Da hun nævnte det for lægen, sagde han, at det var normalt. Men May-Britt havde fået nok

Tager det ingen tid, før du begynder at svede? De fleste af os sveder mere, når vi er fysisk aktive – nogle mere end andre. Men måske oplever du, at du sveder meget mere end "normalt"?

I nogle tilfælde er mængden af ​​sved så stor, at det giver problemer, og for nogle er det en tilstand, der kaldes hyperhidrose. Det var tilfældet for 42-årige May-Britt Stene.

– Det begyndte i gymnasiet. Jeg gik på danselinjen, og det er normalt at svede, når man danser, men jeg svedte meget mere end de andre, fortæller May-Britt til KK.

– En ting er at svede "pænt", men hele min overkrop var dækket af sved – også på begge bryster. Det ser ikke så rart ud at gå rundt med to våde bolde der, siger hun og griner.

Hyperhidrose kan være en meget krævende og isolerende tilstand. May-Britt fortæller åbent om den skamfølelse, der har fulgt hende gennem årene.

– Du føler dig ulækker. Det er ikke sjovt at servere mad til andre, mens man er drivvåd af sved, siger May-Britt, der arbejder som tjener.

Da May-Britt gik i gymnasiet, havde hun aldrig hørt om hyperhidrose. Ingen talte åbent om problemer som overdreven svedtendens.

Omtrent samtidig fik hun konstateret type 1-diabetes, og hun husker, at en læge fortalte hende, at diabetes får nogle mennesker til at svede mere.

– Men han gik ikke mere ind i det. Så jeg troede bare, at svedtendens skyldes diabetes, siger hun.

Siden teenageårene har May-Britt måttet acceptere, at hun sveder meget mere end andre. Det har altid været generende, men i løbet af de seneste fem år har hun virkelig følt, at det er blevet et problem.

May-Britt er primært generet af sved på overkroppen og under armene, og hun beskriver sig selv som "konstant fugtig".

– Der bliver en del omklædning. Og sengetøj, på grund af nattesved – jeg tror, at jeg skiftede sengetøj fire gange om ugen i de værste perioder, siger hun og fortsætter:

– Og så har du det "gode" råd fra folk, der siger: Bad mere! Men det hjælper ikke at gå i bad. Det er ikke, fordi jeg ikke er renlig. Der er nok ingen, der bader så meget som folk med hyperhidrose.

Som for mange andre med tilstanden er problemerne gået ud over det sociale. May-Britt beskriver en frygt for at høre, at hun er ulækker – en frygt for at føle sig ulækker.

– Det er svært. Du er meget tilbagetrukket og ønsker ikke at være social. Så er der dem, der siger: "Åh, gud, du sveder!". Men det er ikke noget, jeg kan slå fra.

Har du fået kommentarer fra andre?

– Jamen mange – fra voksne. Børn og unge er mere nysgerrige og stiller spørgsmål, og så afvæbner man det hele. Men der er mange voksne, der ikke er høflige eller har gode manerer, siger May-Britt.

Værst om sommeren

May-Britt, der for nylig er flyttet til Oslo, har de seneste år boet i Trondheim.

Selv om somrene i Trøndelag ikke er helt som syden, beskriver hun sommermånederne som de værste måneder at have hyperhidrose.

– Så vil jeg ikke ud af døren. Hvis jeg bliver for varm og vil smide min jakke, kan jeg ikke. Det er helt forfærdeligt! Så i efteråret har jeg det bedst, for jeg kan dække over der, hvor jeg bliver ekstremt svedig, siger hun og fortsætter:

– Men vinteren er også svær, for så skal jeg have tøj på. Det kan blive 15 minusgrader, og jeg sveder som en gris. Men jeg kan heller ikke tage jakken af, for så fryser jeg ihjel. Så jeg kan gå ture om vinteren, men jeg kan for eksempel ikke gå ind på en café.

Hun beskriver en vane med konstant at tjekke sig selv i spejle, ruder og mobilkameraer – hvor svedig ser hun ud?

