Næsten dagligt kommer kvinder ind i mit terapilokale med denne usikkerhed

Det kan godt være, at vi kvinder på papiret har den lovmæssige ret til for eksempel ligeløn, men for at det faktisk bliver til virkelighed, skal vi også have redskaberne, erfaringerne, modet, selvværdet, selvtilliden, tiden, overskuddet og økonomien til at investere i vores karriere og til opnå den højere løn.

Det samme gælder den nye lov om samtykke: Det er nu lovmæssigt vedtaget, at begge parter skal samtykke til at have sex, men det betyder jo ikke, at en mand, der ikke har følt det før, pludselig føler en dyb respekt for kvinden og kvindekroppen, eller at kvinder, der har haft svært ved det før, pludselig mærker og værdsætter dem selv og deres krop og frit og selvfølgeligt kan sige tydeligt til og fra.

Det store arbejde, vi knapt nok er bevidste om endnu, er vores indre kultur. Det vil sige den indre følelse i hver enkelt mand og kvinde af ligeværd, merværd eller mindreværd.

Det er med dét blik, at vi møder os selv og hinanden og forholder os til os selv og hinanden ude i den virkelige verden på arbejdspladsen, i forældreskabet, i parforholdet og i det seksuelle.

Værdsættelse og stolthed

Så kære kvinde, hvad tænker du egentlig om dig selv, dit værd og dine muligheder? Tror du selv på det? Føler du dig vigtig?

Tør du tro på, at du i lige så høj grad som manden fortjener det gode job og den gode økonomi? Har du overskuddet til at handle på det, du ønsker at skabe?

Og ikke mindst: Værdsætter du virkelig dig selv, og er du stolt over det, du bidrager med i denne verden? I dit job, i dine relationer, i familien, i hjemmet, som mor, søster, veninde og kollega?

Det kvindelige mindreværd er en af de største byrder og begrænsninger, vi bærer på. De forskellige former for kvindeundertrykkelse gennem tiden har sat sine dybe psykologiske og følelsesmæssige spor.

Det er selvfølgelig individuelt, hvilken kultur vi er opvokset i – både samfundsmæssigt og familiært. Der er forskel på, hvor meget vi er underlagt den kvindelige kønsstereotyp og hvor frie, stærke og værdifulde vi føler os.

Men de fleste kvinder bærer ubevidst noget af det kollektive kvindelige mindreværd og får det spejlet i deres kontakt med omverdenen.

I mit terapilokale skal jeg næsten dagligt minde en kvinde om, at den usikkerhed og tvivlen på sig selv, hun mærker, ikke kun er hendes personlige, men også noget, hendes køn bærer på fra det kollektive.

Fri til at være sig selv

Har man sådan en grundfølelse af at skulle kæmpe for sin berettigelse eller af ikke at være vigtig, kan det fylde én med en grundlæggende vrede og frustration, man ikke ved, hvor kommer fra.

Det kan i parforholdet skabe mange kampe og forhandling omkring faktisk alt: Det huslige, det seksuelle og det fælles liv.

Hvis mindreværdet er stort, kan kvinden have svært ved at mærke sig selv og sine behov, fordi hun ikke har været vant til at mærke sit eget værd og med naturlig og sund autoritet tage sin plads og egentlig sørge for sig selv.

Det afstedkommer meget modløshed, vrede og frustration, som begge parter bliver forvirret over, fordi man ikke forstår ophavet.

Frustrationen over at være den, der laver det meste i hjemmet og tager det største ansvar, handler derfor også om noget meget dybere, nemlig om hvor vigtig og ligeværdig man føler sig, og hvor fri man er til at være sig selv.

Hos singlekvinder kan mindreværdet komme til udtryk i en stor tvivlen på sig selv og sit værd i kærligheden, og det kan få én til at glemme sig selv.

Fokus flyttes til, hvad den anden vil, og den anden kommer til at styre og afgøre relationen.

Der er kvinder, der lader sig nøjes med krummer og lader sig blive dårligt behandlet. Helt generelt oplever jeg mindreværdet udtrykke sig som en meget høj grad af selvkritik og perfektionisme.

Kig dig selv i øjnene

Ligesom mænd må kigge sig selv dybt i øjnene og se på de områder, hvor de måske mangler respekt for og anerkendelse af kvinden og det kvindelige, må vi kvinder se os selv dybt i øjnene, så det indre arbejde og den nødvendige indre healing kan starte.

Så vi kan gå fra mindreværd til ligeværd. Det tager tid, fordi det er overbevisninger om os selv, vores vigtighed og vores plads i verden, vi har båret på i generationer.

Men det, vi kan gøre, er at være nysgerrige og spørge os selv, hvad vi faktisk tænker om vores plads i denne verden, og om hvor meget værdi og autoritet vi giver os selv, og hvor tillidsfuldt eller hvor tvivlende på os selv, vi viser, hvem vi er, og forfølger vores drømme.

Vi skal selv blive bevidste om og give værdi til det, vi bidrager med.

Vi skal forstå vigtigheden af det altafgørende nærvær og den omsorg, vi giver til vores børn og ofte mange andre omkring os. Er vi stolte af os selv og bevidste om, hvad vi klarer?

Pleaseren og den pæne pige er også aspekter af det mindreværdige feminine, der prioriterer familien og glemmer sig selv og sine egne behov, eller som ikke føler, at hun er vigtig nok og god nok til at gøre det, hun drømmer om.

Vi kan begynde at heale og forvandle ved først at erkende, hvad vi helt selvfølgeligt og naturligt bærer på af mindreværd både individuelt og kollektivt.

Derefter skal vi begynde at tillægge os selv høj værdi, være stolte og give den autoritet til os selv og hinanden, vi i den grad har manglet og stadig mangler.

I denne proces kan vi kvinder være en kæmpe støtte for hinanden, og det samme kan de mænd, der mærker og forstår det manglende ligeværd uden selv at bo i en kvindekrop.

Langsomt vil mer- og mindreværd blive til ligeværd, og kvinden kan tage sin plads i verden på en helt anden måde til alles bedste og uden at gå ned med stress.

Klummen blev første gang udgivet i femina uge 16, 2023.