Hendes første mand syntes, hun skulle på husholdningsskole. Så valgte hun karrieren til og ham fra
Foto: Kamilla Bryndum
Hvad er feminisme for dig?
– Feminisme er simpelthen at gå ind for ligestilling mellem køn.
– Jeg har altid følt, der var en uretfærdig forskelsbehandling mellem mænd og kvinder. Allerede fra jeg var meget ung, var jeg forarget over, at der ikke var ligeløn.
– Da jeg gik i gymnasiet, arbejdede jeg i sommerferien som rengøringsdame på et hospital sammen med en anden studerende, en mand. Og her oplevede jeg for første gang feministen i mig røre på sig.
– Nogle af rengøringskvinderne havde gjort rent i 20 år, og så kom der en ung fløs uden erfaring og skulle have mere i løn, fordi han var en mand.
– Jeg spurgte kvinderne: Finder I jer virkelig i det? Og så sagde de: Ja, sådan er det bare.
Hvordan har du oplevet, at ligestillingen så har ændret sig?
– Det er gået for langsomt med at få ligestilling. F.eks. med ligeløn. Men jeg føler, at der er kommet gang i diskussionen. Og jeg er helt sikker på, at det vil gå hurtigere i fremtiden.
Hvad mangler der?
– Der mangler en fuldstændig lige behandling af kønnene. Kvinder skal være opmærksomme på deres pensionsopsparing.
– Der er mange kvinder, som holder lang barsel og arbejder deltid, og fordi pensionsopsparing reguleres efter, hvor meget man er på arbejdsmarkedet, ender det med at de sidder tilbage med meget mindre end deres mandlige kollegaer.
– Og det er ikke sjovt at være både gammel og fattig.
Hvad ser du som vigtige kønsrolleproblematikker?
– De vigtigste emner er ligeløn og pension. Men det er også problematisk, at der ikke er flere kvinder i bestyrelser, for der er stadig noget om, at mænd vælger mænd. Så der er noget at kæmpe for hele tiden.
Kort om Camilla Lindemann
73 år, tidligere chefredaktør på Femina og forfatter til seks bøger.
Står bag Instagram-profilen @rynkermedrusk, der handler om at blive gammel på en moderne måde.
Bor på Frederiksberg.
Hvordan har det været at være karrierekvinde i en tid med meget stereotype kønsroller?
– Jeg fik mit første lederjob, da jeg var i slut-30’erne.
– Mine børn var store, derfor var det ikke en udfordring for mig på samme måde. Men i mit første ægteskab – jeg blev gift første gang i 1971 – var det et problem for min daværende mand, at jeg ville have en karriere som journalist.
– Han var af den gamle skole og mente, at jeg “hellere skulle have gået på husholdningsskole i stedet for at pjatte med en journalistuddannelse, som jeg ikke fik brug for”.
– Det blev jeg fortørnet over, og det gik slet ikke med det ægteskab. Vi var kun sammen i seks år.
Hvilket råd vil du give til unge kvinder?
– Kæmp for det, du gerne vil.
– Hvis du drømmer om at have et bestemt job, også hvis det er i en mandsdomineret branche, så go for it. Men tænk også over løn og pension.
– Det kræver noget at sige til chefen: “Jeg er faktisk mere værd” eller “mine mandlige kolleger får mere end mig”. Men er der nogen, der siger, at du ikke er det samme værd, så skal du finde en anden arbejdsplads, for så er det ikke det rigtige sted.