Samfund
8. maj 2023

To tennisstjerner havde fødselsdag. Han fik en kæmpe kage, men hendes var betydeligt mindre

Forskellen i størrelse på fødselsdagskager til tennisstjerner vækker vrede i sportsverdenen. Organisation kritiseres for forskelsbehandling.
Af: Nanna Niemann
Aryna Sabalenka, Carlos Alcaraz

Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix, Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

Tennisspillerne Aryna Sabalenka og Carlos Alcaraz var begge i finalen ved den prestigefyldte ATP 1000-turnering i Madrid i weekenden.

Og så havde de begge fødselsdag.

Men da de modtog kager fra organisationen bag turneringen, skulle der fire mænd til at holde hans kage, mens hendes kage var markant mindre. Det skriver TV 2.

Den forskel har vakt harme, særligt på Twitter. Her diskuteres forskellen på kagerne.

– Det kunne ikke være mere præcist i forhold til behandlingen, skriver den hviderussiske tennisstjerne Victoria Azarenka på Twitter, hvor flere bakker hende op.

"Den var simpelthen for god"

Hos organisationen bag turneringen er man dog knap så forstående overfor kritikken.

For mens Twitter er rødglødende, kommer kritikken bag på direktøren for Madrid Open, Feliciano López.

Det skriver han på Twitter:

– Jeg er overrasket over reaktionerne på denne gestus. 1: Carlos (Alcaraz, red.) havde lige vundet sin kamp for at komme i finalen. 2: Han spillede på centrecourt. 3: Turneringen bliver afviklet i Spanien, selv om det er et internationalt event. PS: Jeg håber ikke, at Rune også var fortørnet over sin behandling.

Her refererer han til den danske Holger Rune, der også havde fødselsdag under turneringen.

Den ene af hovedpersonerne, Aryna Sabalenka, har selv kastet sig ind i debatten.

For uagtet kagens størrelse gik weekendens turnering godt og resulterede i en sejr for spilleren.

I et klip giver hun udtryk for, at det måske endda hang sammen med kagen.

– Jeg tror, det skyldes gårsdagens kage, den var simpelthen for god.

Læs mere om:

Læs også