Selv når hun bare slapper af derhjemme, kan tilstanden være udfordrende. En lille stressreaktion – for eksempel et telefonopkald fra et ukendt nummer – kan få sveden til at flyde.

Det var på en varm sommerdag i 2020, at hun følte, at noget skulle ændres.

May-Britt var på arbejde i baren på en udendørs restaurant.

– Jeg skulle skifte skjorte efter tre kvarter på arbejde, og så stod jeg ikke i solen en eneste gang. Da følte jeg, at "det her er ikke længere muligt".

Så May-Britt gjorde, hvad de fleste af os gør, når vi oplever ubehagelige symptomer: Hun begyndte at google. Ordet hyperhidrosis dukkede op på skærmen.

– Jeg har været lidt desperat efter at få hjælp. Så jeg nævnte det først for den praktiserende læge, men han sagde bare, at "det var normalt at svede".

May-Britt, der boede fire minutter væk fra lægekontoret og var drivvåd af sved fra den korte gåtur hjemmefra, tænkte: ”Det her er ikke normalt. Vi er i Trondheim, og jeg kan vride min top op af sved. Der må være grænser”.

– Så skiftede jeg praktiserende læge og nævnte det for ham. Han nævnte flere behandlingsmetoder, for eksempel en type tabletter, men han var usikker på, om vi skulle gå efter dem, fordi de har en del bivirkninger.

May-Britt endte med at bruge en hel del penge på at teste forskellige behandlinger. Hun prøvede forskellige deodoranter og cremer, der skulle stoppe overdreven svedtendens, men det gav hende et smertefuldt udslæt.

Dernæst prøvede hun en meget dyr maskine – et lavstrømsbad kaldet Iontophoresis – som normalt behandler hænder og fødder.

– Men så slog det mig, at jeg ikke kan bruge det på overkroppen, maven og under brysterne. Det er jo der, Niagra Falls ligger, siger hun og griner.

May-Britt prøvede også botox, som straks gav gode resultater. 25 sting under armene gjorde, at det simpelthen var knastørt.

– Men to måneder efter er det væk igen, og det er dyrt, siger hun.

Lægen henviste May-Britt til en hudlæge.

– Hun kunne oplyse, at de med diabetes har lettere ved at få hyperhidrose. Det var ny info. Hun sagde, at vi skulle fortsætte med tabletterne.

For May-Britt fungerer tabletterne godt. Hvis hun ved, at hun kommer til at svede meget en dag, tager hun en tablet.

– Jeg sveder mere eller mindre normalt, når jeg tager tabletterne, selv om jeg undgår tætsiddende tøj. Men jeg kan have andre farver på end sort og hvid, og det er helt fantastisk.

Spørg, hvis du har spørgsmål

Selv om tabletterne har hjulpet, holder hyperhidrosen hende stadig meget tilbage. At gå på stranden er for eksempel udelukket for hende.

– Badedragten bliver gennemblødt af sved, og man kan se, at det ikke kun er, fordi jeg har været i bad. Jeg skinner jo om kap med solen. Så jeg foretrækker at styre udenom – jeg vil hellere ligge under parasollen.

Alt i alt beskriver May-Britt sig selv som heldig. Men hun ved, at mange mennesker kæmper på grund af tilstanden. Mange mennesker er tilbageholdende med at være sociale, og der er mange såkaldt "normale" ting, som kan opleves som meget udfordrende, når man har hyperhidrose.

– At arbejde som tjener er for eksempel måske ikke det mest optimale job for en med denne tilstand. Der er helt sikkert nogle, der tror, ​​at der er forskellige erhverv, de aldrig kan have, siger May-Britt.

Hun føler også, at personer med tilstanden skal stå fast, når de taler med lægen om problemer som hyperhidrose.

– Og mange er lidt bange for at sige fra. Men vi skal huske, at den praktiserende læge arbejder for os, ikke omvendt. Du skal kræve den hjælp, du har brug for.

