Annonce
Bolig
15. marts 2023

5 tips: Sådan skaber du hygge i stuen

I vores minimalistiske, skandinaviske indretning kan vi sommetider føle, at der mangler lidt på hyggefronten. Er du i tvivl om, hvordan du inkorporerer hygge i stuen, kan disse tips måske hjælpe dig på vej.
Af: Annonce for Eva Solo
Eva Solo
Eva Solo logo

Lækre lyse trægulve, hvide vægge og masser af luft og lys. Den skandinaviske minimalisme er stadig populær i de danske hjem, og det forstår vi godt, for der er noget afslappende ved de rene linjer, rolige farver og store åbne rum.

Men faren ved den minimalistiske stil kan være, at de er svære at gøre hyggelige – og hygge er noget af det, vi danskere også sætter stor pris på.

Derfor har vi samlet et par idéer, du kan finde inspiration i, hvis du har svært ved at få hyggen ind i stuen.

1. Skab liv med lys

Mange af os har tendens til at hænge en smuk loftslampe op i midten af rummet, som lyser rummet op. Selv om det er praktisk (især under rengøringen), er det sjældent det mest hyggelige, vi kan gøre for vores hjem.

Gå i stedet efter flere små lyskilder placeret forskellige steder i rummet. Når loftslampen får selskab af en smuk standerlampe, en form for vægbelysning, et par bordlamper og nogle stearinlys på sofabordet, har du mulighed for at skabe forskellige stemninger.

En tommelfingerregel er mellem fem og otte lyskilder. Det er også en god idé at sætte en lysdæmper på dine lamper – for eksempel på loftslampen.

Eva Solo

2. Skab hyggekroge

Har du mulighed for det, kan du opdele stuen i forskellige hyggekroge. En lænestol med en tilhørende væglampe kan udgøre et fint lille læsehjørne, og det samme kan et sofahjørne med masser af tæpper og puder, der tilføjer noget taktilt til rummet.

Du kan opdele rummet med en fritstående reol, en plantevæg, et gulvtæppe eller en sofa. På reolen kan du stille vaser, bøger og planter, som skaber liv.

Et andet godt råd er at tage vindueskarmen i brug. Har du et stort og dejligt vinduesparti, kan det være svært at fylde ud, og det kommer sommetider til at se tomt ud. Læg en hynde og nogle puder i vindueskarmen, og vupti, så har du en perfekt hyggekrog.

3. Luk naturen ind

Naturen er en evig inspirationskilde for indretningsarkitekter, og med god grund. Blomster, grene og planter tilføjer både liv, farve og – you guessed it – hygge til din stue.

Der er masser af muligheder for tage naturen med ind i dit hjem. Noget så simpelt som en smuk buket af årstidens blomster i en stor vase kan lyse stuebordet op.

Stil en stor, smuk palme på en taburet i et hjørne, og lad en hængeplante sno sig ned langs din bogreol. Du kan også stille små buketter i vaser, glas eller lysestager rundt omkring.

Eva Solo

ACORN-SERIEN FRA EVA SOLO

Skab hygge i stuen med fyrfadsstager og vaser i forskellige størrelser. Eva Solos Acorn-serie skaber på én gang et elegant blikfang og en hyggelig stemning med sit enkle formsprog i gennemfarvet glas. Acorns smukt afstemte farveskala er inspireret af naturen omkring os og klæder de nordiske træarter som eg, ask og bøg. Du kan style vaser og fyrfadsstager, som du vil – med eller uden blomster og grene. Vasens hals er forsynet med en praktisk indsnævring så buketterne altid står pænt. Du kan vælge mellem to størrelser. Find produkterne, og læs mere her.

4. Leg med former og niveauer

En rund vase kan sagtens stå ved siden af eller oven på en lille stak bøger. På den måde skaber du et fint lille stilleben med forskellige former og niveauer, hvilket gør vindueskarmen, sofabordet eller bogreolen lidt mere spændende. Du kan også skabe en lille klynge af vaser, figurer og krystaller.

Leg også med strukturer og relieffer i dine kunstværker. Når du hænger malerier, plakater og andre kunstværker op, kan du samle alle kunstværkerne på én væg. Det gør din stue hyggelig uden at skabe rod, også selv om du blander forskellige motiver, farver og rammer. Vil du gerne holde din billedvæg simpel, kan du gå efter de samme farvenuancer.

Eva Solo

5. Vis din personlighed frem

Den bedste vej til et hyggeligt hjem er at vise, hvem der bor der. Det kan være en svær balancegang at vise sin personlighed frem i indretningen, uden at det bliver ren cluttercore. Vil du undgå rod, kan du samle tingene i små klynger og zoner.

Har du svært ved at finde noget, der viser din personlighed, kan du lede efter kunstværker og nips på loppemarkeder, i små specialbutikker, og når du er på ferie.

Vi vil alligevel vove at påstå, at du sagtens kan skabe personlighed i dit hjem af det, du allerede har. Læg for eksempel en lille stak (tre til fem) af dine yndlingsbøger frem. Det er en rigtig god samtalestarter, når du har gæster. Du kan også fylde en vase med muslingeskaller og strandsten, du selv har samlet. Eller du kan stille dit favoritbrætspil, for eksempel et fint sæt dominobrikker, frem.

Læs også