Skønhed
31. januar 2023

Hailey Bieber har fået ny, kort frisure – igen, igen igen

Der er noget ualmindelig bekendt over Hailey Biebers nye, korte frisure.
Af: Rose Maria Boelsmand
Hailey Bieber

Foto: Ritzau Scanpix

Stjernerne synes at tage devisen ”nyt år, nyt hår” ekstra bogstaveligt i år.

Knap havde vi slugt kransekagen, førend den ene kendis efter den anden debuterede nye frisurer; fra Khloé Kardashians klædelige pandehår til Bella Hadids komplette Marilyn Monroe-transformation.

Og nu melder endnu et celebert hoved sig på banen med helt nyt hår. Og hvem ellers end beauty-influenceren over dem alle, nemlig Hailey Bieber, der har beriget vores verden med alt fra ’glazed donut nails’ til 'glazed donut skin’ i 2022.

Og alt tyder på at Ms Bieber beholder sit domæne over beauty-land i 2023. Det er måske ikke ligefrem ‘glazed donut hair’, vi er ude i, men ikke desto mindre er hendes nye frisure bestemt en, vi forventer at se mindst lige så meget til som hendes uundgåelige negle og hud.

SoMe-savy som hun er, benyttede Bieber Instagram og TikTok til at afsløre sin nye frisure med den drilske caption ”oops” efterfulgt af emojis i form af en kniv, en kok og en pige, der får klippet hår. Derefter fulgte en række stories af den nye frisure.

Dem, der er ivrige tilhængere af Hailey Biebers stil vil dog kunne ånde lettede op over, at håret er det eneste, der synes at have ændret sig på modellen.

Hendes sans for at sætte de rigtige styles sammen er helt, som den plejer.

Første dag hun luftede den nye frisure, var hun iført kort nederdel (a la Miu Mius SS22), stor sweater, en oversized signaturfrakke, hvide strømper og loafers – underspillet stilet, præcis som vi kender hende bedst, blot med kortere hår.

Men de opmærksomme Hailey-fans vil bemærke, at det korte hår faktisk slet ikke er nyt for modellen og stifteren af Rhode Skin.

Tværtimod kan man næsten kalde den korte klipning hendes signatur, og det er en frisure, hun er vendt tilbage til gentagne gange siden 2013.

2013

2014

2018

2019

2020

https://imgix.femina.dk/2023-01-24/hailey%20bieber%20short%20blonde.jpg

Foto: Ritzau Scanpix

2018

2020

2023

https://imgix.femina.dk/2023-01-25/hailey_ms.jpg

Foto: @haileybieber

Det fremgår ikke (endnu), hvem der har ført saksen til 2023-versionen af Hailey Biebers korte frisure, men hvis hendes hår kan få lige så massivt fat som hendes negle, så varer det ikke længe, før vi ser den korte page over alt.

Artiklen blev første gang bragt hos ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også