May-Britt afslutter med en opfordring til os alle: Lad være med at stirre og pege. Giv ikke kommentarer eller velmente råd. Husk at være høflig og at have gode manerer.

– Der er en del flere, end man tror, ​​der har hyperhidrose, også dem, der ikke ved, de har det. Du behøver ikke nødvendigvis at påpege, at nogen sveder, eller at du sveder meget. Det er formentlig noget, den pågældende i forvejen er smerteligt opmærksom på. Spørg i stedet, hvis du har spørgsmål.

Derfor sveder nogle mere end andre

Måske genkender du dig selv i May-Britts oplevelser.

Nogle sveder lidt, nogle sveder meget, og nogle har tilstanden hyperhidrose. Men hvordan ved vi, at det er sidstnævnte?

– Definitionen på hyperhidrose er mere svedtendens, end det er nødvendigt for varmereguleringen, forklarer Dag Sollesnes Holsen, der er sektionschef på hudafdelingen på Haukeland Universitetshospital.

Hyperhidrose kan være generel, det vil sige på hele hudoverfladen, eller lokaliseret. Lokaliseret hyperhidrose er oftest i armhulerne eller i håndflader og fodsåler.

– Det er de såkaldte ekkrine svedkirtler, der er mest involveret, og de producerer lugtfri sved. Hyperhidrose har derfor intet med svedlugten at gøre. Det anslås, at en til fem procent af befolkningen har sådanne lidelser, siger hudlægen.

Hvorfor sveder nogle mere end andre?

– Sveden styres af den såkaldte sympatiske del af det autonome nervesystem, forklarer Sollesnes Holsen og fortsætter:

– Nogle har en øget spænding i dette system, uden at der er behov for det, altså i hvile. Ved øget aktivitet og motorisk indsats producerer kroppen varme, som blandt andet kan afledes ved hjælp af øget svedtendens. Det er normalt, men graden af ​​sved ved anstrengelse varierer fra person til person og indikerer ikke nødvendigvis hyperhidrose.

Flere behandlingsmuligheder

Det vil være forskelligt, hvornår personer, der sveder meget, tager problemet med til sin læge, påpeger Sollesnes Holsen.

– Nogle begynder på egen hånd med håndkøbsbehandling (aluminiumholdige midler), og går til lægen, hvis det ikke virker. Andre tager kontakt tidligere, og mange tager nok slet ikke kontakt, siger han og understreger:

– Hvis øget svedtendens fører til betydeligt socialt eller praktisk ubehag – for eksempel behov for at skifte tøj flere gange om dagen – er det nok værd at præsentere dette som et problem for lægen.

Der er flere behandlingsmuligheder for hyperhidrose ifølge Great Medical Encyclopedia, såsom forskellige cremer, svagstrømsbade, botox og i sjældne tilfælde kirurgi.

Nogle tabletter kan derfor virke mod overdreven svedtendens, som de gjorde for May-Britt.

Det antikolinerge lægemiddel oxybutynin, som markedsføres under flere forskellige navne, kan have effekt ved hyperhidrose.

– Medicinen nedsætter svedkirtlernes produktion af sved ved at hæmme signalstoffet acetylcholins effekt på kirtlerne, siger Sollesnes Holsen.

Men medikamenterne kommer med nogle bivirkninger, såsom mundtørhed.

– Der har været en del fokus på, at denne gruppe af lægemidler (antikolinerge lægemidler) kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle demens ved længere tids brug, forklarer Sollesnes Holsen.

Der er meget, der er usikkert her, påpeger hudlægen, men han fortæller, at de er bevidste om ikke at bruge sådan medicin uden en stærk nok begrundelse.

– Og vi bestræber os på at behandle med den lavest mulige dosis og i perioder frem for som langtidsbehandling. Et problem er dog, at symptomerne normalt vender tilbage under eventuelle behandlingspauser.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no. Dette er en oversat version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: