De er opdraget med, at ligestilling er en selvfølge. Men når de ser deres lønseddel, får de et chok

Der var engang, hvor økonomi var tabu for kvinder. Sådan har man sagt i årevis, ja, måske i virkeligheden altid. Det er heller ikke så mærkeligt, for historisk er kvinder indtil for ganske nylig blev holdt uden for de rum, hvor økonomien huser, og hvor beslutninger tages.

Men måske har vi genfortalt myten lidt for mange gange.

Det er i hvert fald et helt andet billede, der tegner sig i dag, hvor Emma Holten holder udsolgte foredrag om feministisk økonomi, og kvinder verden betaler for at være en del af Female Invests fællesskab og lære alt om aktier, privatøkonomi og renters rente.

Her fortæller de – og flere andre aktører - den samme historie: At økonomi ikke længere er tabu for kvinder. Den er tværtimod blevet en central del af deres kamp for ligestilling.

Anna Sophie Hartvigsen, medstifter, Female Invest

Da Female Invest blev grundlagt i 2019, var det næsten helt umuligt at få kvinder til at snakke om økonomi: At få dem til at fortælle, hvad de tjente, om de investerede, og hvad deres husleje lå på.

– Det gav dem et ubehag. De skulle simpelthen lige trække vejret en gang først, før de sagde det højt, fortæller Anna-Sophie Hartvigsen, som er en af de tre medstiftere.

Men det, der før var tabu, er der nu en stor villighed til at tale om: Female Invest er vokset fra kun at have danske medlemmer til nu at have betalende medlemmer i 95 lande verden over, der alle bidrager til virksomhedens ambition om at fjerne den økonomiske ulighed mellem kønnene.

Det er ikke et resultat af en kæmpe markedsføringsstrategi, at forretningen er i vækst. Ordet har bare spredt sig på sociale medier.

– Der er skabt en bevidsthed om, at økonomi ikke kun handler om, hvor mange gange om ugen du har råd til at gå ud at spise, men at det faktisk handler om noget meget større: Din frihed til at leve det liv, du gerne vil leve. Og forståelsen af, at den eneste, der vinder på, at du ikke taler om økonomi, er din arbejdsgiver, siger Anna-Sophie Hartvigsen.

Der er ofte flere tusinde mennesker, som ser med, når Female Invest sender webinarer om alt fra privatøkonomi til investering og lønforhandling.

Helt særligt for dem er det fællesskab, der findes blandt medlemmerne, især i deres community, hvor medlemmer kan stille spørgsmål, som både Female Invest og andre medlemmer kan svare på.

– Fællesskabet og repræsentationen betyder alt, siger Anna-Sophie Hartvigsen.

Kvinder stoler ifølge hende ikke på de traditionelle økonomiske institutioner, og det kan hun godt forstå: Undersøgelser viser, at når en kvinde går i banken, får hun et andet råd og tilbudt dårligere vilkår end en mand.

Eva Svavars, forkvinde hos Kvindeøkonomien

Eva Svavars er forkvinde hos Kvindeøkonomien, en interesseorganisation, som vil have økonomi ind i midten af ligestillingsdebatten. Det budskab blev ikke taget specielt godt imod for bare tre-fire år siden.

– Hvis vi snakkede om barsel til mænd i et opslag på sociale medier, fik vi en del vrede fra kvinder, som følte, vi bestemte over dem, og som syntes, vi skulle holde os langt væk fra deres familie. Det er stilnet lidt af nu, og i stedet tagger mange kvinder hinanden og skriver: “Hey, det var dét, vi snakkede om.”

Eva Svavars’ indtryk er også, at kvinder i det hele taget snakker mere om økonomi i dag end tidligere – f.eks. om hvor store økonomiske konsekvenser et års barsel har for dem.

– Tidligere har jeg lavet sjov med, at det var nemmere for kvinder at tale om sex med hinanden end om privatøkonomi. Men jeg har en fornemmelse af, at det tabu er ved at blive brudt. Det er blevet mere cool at være økonomisk bevidst, siger Eva Svavars.

Det ser hun bl.a., når medier henvendt til kvinder får kritik for at opfordre os til mere forbrug.

Når “Sex and the Citys” Carrie Bradshaws enorme samling af dyre stiletter ikke blot mødes med misundelse, men også med et spørgsmål om, hvordan fanden en klummeskribent i New York får råd til dem.

Og når Kvindeøkonomien selv holder events om privatøkonomi og lønforhandling, melder de alt udsolgt.

Anne Sophie Lassen, postdoc, CBS
Da Anne Sophie begyndte at studere økonomi for 10 år siden, var der rigtig mange mænd, der gerne ville forklare hende, hvordan aktiemarkedet fungerer, når hun i byen fortalte, at hun studerede økonomi.

– Men i dag oplever jeg helt klart, at nogle andre reagerer, når jeg siger, at jeg er økonom, fortæller hun.

Det er unge kvinder på hendes egen alder, omkring de 30.

– De vil vide, hvad min forskning i barsel handler om, for barsel har fyldt meget i medierne. Og det er blevet lidt mere vedkommende for mange på min alder, siger hun.

Anne Sophies forskning har vist, at når mor tager langt mere barsel end far, skyldes det normer og ikke kun økonomi, som vi i mange år ellers har fortalt hinanden.

