De vil sætte kvinder, der får abort, i fængsel. Hvad sker der egentlig i USA?

“Vi er stolte af at støtte retten til liv og familie i staten Florida,” oplyste guvernør Ron DeSantis i en erklæring, og med dét blev aborten for nylig forbudt i staten efter sjette graviditetsuge.

Kun i tilfælde af voldtægt, incest og når morens liv er i fare, kan der gøres undtagelser.

Florida har ellers været den delstat i USA, der har udført tredjeflest aborter, men nu vil staten tildele anti-abortklinikker 25 mio. dollars om året for at fremme deres agenda.

Efter Roe v. Wade-afgørelsen fra 1973 blev omstødt sidste sommer, har det været op til de enkelte delstater at lovgive om adgangen til abort. Florida er således blot en af indtil videre 19 stater, der har forbudt eller begrænset adgangen til abort.

Der er også foreslag, som handler om at straffe kvinder, der får abort. Republikanere i South Carolina har foreslået dødsstraf eller minimum 30 års fængsel til kvinder, som har fået en abort, selvom aborten ikke er forbudt i staten.

Kampen om abort er helt central i den kulturkamp, der pågår i USA i disse år, hvor konservative kræfter oplever enorm opbakning. De er imod alt, der kan betegnes som progressivt og woke og tøver ikke med at lovgive mod det.

Staten Arkansas har for eksempel begrænset transkønnede personers ret til toiletter på skolerne. Og Tennessee har skrevet sig ind i historiebøgerne som den første amerikanske stat, der forbyder dragshows ved lov. Derudover har mindst 13 delstater har fremlagt eller vedtaget en lov, der skal begrænse dragshows.

Hvad er det egentlig, der sker i USA?

Jørn Brøndal, som er professor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, har fulgt udviklingen tæt og beskriver det som en kulturkonservativ værdikamp, der har resonans i den amerikanske historie.

– Værdikampen er virkelig er med til at sætte sindene i kog. Der er mange ting på spil for det amerikanske folk, og så er der en stor religiøs dimension i de debatter, der tages op. Grundfortællingen om et forenet USA er i øjeblikket belastet og under pres, siger han.

Mere polarisering

Ifølge Jørn Brøndal har spørgsmålet om abort efterhånden fået samme karakter som spørgsmålet om retten til at skaffe og bære våben. Den betragtes af mange amerikanerne som et helt essentielt symbol på frihed, der er en kerneværdi i fortællingen om USA.

Da aborten blev gjort til en rettighed i hele USA med Roe v. Wade-afgørelsen i 1973, var der også abortmodstandere. Dengang var det mest de katolske vælgere, der var imod abort, men det har ændret sig siden, fortæller Jørn Brøndal.

– I 1970’erne og 1980’erne havde aborten ikke den samme partipolitiske krog, som den har fået i dag. Det handler om, at der er sket en enorm polarisering af det amerikanske samfund - både af partierne, men også af vælgerne.

I dag er partierne mindre splittede internt, end de var for årtier tilbage. Dengang havde demokraterne for eksempel en konservativ base i sydstaterne, og der fandtes moderate republikanere i New England-regionen i det nordøstlige USA.

– I de senere tider er partierne blevet mere ideologisk rene. Demokraterne er langt hen ad vejen det parti, vi opfatter som hældende mod venstre, mens republikanerne er hældende mod højre.

USA består af 50 delstater, hvortil der i hver enkelt stat er mange mindre amter. I dag lever over halvdelen af amerikanerne i amter, hvor det ene eller andet parti er totalt dominerende.

– Når man ser folk, der tilhører det andet parti, så ser man dem som moralsk anløbne eller forkerte, fordi de ikke deler samme kulturværdier som ens eget parti, siger Jørn Brøndal.

Frihed fortolkes forskelligt

På den ene side står demokraterne og går ind for rettigheder til transkønnede, støtter dragshows og den frie abort, og på den anden side står republikanerne, som forsøger at indskrænke de rettigheder.

Taler man om abort, fortolkes frihedsbegrebet på to forskellige måder alt efter det parti, du tilhører. Republikanerne vil mene, at fosteret er et liv, der skal have lov til at blive bragt til live. Demokraterne vil mene, at kvinden skal have ret til at bestemme over sit eget liv, og om hun vil have en abort eller beholde barnet.

Da den tidligere præsident Donald Trump indsatte Amy Coney Barret som dommer i 2020, stod det klart, at der var et flertal af konservative dommere i Højesteret, som ville stemme for at omstøde Roe v. Wade, hvilket skete i juni 2022.

En afgørelse som den nuværende demokratiske præsident, Joe Biden, ikke er tilhænger af.

– Joe Biden er vokset op i en katolsk familie, og han har tidligere udtrykt en splittelse i forhold til abortspørgsmålet. Men som præsident er han ikke et hak i tvivl om, at det er et tilbageskridt for USA, at den universelle ret til abort er blevet afskaffet af Højesteret, siger Jørn Brøndal.

Men selvom republikanerne står bag de stramme abortlovgivninger, er der samtidig en hel del republikanere, som går ind for fri adgang til abort.

Det viste sig, da delstaten Kansas skulle stemme om retten til abort i august sidste år. Kansas er en republikansk-domineret stat med konservative værdier, men der viste sig at være flertal for at beholde retten til abort. Det samme skete i den konservative delstat Michigan.

Ifølge en undersøgelse fra marts 2022 udført af Pew Research Center bakker 61 procent af amerikanerne også op om abort i alle eller de fleste tilfælde.

Fremover skal flere stater tage stilling til, om aborten skal indskrænkes eller forbydes.