Han ignorerer mine beskeder og sover for sig selv. Lægger jeg for meget i det?

Kære Anna

Jeg har kendt min kæreste de sidste ti år. Vi var sammen i cirka fem år, men gik hver til sit og snakkede ikke sammen et år.

Vi begyndte så at ses igen, men kun som supergode venner indtil starten af året, hvor vi blev enige om at prøve igen som kærester.

Det har fungeret okay indtil for omkring halvanden måned siden. For her på det sidste er han begyndt at ignorere, når jeg enten skriver eller ringer til ham, og når vi så er sammen, har han ikke lyst til at overnatte her, men vil pludselig bare hjem.

Han har næsten hele tiden sin telefon med sig, også på toilet. Han er også begyndt at fare op, uden jeg har gjort noget.

Disse ting har gjort, at jeg er begyndt at tvivle meget på vores forhold og har også tænkt tanken, at han skriver med og måske også ser en anden. Hans arbejdstider ændrer sig også meget for tiden, hvilket de også gjorde sidst, vi var et par, men det er blevet endnu mere nu.

Er det bare mig, der lægger for meget i det – eller? Jeg har ikke snakket med ham selv om det endnu.

Mvh

Den tvivlende

Kære tvivlende

At lade tvivlen komme den anklagede til gode betyder ikke altid, at vi dermed fejer den blindt af bordet. Det betyder heller ikke, at vi helst skal undlade at tale om, hvad den bunder i.

Når vi begynder at vakle i troen på, at vi kan stole på hinanden, er der som regel en grund. Vi sidder jo ikke inde i hinandens hjerne og kan læse alle tanker og på den måde regne hinanden ud.

Netop derfor lægger vi ekstra mærke til dét, vi ser hinanden gøre.Som du beskriver din kærestes adfærd, ringer mine alarmklokker også. At holde sig tæt på sin telefon er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han har et eller andet kørende med en anden.

Men at han ligefrem trækker sig fra at overnatte sammen med dig, synes jeg, lyder lidt betænkeligt. Jeg kan heller ikke helt greje, om der kan ligge noget andet og lure under de her ”skiftende arbejdstider,” også sidste gang I var kærester.

Samlet set er jeg derfor ikke spor i tvivl om, at du bliver nødt til at tale med ham om det her. Hold fast i det, du fornemmer, og spørg ham, om der er en særlig grund til, at han hele tiden trækker sig lidt.

Det kan være grumme svært at tage sig sammen til lige præcis sådan en snak. For du risikerer jo at få noget at vide, der gør dig ked af det. Men er det ikke bedre at få klarhed over, hvor I reelt står?

Alternativet er, at tvivlen gør arbejdet selv og langsomt gnaver tilliden imellem jer i stykker.Der er noget trygt og fint i at have kendt hinanden igennem så mange år.

I har også været hinandens venner. Men gode venner lader heller ikke hinanden sejle rundt i usikkerhed omkring, hvorvidt kærligheden er gensidig.

Hvis din kæreste slår det hele hen og bagatelliserer sin adfærd, så træf dit eget valg.

Hvordan er det for dig at være hans kæreste under de vilkår, han lige nu byder dig? Hvis jeres samvær (og mangel på samme) bliver ved med at bekymre dig og vække din utryghed, så er det måske ikke ham, du skal være sammen med.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.