Vi vælger feriedestination og farve til køkkenet. Men vi glemmer nogle helt andre og vigtigere valg

Engang lavede jeg fransk morgenradio med Morten Lindberg, aka Master Fatman, i hans program ”Croque Monsieur”.

Hver søndag i mange år sad vi i studiet på Radio 24Syv og talte om livet og kærligheden. Jeg elskede vores snakke og at være i hans nærvær.

Han forholdt sig ikke kun til, hvor og hvordan han ville bo, og hvad han ville arbejde med og så videre, men lige så meget til, hvordan han ville leve livet, i hvilken ånd han ville favne det og være i det, og hvordan han ville møde andre mennesker. Han fortalte mig, at han hver aften før han sov, spurgte sig selv om, hvad der var det vigtige her i livet.

Hver aften mindede han sig selv om, hvad der betød mest for ham, og hvad han ville holde sit fokus på.

Han ønskede for eksempel at møde andre mennesker så åbent, kærligt og nærværende som muligt. Det betød, at når vi havde gæster i studiet, ville han helst ikke vide for meget om dem på forhånd, så han ikke dannede sig nogle forudbestemte forestillinger.

At leve livet er en kunst. En kunst, vi kan blive bedre til.

Kærligheden til livet afgør, hvordan vi tager favntag med det. Hvordan lever vi det, kaster os ud i det, værdsætter det, nyder det og tackler det, når det er svært.

Giver vi op, eller tager vi endnu stærkere fat i det, finder løsninger, beder om hjælp og ser gaverne i det, der er.

Bare gør det

Tænk på alle de bevidste og velovervejede beslutninger, vi tager omkring valget af sofa, bil, farven i køkkenet, hvad vi skal lave til sommer, vores arbejde og så videre.

Men hvilke bevidste valg tager vi omkring, hvordan vi vil leve og erobre livet? Om hvordan vi vil nyde og udforske det? Om hvordan vi går til andre mennesker?

Om hvad der skal have plads i vores liv? Hvad betyder det egentlig for dig at leve og elske livet, og gør du det?

Får du prioriteret og kastet dig ud i det, der virkelig er vigtigt for dig, og når du at nyde det, mærke det og værdsætte det? Eller føler du, at du lever i et hamsterhjul, hvor du bare har fået tildelt en rolle i dit eget liv?

Når jeg nogle gange holdt mig tilbage fra at gøre noget – små og store ting – i en blanding af frygt, bekymring og perfektionisme, sagde Morten altid: “Du skal bare gøre det, det bliver aldrig, som du har regnet med, men det bliver altid fedt.”

Hvad giver livslyst?

Du kan spørge dig selv, om hvad der skal til for, at du føler dig sprællevende og fuld af livslyst? Får du skabt de ting, der virkelig fylder dig med glæde eller begrænser du dig selv i tanker eller i handling?

Skal der være plads til flere fester og venner, mere ro, natur, sex og sanselighed, flere koncerter og rejser eller mere tid til dine hobbyer og til dine børn, mere kærestetid og intimitet, mere god mad og selvudvikling?

Livet er noget, vi skal vælge, skabe og gribe. Der skal besluttes, prioriteres og handles.

Men nogle gange kan vi bare ikke følge med og føler os pressede og udfordrede på mange fronter, og så er der faktisk brug for, at vi elsker livet endnu mere.

Der vil altid være noget, der kan skubbe os af pinden, og hvor vores kærlighed til livet er det, der giver os styrken til at komme videre. Og vi kommer alle til at møde modstand, tab og sorg.

Så hvordan vi elsker livet, handler i høj grad også om, hvordan vi favner det svære og alle de udfordringer, vi alle bliver mødt med. Om vi kæmper og finder guldet og gaverne i modgangen og tror på, at der nok skal komme bedre tider, eller om vi trækker os og bliver bitre og opgivende.

Det er en hjælp at tænke i ”både og”. At der kan være gode og svære ting side om side. For vi er jo ikke uovervindelige. Vi skal huske, at vi er mennesker, og at det er menneskeligt at fejle, tvivle og miste modet i øjeblikke.

Så at elske livet er også at være menneskelig og at være overbærende over for os selv og hinanden, når vi fejler og ikke lige lykkes med det, vi drømte om.

Plej din egen have

Livet er ikke perfekt, og naboens græs er ikke grønnere. Vi kan godt glemme alt om at sammenligne os med andre og i stedet passe og pleje vores egen særlige have. At elske livet er også at favne det, der er, på godt og ondt.

Både højderne og dybderne. Hvis vi kun elsker livet, når det hele går efter planen, og bliver modløse, når det ikke sker, så har vi næsten tabt på forhånd.

Så misser vi dybden og gaverne, der er i at gennemleve de svære ting, livet også altid vil byde os.

Så udvikler livet os ikke ved at tvinge os til at vokse, træde ud af komfortzonen og klare og transformere tingene på trods.

Der er altid noget, vi kan glæde os over selv i de sværeste tider. Når der ikke er en kæreste, er der veninder.

Når der ikke er hus, have og sommerhus, er der parker og strande og venner med altaner. Når der ikke er succes det ene sted, er der det et andet sted. Og altid, og ikke mindst i særlig svære tider, er der glæden over bare at være i live, over at trække vejret og over alt det, vores kroppe kan.

Der er taknemmeligheden over at bo et godt og trygt sted og have rigeligt med mad. Kærligheden til livet er også at huske at nyde de helt små ting: morgenkaffen på altanen, træerne, der blomstrer, de bare tæer i sandet, samtalen med en veninde.

Alle de små værdifulde møder og øjeblikke en dag kan byde på. Husk, at lægge mærke til dem, mærke dem og værdsætte dem.

Husk, at være taknemmelig for det, der er. For det er essensen, at vi kan glædes over bare det at være i live og være i livet.

Og lige meget hvor meget, vi kan klandre vores forældre for, så kan vi være dem evigt taknemmelige for én ting, nemlig at de har givet os livet, som er vores helt eget.

Klummen blev udgivet i femina uge 21, 2023.