Senere i videoen kigger den lille fyr ud ad vinduet fra sit sæde i bilen, mens han gaber.

Hvad hedder han?

Navnet på sønmem er endnu ikke blevet afsløret, og det har der altså ifølge Rihanna været en ganske særlig grund til.

- Vi er bare ikke nået til det endnu, lød det tidligere fra sangerinden i et interview med Washington Post.

- Vi har bare levet. Men jeg gætter på, at der er en særlig frihed, der kommer med bare at få det ud, forklarer Rihanna videre.

Der har dog været flere navnehints siden fødslen, og i oktober var fans da også helt sikre på, at de havde regnet ud, hvad den lille dreng hedder.

Se Rihannas første TikTok-opslag her:

Artiklen blev først bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også