Overlæge: Det vil ikke give ret mange flere aborter at hæve grænsen

For 50 år siden fik Danmark fri abort.

Grænsen for, hvor længe den kan udføres, kom til at ligge, når kvinden er 12 uger inde i graviditeten.

Men siden da, er der ikke blevet rørt ved den grænse.

Det mener overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Charlotte Wilken-Jensen, at der er behov for.

Hun har udført aborter næsten lige så lang tid, som grænsen har ligget på de 12 uger, og hun synes der er flere oplagte årsager til at genoverveje den. Blandt andet fordi lægevidenskaben har udviklet sig så meget.

- Dengang man satte grænsen til 12 uger, havde man ikke metoder, som gjorde, at det var ret sikkert at få den lavet meget senere. Altså det kunne blive farligt for kvinden, hvis hun kom meget længere. Men det er jo en ting, der har ændret sig fuldstændig, forklarer Charlotte Wilken-Jensen.

Derudover påpeger hun, at det har sat debatten i gang, at retten til abort i sommers blev fjernet i USA. Det viser os nemlig, at den ret, vi troede var sikret, stadig kan ændre sig.

- Vi troede på et tidspunkt ret naivt, at det bare gik den ene vej, nemlig at det blev bedre. Men vi ser jo, at det faktisk er en ret, der bliver truet, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Fjerde og sidste afsnit af feminas ligestillingspodcast Kommissionen dykker ned i abort og diskuterer både fra et juridisisk og lægefagligt perspektiv, hvor grænsen skal gå. For er den nuværende grænse forældet?

Annika Frida Petersen er jurist og lektor på Københavns Universitet, og hun har forsket i abort. Hun mener også, at det, der er sket i USA, har skabt en bekymring for, om vi har sikret retten godt nok i Danmark.

Man troede, det var en erhvervet rettighed. Man troede, det var noget, der kun kunne blive stærkere i vestlige lande. Men vi kan se i USA, at den er meget skrøbelig. Og så kan der jo opstå en bekymring for, om vi herhjemme har etableret den her rettighed stærkt nok, siger Annika Frida Petersen.

Annika mener også, at det er helt særligt, at lovgivningen omkring abort har fået lov at stå uberørt i så mange år.

- Jeg kan nærmest ikke komme i tanke om noget andet sundhedslovgivning, der har været stagneret i 50 år. Sundhedsfeltet bevæger sig jo enormt hurtigt, og vi opdaterer loven flere gange om året. Så hvorfor lige det her område skulle stagnere i et halvt århundrede, det er ikke så oplagt, siger Annika Frida Petersen.

12, 18, 22, 24 uger?

For nyligt har organisationer som Sex og Samfund og Kvinderådet været ude og argumentere for, at grænsen skal sættes op til 18 uger, ligesom den eksempelvis er i Sverige. Charlotte Wilken-Jensen mener, at netop Sverige er et godt eksempel på, at vi ikke behøver være så bange for at sætte grænsen op.

- Det vil ikke give ret mange flere aborter, end dem, vi giver tilladelse til i dag, Siger Charlotte Wilken-Jensen og fortsætter:

- Vi behøver bare at kigge til Sverige og deres 18-ugers grænse. Der ligger jo ikke mange aborter mellem 12 og 18 uger, fordi langt størstedelen af dem bliver lavet hos kvinder, som ikke skal have et barn på det tidspunkt de bliver gravide, og derfor bliver de foretaget tidligt. Så er der dem, som ikke opdager det, eller hvor der sker et eller andet helt omvæltende i deres liv, som gør, at det her barn alligevel ikke er en mulighed. Dem er der ikke så mange af.

Annika Frida Petersen mener, at man ved at hæve abortgrænsen giver kvinderne eget ansvar for at vurdere de sene aborter, i stedet for samrådet. Og det ansvar mener hun sagtens, at kvinderne kan bære.

- Hvis man hævede abortgrænsen, så tænker jeg, at det er de samme kvinder, der vil søge om abort, men man vil spare en masse kvinder for at skulle igennem den proces at søge ved et samråd. Det er jo en meget lille procentdel, der får afslag. Det siger jo noget om, at kvinderne i samrådet med de læger, der undersøger, rådgiver og vejleder dem, faktisk træffer nogle rigtig fine og velovervejede valg selv.

Hør hele podcasten her i artiklen, på Spotify eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.