Se, lyt & oplev
16. maj 2023

Nu er det officielt. The Weeknd ændrer navn

The Weeknd gør nu alvor af sine overvejelser om at droppe sit kunstnernavn.
Af: Sebastian Myrup Hansen
The_Weeknd

Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix

Det er ikke mere end et par dage siden, at den populære sanger The Weeknd annoncerede, at han ville droppe sit kunstnernavn og i stedet optræde med sit borgerlige navn Abel Tesfaye.

Nu er det så officielt, skriver BBC.

Og på Twitter har han nu ændret navn til Abel Tesfaye.

Hans tag-navn er dog stadig @theweeknd.

– Jeg er kommet frem til, at det er på tide at lukke The Weeknd-kapitlet. Jeg vil stadig lave musik måske som Abel måske som The Weeknd. Men jeg vil dræbe The Weeknd. Og det vil jeg. Snart, har han tidligere udtalt.

I samme interview fortalte hitmageren også, at han ville lave et sidste album som The Weeknd – om det stadig er aktuelt efter navneskiftet er uvist.

Kunstnernavnet har Abel Tesfaye tidligere fortalt, at han fandt på, efter han droppede ud af skolen og tog sin madras, var væk en weekend og aldrig kom igen.

Lige nu er Abel Tesfaye i gang med at fokusere på en karriere indenfor tv-branchen, hvor han skal være med i serien "The Idol", som han også selv har skrevet.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også