Se, lyt & oplev
21. marts 2023

Nanna Finding Koppel spiller Diana i "Dansegarderoben": Her har du set hende før

I TV 2-serien "Dansegarderoben" optræder den 26-årige skuespiller i rollen som dansepigen Diana, og det er en rolle, der ikke ligger langt fra hendes egen opvækst.
Af: Tanja Larsen
Nanna Finding Koppen i Dansegarderoben

Foto: Tine Harden/TV 2

Artiklen blev første gang bragt på SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Pandebrasken badet i sved, pænt ømme lår og plastre på hæl og tå.

Nanna Finding Koppel kender alt til, hvad koreografier og kropskunst kræver.

I "Dansegarderoben" spiller hun Diana, som er vokset op i dansesko som datter af Cirkusrevyens koreograf, Tutter.

Diana (Nanna Finding Koppel) og Jimmy (Wahid Sui Mahmoud) i 'Dansegarderoben'.

Diana (Nanna Finding Koppel) og Jimmy (Wahid Sui Mahmoud) i 'Dansegarderoben'.

Foto: Tine Harden/TV 2

Og det er faktisk meget tæt på Nanna Finding Koppels egen baggrund.

For den 26-årige skuespiller har også selv fået trin og takter ind med modermælken.

Som 15-årig spillede Nanna rollen som Ophelia i Teater Republiques opsætning af “Hamlet”. Og her fik hun også brug for sin baggrund i dans, da hun skulle gå på line.

Som 15-årig spillede Nanna rollen som Ophelia i Teater Republiques opsætning af “Hamlet”. Og her fik hun også brug for sin baggrund i dans, da hun skulle gå på line.

Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

– Min mor, Sidse Koppel, er danser, danselærer og bevægelsespædagog. Så jeg har altid haft dansende mennesker omkring mig.

– Jeg har gået til dans som barn, men ikke på det niveau, som dansepigerne i "Dansegarderoben", fortæller Nanna Finding Koppel til SE og HØR.

Revy derhjemme

Rollen er Nannas første store tv-rolle, og hun har forberedt sig med masser af samtaler med seriens skabere Ditte Hansen og Louise Mieritz.

Nanna Finding Koppel og Louise Mieritz.

Nanna Finding Koppel og Louise Mieritz.

Foto: Hanna Juul

Og så har hun set film fra 1970’erne for at finde stemningen fra den tid.

Rammerne for serien er sat i Cirkusrevyen i 1975, og mange af scenerne er optaget i teltet på Bakken i Klampenborg, hvor revyen holder til.

Og at optage på Cirkusrevyens egne brædder var en stor oplevelse for Nanna.

Revyviser, finurlige dialoger og forvekslingskomedier dannede nemlig lydtapet i hendes barndomshjem.

- Det var megasjovt at optage ude på Bakken. Cirkusrevyen har kørt meget i mit barndomshjem.

- Min fars kone, der kommer fra Cuba, brugte det til at lære dansk – så hun har altid været stor fan af revyen.

Som barn medvirkede Nanna Finding Koppel i filmatiseringerne af Renee Toft Simonsens børnebøger om Karla. Her havde Nanna rollen som Karlas (Elena Arndt-Jensen) bedste veninde Katrine i filmene “Karla og Katrine” (2009) og “Karla og Jonas” (2010).

Foto: Nordisk Film/Jens Juncker Jensen

Hun kan alle de gamle sketches udenad, fortæller dansevenlige "Diana" med et smil.

Læs mere om:

Læs også