Engang var de verdens største boyband. Nu er de familiefædre – og deres børn har opdaget en særlig fordel

Det er mere end 15 år siden, Mark Owen, Gary Barlow og Howard Donald så småt begyndte at tale om at lave en musical med deres sange.

En fortælling, der ikke så meget handlede om et band, men om at være fan. Ikke af Take That, men i det hele taget.

Det blev til musicalen “The Band”, der nu er blevet til filmen “Greatest Days”:

Rachel klarer sig gennem en ikke altid let teenagetid ved hjælp af bandet The Boys, der dukker op og giver et nummer, når hun har allermest brug for støtte.

Som voksen hører hun stadig The Boys’ sange, men magien – og bandet – er forsvundet. Indtil Rachel vinder billetter til bandets reunion-tour, og beslutter sig for at invitere de veninder, hun ikke har talt med i 25 år.

– Der er dele af denne her film, der sender os lige lukt tilbage til 90’erne og 00’erne, fortæller Gary Barlow.

– Det er jo en mærkelig rejse, vi har været på. Vi var fem fremmede, da vi mødte hinanden, og i løbet af årene er vi vokset sammen som sådan en form for udvidet familie.

– Jeg har kendt de her gutter i længere tid, end jeg har kendt min kone. Vi har delt 30 fantastiske år med hinanden i bandet og oplevet mange højdepunkter – og også et par lavpunkter, siger han videre.

– Jeg kunne godt tænke mig at rejse tilbage til 1990’erne og opleve det hele igen, medgiver Howard Donald, som sidder ved siden af.

– Men måske kun i en måneds tid. For jeg er virkelig glad for der, hvor vi befinder os nu som band, i forhold til dengang. Dengang gik det hele så utroligt stærkt. Det eneste, der optog os, var musikken og arbejde, arbejde arbejde. Vi var ligeglade med alt andet. Sådan er det ikke nu, hvor vi alle sammen har fået børn, fortæller sangeren, der er far til hele fire unger.

Han og bandvennerne Gary og Mark kan glæde sig over, at 1990’erne i nogen grad er kommet til dem. For netop det årti er at finde overalt i modebilledet og musikken netop nu.

– Det er interessant at opleve, at 90’erne er tilbage. Der er virkelig meget musik i dag, der er inspireret af 1990’erne. Så det er måske meget god timing at fejre det årti netop nu, siger Gary Barlow, der dog lover, at hverken han eller de to bandkammerater har tænkt sig at hoppe i de kostumer, de dansede rundt i på scenen for 25-30 år siden.

Mange af dem er faktisk givet videre til det fiktive band The Boys i filmen, så det er dem, der nu kan nydes i åbentstående skjorter og læderhotpants.

En social begivenhed

Sev om “Greatest Days” er fyldt med Take That-musik og referencer til bandets storhedstid, er den ikke en fejring af Take That.

– Da vi begyndte at tale om at lave en musical, var det fra starten vigtigt for os, at det ikke skulle være en film om os og den rejse, vi har været på.

– I stedet ville vi rette fokus mod dem, som vi har set på i alle de år – nemlig publikum. Vi ville gerne hylde publikum. Så mit store håb er, at filmen vil få folk til at føle, at de er 16 år igen.

– Jeg håber, at den vil få dem til at huske nogle af deres venner fra dengang – og måske ringe til dem. Jeg håber, at den minder dem om noget godt. For musik er en fantastisk tidsmarkør. Den er som en portal gennem tiden.

– Du hører en sang, og så er du pludselig 12 år igen. Eller den tager dig tilbage til en bestemt tid eller et bestemt venskab, siger Gary Barlow.

– I virkeligheden tror jeg slet ikke, at man behøver at være fan af Take That for at nyde filmen, indskyder Howard Donald.

– Lige meget hvem du er fan af, tror jeg, filmen vil vække genklang i dig.

For Take That er godt klar over, at selv om de stadig kan fylde store koncertsteder, er de efterhånden blevet en mindre brik i hele myten om sig selv.

– Dengang i 90’erne var det meget kaotisk, siger Gary Barlow.

– Der var hele tiden en masse mennesker – i lufthavnen og til alle vores koncerter, hvor vi end befandt os i verden. Det var umuligt ikke at se, hvor meget bandet betød for dem.

– Men noget af det, vi lærte i løbet af årene, var, at bandet ganske vist er vigtigt for de her mennesker, men faktisk så handler den oplevelse, de har med bandet, lige så meget om at fejre sammen med de mennesker, de møder.

– Enten de mennesker, de har kendt, siden de var unge, men vi har også oplevet mange fans, der rejser til andre lande og mødes med fans derfra og bor hjemme hos dem. Så det bliver en social begivenhed, som fylder meget mere end både musikken og bandet. Det er en del af deres liv og deres vennekreds. Og det er virkelig fint.

Gary Barlow, Howard Donald og Mark Owen får i dag gennem deres børn lov at opleve det at være fan fra en lidt anden vinkel.

– Alle vores børn er meget glade for musik. Og de har for længst opdaget, at vi kan bruges, når de gerne vil have billetter til et eller andet band. Det er den funktion, vi har nu – og vi har aldrig været mere populære!

– Telefonen ringer, eller der tikker en sms ind: “Elsker dig, far”. Man når lige at tænke “nårh, hvor fint” inden “kan du skaffe mig billetter til Billie Eilish, Taylor Swift ...” Vi er gode kontakter at have, siger Mark Owen med et skævt smil.

Interviewet blev udgivet i femina uge 30, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: