Camilla Tved vil ændre vores syn på sex. Og der er tre ting, hun ville ønske, at du vidste

Camilla Tved trækker rullegardinet ned foran de brede vinduer, der giver fodgængere på Flensborggade direkte indblik i det lille univers, der befinder sig i kælderetagen et stenkast fra Enghave Plads i København.

Gulvene hernede er malet lyserøde og beklædt med store orientalske tæpper. Væggene er fyldt med farverige plakater – en med teksten "support your local sexworker", og en er et fotografi af en transmand, der poserer med sit barn.

- Der ligger en folkeskole lige på den anden side, siger Camilla, mens hun lader rullegardinet falde ned.

- De kan godt synes, det er lidt for spændende at komme og kigge ind ad vinduerne, når de får fri.

Men her føles næsten mere som en dagligstue end en sexolog- og jordemoderpraksis.

Og i modsætning til, hvad folkeskoleeleverne nok vil håbe at kunne skimte ind ad vinduerne hos en sexolog, så byder Camilla Tveds praksis på meget mere end pik, patter og penetrationssex.

For Camilla har en vision.

Hun vil have os til at se på sex som et meget bredere fænomen, end vi gør i dag.

- Der hersker en norm om, at sex er noget, vi skal have, at vi skal have det på en meget bestemt måde med bestemte mennesker, og der skal være en orgasme - i hvert fald for manden, siger hun.

Kigger man på WHO’s definition, er sex alt fra krop, tanker, fantasi, roller og køn til historie, jura, økonomi, og listen fortsætter.

Ifølge Camilla er det "simpelthen for tørt" at koge hele det gigantiske fænomen ned til penetrationssex.

- Sex er en sanselig, nydelsesfuld oplevelse, man har sammen med sig selv og en eller flere andre. Nogle gange er der en orgasme, nogle gange ikke. Og når man kan tillade sig selv at se det på den måde, så åbner det for en verden af oplevelser og positiv nydelse, fortæller Camilla fra den karrygule sofa, hendes klienter plejer at sidde i.

For i dag er det hende, der skal svare på spørgsmålene i stedet for at stille dem, og derfor har hun taget plads i den trygge sofa.

Normkritisk praksis

Camilla ser normer som en slags spilleregler i samfundet, som vi selv har opfundet. Det er bare noget, vi leger, som hun siger. Hun mener, at normerne sagtens kan være fornuftige, men hun ser også, at mange af dem presser både de folk, der ikke passer ind i dem – og også dem, der gør.

Normer er centralt i Camillas arbejde. Hun beskriver nemlig sin praksis som normkritisk.

Med hendes egne ord betyder det, at hun forholder sig bevidst og kritisk til de dominerende samfundsnormer og det, de gør ved os.

- Det, at jeg anerkender, at der for eksemel ikke kun findes to køn, at der findes strukturel racisme, og at det kan være svært for dem, der ikke passer ind i det, gør, at jeg bliver opsøgt af en masse mennesker, fordi de føler sig set, hørt og taget alvorligt her, fortæller Camilla.

Det er jo en ret politisk tilgang. Kan det gå hånd i hånd med terapi?

Det er tydeligt, at det ikke er første gang, Camilla har fået det spørgsmål. Hun smiler og svarer:

- Vi kan i Danmark godt lide at tro om os selv, at sundhedssystemet forholder sig neutralt til patienter. Men når vi forsker i det, kan vi se, at det langt fra er tilfældet. Vi er aldrig neutrale, siger hun og fortsætter:

- Alt omkring køn og seksualitet er ekstremt politiseret. Der er meget store politiske interesser forbundet til alt det her. Så man kan groft sagt ikke beskæftige sig med sexologi uden også at beskæftige sig med politik.

Camilla påpeger, hvordan der for eksempel er meget ikke-heteroseksuel sex eller mere eksperimenterende sex, som har været kriminaliseret og sygeliggjort historisk, og som stadig er det mange steder.

- Man har indtil nu bare været holdningspræget på en måde, som bliver antaget for at være det normale og dermed det neutrale. Så når vi insisterer på at være neutrale, så laver vi et tilbud for majoriteten og for normen. Det er hverken godt nok for dem, der ikke passer ind i det, men det er faktisk heller ikke nødvendigvis godt nok for den ciskønnede heteroseksuelle majoritet.

For selvom Camillas spidskompetence er at arbejde med mennesker, der bryder med normen, så mener hun, at alle kan have gavn af at forstå køn på en mere nuanceret måde.