Det store spørgsmål er, hvad den nye barselslov kommer til at betyde for kvinders økonomi. Med den får far nu 11 ugers øremærket barsel.

Selv om Anne Sophie Lassen klart betragter den som et fremskridt, bliver effekterne på kvindernes løn formentlig små – det viser studier fra Sverige og Norge, hvor man har haft længere barsel til far i mange år.

Men Anne Sophie Lassen håber også, det kan påvirke familierne positivt på en anden måde. For i al den tid, hvor kvinder har taget langt størstedelen af barslen, er det også dem, der har stået med de fleste opgaver i hjemmet.

Nu, hvor barslen bliver delt mere lige, kommer forældrene formentlig også til at dele husopgaverne mere lige.

Og det kommer til at frigive noget tid for kvinden, som hun vil kunne bruge på arbejde, og på den måde kommer hendes løn måske ikke til at halte lige så meget efter, som den ville, hvis hun var mere fraværende.

Astrid Elkjær Sørensen, postdoc, Aarhus Universitet
I sommeren 2021 strejkede sygeplejerskerne for femte gang i løbet af knap 50 år for ligeløn, og på samme tid markerede græsrodsforeningerne Jordemødre for Ligeløn og Foreningen af Danske Sygeplejersker sig i debatten.

De ville udfordre de traditionelle fagforbund og skubbe på for mere aktivisme – og det gør de stadig. Og så vil de have et opgør med tjenestemandsreformen, der i 1969 fastsatte et lønhierarki for offentligt ansatte, hvor kvindefagene blev placeret i bunden.

Astrid Elkjær Sørensen, som er postdoc ved Aarhus Universitet, har forsket i tjenestemandsreformen og i fagenes kamp for ligeløn, og selv om den har stået på i årtier, ser hun en ny tendens: At flere kvinder begynder at interessere sig for deres løn og økonomi. Det gælder især generationen af unge kvinder.

– De er opdraget med, at ligestilling er en selvfølge, og når de så kommer ud som en højtuddannet jordemoder eller sygeplejerske og finder ud af, at den her ligestillingsfortælling ikke passer, når de ser på deres lønseddel, kommer der en vrede.

Den samme vrede fandtes ikke hos deres mødre, som snarere var opdraget til at være taknemmelige over, at de overhovedet fik lov til at tage en uddannelse og et arbejde, fortæller Astrid Elkjær Sørensen.

Emma Holten, feministisk aktivist
Emma Holten regner på, hvor mange der har været inde og høre hendes udsolgte foredrag om feministisk økonomi, som hun har afholdt siden september 2021.

Ca. 8.000, lyder hendes bud – primært kvinder, men også flere og flere mænd sidder på tilskuerpladserne. Og karakteren af deres interesse har ændret sig.

Emma Holten udlægger det sådan her: I lang tid har der været en retorik om, at løn er resultatet af din indsats. Og hvis du ikke vil have et lavtlønnet job, så skal du bare lade være med at tage det.

– Men med de store protester, vi har set fra de traditionelt kvindedominerede fag som sygeplejersker, sosu’ere og jordemødre, har et nyt spørgsmål rejst sig: Hvem belønner vi i samfundet og hvorfor? Det er det, mit foredrag taler ind i, siger Emma Holten.

Kvinder er ivrige efter at høre om de historiske og strukturelle rammer, der ligger til grund for den måde, vi f.eks. værdisætter en sygeplejerskers arbejde i dag.

De vil vide, hvad tjenestemandsreformen er, og forstå de systemer, der legitimerer, hvad vi betragter som værdifuldt.

Mange unge kvinder er vokset op med fortællingen om, at de var ligestillet, men når de så finder ud af, at de tjener langt mindre end deres mand og har udsigter til en dårligere pension, får de et chok.

– Det er nye erkendelser for mange, og det skræmmer os. De kan se, at hvis de er passive, får de uligestilling.

Derfor søger de viden til, hvordan de opnå det modsatte.

Morten Bennedsen, professor i økonomi, Københavns Universitet
Der er ét instrument, som vi ved virker, når det handler om at mindske løngabet mellem mænd og kvinder. Og det er transparens. Det fortæller Morten Bennedsen, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

– Kan transparens fjerne løngabet helt? Det ved vi ikke. Men i de fleste lande har mere transparens ført til et lavere løngab. Det viser reformer i Danmark, England, Canada, Schweiz og Østrig, siger han.

I Danmark fik vi i 2006 en regel om kønsopdelt lønstatistik. Med den skulle alle virksomheder med mindst 35 ansatte og mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion lave en kønsopdelt lønstatistik.

Morten Bennedsen har været med til at forske i, hvordan loven påvirkede løndannelsen i virksomhederne, og sammen med sine kolleger dokumenterede han, at lønforskellen blev reduceret med syv procent i virksomhederne.

De fandt ud af, at mændenes lønvækst stopper, imens kvindernes vækst stort set er uforandret. Men ikke desto mindre bliver forskellen mellem mænd og kvinders løn mindre på den måde.

Forskning viser også, at kvinder bliver forfremmet i lidt højere grad end ellers.

Derfor er hans vurdering også, at EU-direktivet om mere lønåbenhed kommer til at påvirke løngabet, selv om effekten sagtens kunne være større.