Ny forskning: Små piger kan ord for beklædning. Drenge for køretøjer
13. februar 2023Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Et studie på Aarhus Universitet har undersøgt hele 40.000 børns ordforråd på tværs af 26 forskellige sprog fra fem verdensdele – heriblandt dansk.
Der er nemlig stor forskel på hvilke ord, drenge og piger siger i vuggestuealderen.
Det forklarer en af forskerne bag studiet Mikkel Wallentin, der er professor ved Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik på Aarhus Universitet.
– Undersøgelsen viser, at de ord, vi bruger, og vores sprog generelt er et vindue ind i sjælen og psyken.
– Vores sprog afspejler vores egenskaber, interesser og livsverden og er også med til forme os. Vores sprog er allerede præget af vores køn og den kønnede kultur, før vi starter i børnehave, lyder det fra sprogeksperten.
Forskerne fandt blandt andet, at de kunne forudsige et barns køn med 73 procents sandsynlighed, ved at lytte til, hvilket ord de siger, når de begynder at tale.
Når barnet er omkring 30 måneder gammel, stiger den sandsynlighed til 80 procent.
Piger snakker om tøj, drenge om biler
Forskningen viste, at ord for beklædningsgenstande – på tværs af alle undersøgte sprog – blev lært hurtigere af piger.
Drenge derimod var hurtigere til at tilegne sig ord for køretøjer.
Kendskab til ord for dyr, lege og legetøj var også medvirkende til at forudsige, om barnet var en pige, mens udendørs steder var med til at forudsige, om barnet var en dreng.
– Undersøgelsen kan ikke i sig selv afgøre, om de observerede tværkulturelle kønsforskelle skyldes biologi eller miljø, men resultaterne kan vise, hvordan køn er en formende faktor, helt fra børn er små, uanset om vi ønsker at fejre eller udglatte den lille forskel, siger den anden forsker fra projektet, Fabio Trecca.
Det har længe været kendt at piger i gennemsnit begynder at tale før drenge, og derfor også kan flere ord end deres jævnaldrende.
– Men der er stor variation i sprogtilegnelsen inden for hvert køn. Derfor kan den lille forskel i ordforråd på tværs af køn kun dårligt bruges til at gætte, hvilket køn barnet har. Hvis man kender antallet af ord, som et barn bruger og barnets alder, vil man kun gætte rigtigt i 55 procent af tilfældene, forklarer Mikkel Walletin.
Bag om forskningsresultatet
Undersøgelsen bygger på survey-data fra 40.000 børn fra forskellige sprogområder. Deres forældre har indrapporteret, hvilke ord de har hørt deres børn sige fra en tjekliste.
For hvert sprogområde gøres dele (80 procent) af disse data til genstand for en logistisk regressionsanalyse, der bruges til at prædiktere barnets køn, hvorefter modellen tjekkes på de resterende data (20 procent).
Da proceduren gentages for hvert sprog, og prædiktion hver gang testes på nye data, har metoden høj reproducerbarhed. En klassifikationsrate på 73 procent, som fundet i undersøgelsen, svarer til en stor effektstørrelse.
Kilde: Aarhus Universitet