Brev til Anna Mejlhede: Mormor på distance

Kære Anna

Jeg er en midaldrende kvinde, der bor i Sydjylland, og min datter bor i København. Hun tog derover for at studere og har i dag et godt job og en dejlig kæreste.

Der er nu sket det helt fantastiske, at hun er gravid, og jeg dermed får mit første barnebarn.Jeg er ovenud lykkelig ved tanken om, at der snart kommer et lille menneskebarn til verden, men jeg har også nogle tanker, som jeg skammer mig over.

For samtidig med, at jeg glæder mig voldsomt til at blive mormor, er jeg ulykkelig over den geografiske afstand mellem os.

Jeg har det svært med, at jeg nok kun kommer til at se mit barnebarn ti gange om året og være mormor på distance.

Min datter har en sød svigerfamilie i København, hvor den lille også vil være deres første barnebarn, og de glæder sig også meget.Min datter og jeg har og har altid haft et nært og fortroligt forhold til hinanden.

Vi taler sammen to-tre gange om ugen, og det er vi begge glade for. Jeg har dog ikke talt med hende om det her, for jeg vil ikke give hende dårlig samvittighed, og hun skal ikke bekymre sig på mine vegne.

Jeg skammer mig over, at jeg føler jalousi over, at det bliver farmor og ikke mig, der kan have den daglige, nære kontakt med den lille, hvor hun kan træde til ved sygdom, kan hente fra institution og bare kan droppe forbi og sig hej.

Det er den slags relation, jeg selv drømmer om at få til mit barnebarn. Jeg har desværre ikke økonomi til at tage til København flere gange om måneden og ved godt, at den lille familie ikke kommer så ofte til Jylland.

Jeg har ikke som sådan et spørgsmål, men nok mere brug for råd til, hvordan jeg kan tackle disse “grimme” følelser af jalousi. På forhånd tak for hjælpen!

Venligst

Den kommende mormor

Kære kommende mormor

Først og fremmest et kæmpe til lykke med, at du snart skal være mormor.

Det er en gave at bevidne næste generation i familien blive til og følge dem tæt. Men at kunne dét er ikke nødvendigvis afhængigt af, at vi bor lige ved siden af.

Jeg hæfter mig nemlig ved, at du og din datter har et nært og godt forhold til hinanden. Det er et fantastisk udgangspunkt for at være en nærværende mormor, sådan som du drømmer om at være det. Vores relationer bæres i høj grad af den kærlighed, der er imellem os.

Ikke kun af om vi bor i cykelafstand fra hinanden. Fordelen ved at bo længere væk er i øvrigt også, at når man så endelig er sammen, bliver det ofte i et længere tidsrum end kun en eftermiddag.

Disse stunder kan noget andet end de hyppige, men kortere besøg.

Jeg tror, at du kan komme jalousien til livs ved at huske på, at den rolle, netop du har i forhold til dit barnebarn, aldrig kan erstattes af andre.

Et lille barn har brug for så mange kærlige voksne i sit liv som overhovedet muligt. I er derfor ikke konkurrenter, dig og svigermor, men sidestillede bedsteforældre.

To kvinder med samme hensigt: At elske og drage omsorg for såvel jeres barnebarn som dets forældre. Den relation, du har til din datter og kommende barnebarn, kan ingen tage fra dig eller erstatte.

Prøv, om du kan flytte dit fokus væk fra det, du ikke kan – og til hvad du er: Du er mor. Om lidt bliver du mormor.

Vær ikke bange for at blive hægtet af. Det bliver du aldrig, for der er hårdt brug for dig og lige præcis den omsorg, omtanke og varme, dit brev her lyser af.

Tænk hvis alle var forsynet med en kvinde som dig i familien. Sikken en smuk og rig verden vi ville få.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.