Brev til Renée: Mit liv er gået i stå, måske skal jeg flytte?

Kære Renée

Jeg er en 47-årig kvinde, som blev skilt for fire år siden og bor alene med datter på 14.

Min skilsmisse var meget voldsom. Herefter skulle jeg slås for, at min datter kunne bo hos mig, hvilket var hendes ønske efter skilsmissen.

I den periode blev jeg fyret fra mit job. Nu har jeg igen et dejligt job på en skole, søde veninder og kolleger. Min datter og jeg har en hyggelig hverdag – men jeg er ikke helt glad.

Jeg har ikke lyst til at møde en ny mand, for jeg for bange for at blive såret igen. Mit sociale liv er begrænset.

Min mor og søster bor i den anden ende af landet, og jeg savner at være tæt på dem. Min far døde sidste år af kræft.

I det hele taget af de sidste år været en hård omgang, og jeg har haft tendens til at blive hjemme og fokusere på at være en nærværende mor og passe mit arbejde.

Jeg har brugt al min energi på at skabe tryghed for min datter og mig selv.

Mine overvejelser er, at jeg på mange måder har lyst til at flytte til Nordjylland, hvor min familie bor. Jeg føler mig indespærret i storbyen i København.

Emnet flytning var ofte en kilde til diskussion imellem min eksmand og mig, men han var iskold over for mit savn.

Jeg er sikker på, at min datter vil trives der. Hun er også med på ideen, og hun skal om halvandet år starte i gymnasiet, så flytningen kunne være der. Men jeg er bange for at fortryde det, hvis jeg hiver teltpælene op.

Min frygt er, at min datter vil flytte tilbage, når hun skal studere. Så sidder jeg i samme situation, som jeg selv har haft med min mor.

Jeg er også bange for, at jeg ikke kan møde en ny mand, hvis jeg flytter.

Nogle gange er jeg så træt af at være alene om alle beslutninger, og jeg føler lidt, at der ikke er noget mål eller retning med mit liv.

Kærlig hilsen

Kirstine

Kære Kirstine

Den historie, du fortæller, giver god mening.

Du har været udsat for en hård skilsmisse og kamp om din datter, du blev fyret, din far gik bort, og så har du selvfølgelig i årene efter alt det haft brug for tid til at komme ovenpå igen.

Nu begynder det så at røre på sig inde i dig. Du er klar til at gå i lag med livet endnu en gang?

Det, du mærker, er, at du i grunden har lyst til at “komme hjem”, og på en eller anden måde føles der, hvor din familie er, der hvor du er vokset op, som det rigtige sted for dig.

Det virker som en god, sund og naturlig reaktion.

Selvfølgelig er det svært at flytte landsdel. Storbyen har også været dit hjem, der vil være et tab og et savn.

Jeg fornemmer i dit brev en længsel efter at prøve drømmen af, som er meget stærk og derfor måske værd at tage risikoen for?

Der er flere ting knyttet til din drøm om at vende hjem. Familien er en meget stor værdi at have i sit liv, og har man et godt forhold til sin familie, er det uvurderligt.

Det er ikke alle, der er så heldige – jeg synes, du har et hav af gode grunde til at kaste dig ud det. Og hvorfor skulle du blive mere ensom i Nordjylland, når du bliver ældre, end i storbyen?

Der er masser af mennesker i Nordjylland, du kunne fylde dit sociale liv med.

Selvfølgelig har du opbygget venskaber de sidste mange år i København, men, som jeg læser dit brev, er det ikke noget, der fylder voldsomt, og måske er det muligt for dig at bevare dine københavnske venskaber, selv om du flytter til Nordjylland?

Det tror jeg, det er.

Jeg bor i Aarhus og har flere tætte veninder i København. Vores besøg hos hinanden bliver nærmest dybere, fordi de ofte strækker sig over flere dage.

Du har også en baggrund og en historie i Nordjylland, hvor det er muligt at genoptage og genopdage gamle venskaber?

Og i forhold til at finde en kæreste, så er det selvfølgelig rigtigt, at der er flere mennesker at vælge imellem i storbyen, men du behøver jo ikke finde en kæreste, der bor tæt på dig.

Det er ikke sådan, at du skal flytte sammen med en ny, så han kan jo sådan set bo over det meste af Nordjylland, og dermed bliver der en del flere muligheder.

Jeg tænker, at det, du kunne gøre for at hjælpe dig selv på vej, er at undersøge de konkrete muligheder.

Hvor kunne I bo, hvad koster et hus, hvad koster en lejlighed, ville det være muligt at købe eller leje noget, der kunne passe til det, du drømmer om?

Hvor kunne din datter starte i gymnasiet, og hvilke muligheder ville der være for dig i forhold til at få et nyt arbejde?

Måske kunne det være der, du startede: Med at søge et arbejde. Begynd med at ringe rundt i det område, du ønsker at flytte til, og snak med de forskellige skoleledere.

Hør, hvad de mangler, og om de kunne bruge en som dig. Undersøg alle mulige skoler og gå så i gang med at sende uopfordrede ansøgninger af sted.

Lad det komme an på, om du kan få et arbejde, for hvis du kan det, så kan resten også løse sig. Det bedste er jo, at din datter er klar.

Hvis hun ikke var det, ville drømmen være nærmest umulig at realisere. Men det er hun. Måske trænger hun også til den forandring oven på de svære år?

Jeg synes ikke, du er spor gammel, og jeg tror ikke, du er gået i stå. Tværtimod. Jeg tror måske, du endelig er ved at have energi til at gøre noget af det, du længe har drømt om.

Så jeg synes simpelthen bare, du skal springe ud i det.

Spild ikke den tid, du har, og hvis du fortryder, så flytter du bare tilbage og tager de udfordringer, det bringer, efterhånden som de opstår.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.