Samfund
24. februar 2023

De vil have barsel til danske topatleter: Nu vil kulturministeren gå ind i sagen

Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har bedt om økonomisk hjælp til at få indført en barselsstøtteordning til elitesportsatleter. Hos Dansk Svømmeunion peger man på, at det haster at få indført en barselsordning. Nu vil Kulturministeriet se på sagen.
Af: Signe Bertram og Sofia Morre Christensen
sara slott

Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Forestil dig, at din arbejdsgiver stopper med at udbetale din løn, fordi du er blevet gravid, og derfor er forhindret i at udføre de samme opgaver som tidligere.

Det er præcis den situation atleterne, der hører under Team Danmark, kan havne i.

Vilkårene blev ellers diskuteret heftigt, efter den mest vindende danske atlet nogensinde, svømmeren Jeanette Ottesen, i juni 2020 fortalte til medierne, at hun fra den ene dag til den anden havde mistet sin økonomiske støtte. Det skete tilbage i 2017, efter hun havde sendt en mail og informeret Dansk Svømmeunion om, at hun var gravid.

– Jeg fik et meget, meget sødt brev tilbage, hvor de skrev “kæmpe tillykke” og det ene og det andet. Sidst på måneden fik jeg så bare ikke min løn, fortalte Jeanette Ottesen til TV 2 Sport i 2020.

Intet har ændret sig

På trods af den debat, der fulgte i kølvandet på Jeanette Ottesens kritik, kunne noget lignende også ske i dag. Det bekræfter Allan Nyhus, der er bestyrelsesmedlem og fungerende formand for Dansk Svømmeunion.

Er det stadig sådan, at hvis man bliver gravid som svømmer i Dansk Svømmeunion, så frafalder støtten fuldstændig?

– Ja. Sådan er det stadig, fordi vi er underlagt regler fra Team Danmark, og vi kan ikke udbetale støtte, hvis ikke man er aktiv svømmer og kommer med nogle resultater. Det er derfor, vi også har talt for at få en barselsordning, for vi synes, reglerne skal laves om, siger han.

Hvor er mødrene i elitesport? 

Det er ikke dem, der er flest af. Eliteatleter, der bliver mødre undervejs i deres karriere.

Men hvorfor?

I en række artikler sætter vi fokus på, hvad der følger med tilvalget af børn som kvinde i professionel sport – personligt, økonomisk og sportsligt. Og også hvorfor så mange stadig vælger barsel og forældrelivet fra, indtil de har lagt sportskarrieren på hylden.

Læs blandt andet om landsholdstvillingerne Sanne og Lotte Troelsgaards historie, der kunne snakke med hinanden om alt, bare ikke drømmen om børn. Hvordan tidligere hækkeløber Sara Slott selv opfandt sin vej gennem livet som mor og topatlet. Og hvad en sportspsykolog, en lektor i idræt og en gravid håndboldlandsholdspiller siger om fordelene og ulemperne.

Det er Team Danmark, der råder over midlerne til den atletstøtte, som forbundene udbetaler hver måned. Og de så også gerne, at vilkårene blev langt bedre for atleter, der får børn undervejs i karrieren.

Som budgettet ser ud nu, kan det ikke lade sig gøre, siger sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen:

– I sidste ende er vi ret begrænsede af den økonomi, vi har at gøre med. Så et forbund kan stå i en situation, hvor de bliver nødt til at overveje: Skal vi støtte den gravide atlet, der træder ud af eliteprogrammet, eller skal vi støtte den atlet, som står lige foran et mesterskab? Det er et dilemma.

Derfor har Team Danmark i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) lavet et oplæg til en såkaldt familieordning, som de oplyser at have fremlagt for Kulturministeriet i februar 2022.

Heri gav de også et overslag på, hvad den ville koste i kroner og ører.

“Team Danmark vurderer det økonomiske behov til at være ca. kr. 3-4.000.000,- stigende til ca. 6- 8.000.000,- efter en årrække, i takt med at atleterne i højere grad får mulighed for at indtænke stiftelse af familie i deres eliteidrætskarriere”, står der i notatet, som redaktionen har fået tilsendt af Team Danmark.

Børn fører til karrierestop

Og pengene ville kunne gøre en stor forskel for de atleter, der ønsker at stifte familie, mener Team Danmarks sportsdirektør.

– Vi ville med nogle ekstra midler kunne skabe bedre vilkår for de atleter, der ønsker at få børn undervejs i karrieren, siger Lars Balle Christensen, der i 2022 var forbi Kulturministeriet med oplægget, men uden at det lykkedes at få økonomisk opbakning.

Det har ikke været muligt, at få et interview med nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Men ministeren udtaler følgende i et skriftligt svar til Femina:

“Jeg synes helt grundlæggende, at der skal være plads til et godt familieliv i et moderne velfærdssamfund som det danske. Jeg kan forstå, at det er et problem for eliteatleter, der går på barsel, og derfor ikke længere modtager elitestøtte. Jeg har derfor bedt mit ministerium i samarbejde med idrættens organisationer om at afdække de nuværende forhold og gældende regler på området, herunder sammenhængen med resten af arbejdsmarkedet.”