For eksempel når det handler om lyst.

- Vi taler typisk om lyst på den måde, at kvinder ikke har så meget lyst til sex og tit skal varmes op, før de kan mærke lysten. Og mænd har bare hele tiden en naturlig understrøm af lyst kørende, som de bare kan tappe ind og ud af, når de vil, siger hun og fortsætter:

- Hvis det er tilgangen i en sexologisk praksis, så vil det betyde noget for resultatet af terapien.

Derfor mener Camilla, at alle vil have gavn af en sexolog, som forstår, at det at være mand ikke udelukker, at man for eksempel kan tale om følelser, være usikker, have rejsningsproblemer eller have lyst til at udforske sin seksualitet på en måde, som ikke er typisk maskulin. Eller at det at være mand ikke behøver betyde, at man er født med en penis.

- Jeg vil måske pege på, om man føler sig presset af at skulle leve op til en traditionel forståelse af, hvordan man skal være en mand, og kunne det være en mulighed, at det satte sig i din evne til at holde en rejsning?

- Eller skal vi snakke lidt om, hvorfor det faktisk er vigtigt for dig at holde fast i den rejsning og se den som helt nødvendig for at kunne have sex? For "enhver rigtig mand skal jo kunne holde en rejsning".

Camilla fortæller, at en af de primære årsager til, at ciskvinder opsøger sexologer, er, at de har lav sexlyst. Eller det, de selv vurderer, som for lav lyst. Og typisk vil den lyst være målt op mod en cismandlig partners lystniveau.

- Nogle sexologer går til den problematik med, at "der er en fejl her, og den skal vi prøve at se, om vi kan arbejde på". Men der er ikke nogen her, der har en fejl. Der er bare forskel på, hvor meget lyst man oplever.

Orgasmekløften

"Orgasmekløften" eller "orgasmegabet" dækker over, at flere undersøgelser viser, at mænd får markant flere orgasmer ved sex, end kvinder gør. Faktisk hedder fordelingen 86 procent op mod kvindernes 62 procent. Til gengæld ser det anderledes ud, når kvinder har sex med kvinder. Her når man nemlig op på 86 procent.

- Orgasmekløften er et rigtig godt eksempel på, at kønslig ulighed selvfølgelig spiller en kæmpe rolle i sex. Nogle i den her verden får flere orgasmer end andre. Det er ulighed, siger Camilla.

Ifølge Camilla er det ikke et tegn på ligegyldighed fra mændenes side. Faktisk oplever hun, at langt de fleste mænd har en kæmpestor dedikation til at være en ordentlig sexpartner, men at mange mangler sprog for den usikkerhed og rådvildhed, de kan opleve.

Det handler i høj grad om, hvad mænd er socialiseret til.

- Man taler ikke om sex på den måde, hvor der er følelser involveret. Man taler om handlingen sex og har ikke ret meget sprog i omklædningsrummene for, hvad det egentlig er, man oplever og føler, siger Camilla.

Kvinder derimod er ifølge Camilla socialiseret til hele tiden at være over i andres behov, og at liderlighed er mere tabuiseret for kvinder, og det spiller ind på deres evne til at få en orgasme.

- Når du hele tiden er et skridt foran for at drage omsorg, så kommer man jo væk fra sine egne behov.

Camilla mener, at socialiseringen allerede begynder, mens vi er helt små.

- Vi kan ikke tage sexologien ud af resten af samfundet. Hvis vi gerne vil lukke orgasmegabet, så er vi nødt til at kigge på de stereotype kønsroller, og dem er vi nødt til at kigge på fra den dag, barnet kommer ud af sin forældres mave.

Hvem kan være med?

Camilla oplever, at der sker rigtig meget i den unge generation lige nu. At de er mere opmærksomme og oplyste om grænser, seksualitet og køn. Hun mener blandt andet, at sociale medier, som ellers ofte får skældud, er en del af den positive udvikling. Her kan unge nemt spejle sig i andre og se sig selv repræsenteret.

Camilla forstår godt, at det kan være svært for de ældre generationer, fordi tingene går så hurtigt.

At det kan være svært at navigere i og forstå, at sprog pludselig udvikler sig så hurtigt.

Og at der pludselig står nogen i kø til mikrofonen for at pege noget ud, som man aldrig havde troet var muligt at pege ud.

- Magtbalancerne tipper i de her år, og det giver store slag. Det er der ikke nogen tvivl om. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå. Det synes jeg er okay, at det er. Men man skal have nysgerrigheden. Det er jo som med sex.