Behovet for en barselsordning til eliteatleter blev ellers allerede luftet i juli 2021 af daværende direktør i Dansk Svømmeunion, Merete Riisager, der pegede på behovet for, at det skulle på finansloven.

Det indeholder Team Danmarks oplæg til en barselsstøtteordning til eliteatleter

  • Udgangspunktet er en grundmodel, hvor atleterne som minimum opretholder deres støtte/indkomst i forbindelse med familieforøgelse.
  • Der bør desuden afsættes behovsstyrede midler, som skal sikre atleterne et indtægtsgrundlag, som afspejler de øgede udgifter i forbindelse med familielivet f.eks. til privat børnepasning m.v. i forbindelse med træning og konkurrence.
  • Det kan overvejes, at atleter med særlig høj indtægt ikke skal være omfattet af ordningen.
  • Team Danmark vurderer det økonomiske behov til at være ca. kr. 3-4.000.000,- stigende til ca. 6- 8.000.000,- efter en årrække, i takt med at atleterne i højere grad får mulighed for at indtænke stiftelse af familie i deres eliteidrætskarriere

Kilde: DIF og Team Danmark

Og Dansk Svømmeunions holdning er stadig den samme, understreger fungerende formand Allan Nyhus.

Han mener, at det er i alles interesse at få atleterne til at blive i sporten så længe som muligt, for eksempel ved at gøre det nemmere at få børn undervejs.

– Det handler også om at forlænge atleternes karriere og give dem nogle bedre økonomiske forhold. Jeanette Ottesen var jo et eksempel på, at man godt kan komme tilbage.

– Så vil nogen sige: Jamen der er jo ikke så mange andre eksempler, og så vil jeg sige: Nej, det er jo, fordi det ofte fører til et karrierestop, når der kommer børn ind i billedet, fordi mulighederne ikke er til andet, siger Allan Nyhus og tilføjer:

– I dag ser vi masser af atleter, der klarer sig godt op i 30'erne, også inden for svømning. Men hvis man vil have dem til at udnytte deres potentiale, så skal man lave nogle forhold, der gør, at de har mulighed for at fortsætte.

Tidligere hækkeløber Sara Slott Petersen har vundet både EM-guld og OL-sølv i hækkeløb - begge dele efter hun fik sit første barn. Efter sin første fødsel løste hun adminstrative opgaver for sit forbund som en alternativ løsning på en barselsordning.

Tidligere hækkeløber Sara Slott Petersen har vundet både EM-guld og OL-sølv i hækkeløb - begge dele efter hun fik sit første barn. Efter sin første fødsel løste hun adminstrative opgaver for sit forbund som en alternativ løsning på en barselsordning.

Tjener maksimalt 14.000 kroner om måneden

I forvejen er det ikke mange penge, man som dansk elitesvømmer kan stikke i inderlommen om måneden i forhold til andre topidrætsfolk i verden, vurderer Allan Nyhus.

– Det at være svømmer er ikke godt karrierevalg, hvis man vil tjene mange penge. Atletstøtten fra Team Danmark ligger i spændet fra nogle få tusinde kroner op til knap 14.000 om måneden, og det er altså til atleter, som er potentielle til EM, VM og OL, fortæller han.

- Når du er elitesvømmer, så svømmer du 30 timer om ugen, og så kommer der konkurrencer oven i, så det er ikke, fordi du har oceaner af tid til at arbejde ved siden af. Det er et fuldtidsarbejde i sig selv, forklarer Nyhus.

– Der er lige til dagen og vejen og måske knap nok. Så er der selvfølgelig dem, der selv kan tjene på at blive sponsoreret, men det er jo max en lille håndfuld, som kan leve af at være influencere eller via sponsorater og få det til at køre rundt, siger den fungerende direktør for Dansk Svømmeunion.

Derfor er han også skuffet over, at der endnu ikke ligger en barselsordning tilgængelig i Team Danmark.

Hvilke muligheder har atleterne?

Der er i dag nogle muligheder for barsel som eliteatlet.

Hvis atleterne er ”selvstændige” og fører hobbyregnskab, kan de opnå ret til barselsdagspenge som almindelige selvstændige. Siden 2013 er der også kommet en mulighed for at opnå kompensation fra barsel.dk oven i.

Hvis de alene har et lønmodtagerjob (f.eks. ansat i en klub), så kan de opnå ret til barselsdagpenge i kombination med barsel.dk, hvis deres arbejdsgiver benytter sig heraf.

Team Danmarks forslag adskiller sig fra ved dels begge forældre og dels giver det muligheder, når barslen er overstået. Det er ofte her, eliteatleter har brug for hjælp, hvis de skal rejse på længerevarende træningslejre etc.

Kilde: Team Danmark

Læs også