Han sagde til hende, at det var fint, aborten gjorde ondt. Så vidste hun, graviditeten var afbrudt

Da folketingsmedlem Fie Hækkerup (S) skulle have en medicinsk abort i juni, fik hun at vide, at smerterne ville føles ligesom kraftige menstruationssmerter.

Det viste sig at være en underdrivelse.

- Det er den værste smerte, jeg har oplevet i mit liv. Jeg kunne ikke være nogen steder. Bagefter var jeg rystet over, at det var så meget anderledes end det, jeg var blevet sat i udsigt. Det var så meget værre og så utrygt, siger hun.

Bagefter talte hun med andre kvinder, der også havde fået en medicinsk abort. Meldingen var den samme, uanset hvem hun talte med: Det var de værste smerter, de kvinder havde oplevet i deres liv.

Og ifølge Fie Hækkerup oplevede de heller ikke, at de var blevet ordentligt informeret om smerterne eller var blevet tilbudt en dækkende smertelindring.

Så Fie Hækkerup begyndte at ringe til eksperter på området og fandt ud af, at der ikke findes særlig meget forskning om de smerter, kvinder oplever, når de gennemgår en medicinsk abort.

Hun besluttede ret hurtigt, at hun ville lave et opråb. For mens politikerne nu skal se på, om abortgrænsen skal rykkes i anledningen af, at det er 50 år siden, vi fik den fri abort, savner Fie Hækkerup også et fokus på de forhold, vi tilbyder de kvinder, der får en.

- Det stopper her. Det går ikke, at det er sådan, vi behandler kvinder, der i forvejen går igennem en stor sorg – at de ovenikøbet skal igennem en enorm fysisk smerte og en helt vildt utryg situation, som er en helt anden end det, man troede, det skulle være.

Hun vil have retningslinjerne for medicinsk abort, som er fra 2014, opdateret, og hun vil have fokus på bedre smertelindring.

Fie Hækkerups kontor ligger ned ad flere lange gange på Christiansborg, og hun forklarer selv, at sådan er det, når man er et af de nyeste medlemmer i gruppen: Man ender helt hernede, hvor man ikke finder hen, medmindre man kender vejen.

Ikke desto mindre kom hun ind i Folketinget ved valget i november som en af de mest stemmeslugende kandidater i Nordsjællands Storkreds.

Hun er egentlig forbrugerordfører, og på et whiteboard på det lille kontor står der noget med influencermarketing og det digitale dankort.

På væggen hænger et foto af en stor gruppe mennesker, som står i en klump og smiler – det er dem, som hjalp hende i valgkampen. Hendes far, tidligere politiker og minister Nick Hækkerup, er en af dem, og så peger Fie Hækkerup sin mand ud.

De har været kærester siden gymnasiet og blev gift i 2022. De var lige flyttet ind i deres hus i juni og havde brugt dagen på at male, da Fie Hækkerup, som var gravid i 11. uge, begyndte at bløde.

Hun ringede til lægen, og de bookede en scanning.

Da en jordemoder nogle dage senere kørte scanneren over Fie Hækkerups livmoder, var der ikke nogen hjertelyd. Barnet var gået til i sjette graviditetsuge, viste det sig.

- Jeg blev grund ked af det. Det var en enorm ubehagelig følelse at vide, at jeg skulle lægge mig til at sove den aften med et dødt foster i mig – som jo åbenbart havde været dødt længe. Det føltes helt ud af kroppen-agtigt, fortæller hun.

De fik tid til en medicinsk abort, og når man får sådan en, tager man først en pille, som sørger for, at graviditeten slutter. Bagefter tager man piller, som får livmoderen til at udskille fosteret.

Udover abortpillerne fik Fie Hækkerup også smertestillende med hjem: Otte stk. Kodipar, som består af 30 mg kodein og 500 mg paracetamol, samt tre stk. Ibuprofen af 600 mg. Og så fik hun også noget kvalmestillende, to stk. Ondansetron af 4 mg. Det fremgår af hendes journal.

Abortpillerne, som man tager hjemme, medfører kraftige blødninger, smerter, måske kvalme og opkast, og man skal sørge for at være hjemme – og ikke være alene.

- Men hvor ondt det ville gøre, fyldte slet ikke noget – vi havde ikke en samtale om det, siger Fie Hækkerup.

Hun oplevede i stedet, at lægen bare remsede op, at så ville der ske dét og dét, det ville føles som kraftige menstruationssmerter, ”og så kan I sætte jer og spise aftensmad.”

Men kraftige menstruationssmerter er som bekendt ikke det samme for alle.

Fie Hækkerup har døjet med sine i 15 år, fortæller hun. I mange år lå hun i sengen en dag om måneden, indtil hun fik ordineret ekstra smertestillende hos en gynækolog.

- Det gør stadig ondt. Det begynder med muren i lænden og bliver enormt smertefuldt i mit underliv, der, hvor jeg forestiller mig, mine æggestokke sidder. Nu kan jeg være i det de fleste dage og tage på arbejde. Men jeg vil helst sidde ned og undgå at skulle gå for meget rundt, siger hun.

Det var ikke den type smerter, Fie Hækkerup fik, da hun tog abortpillerne derhjemme. Ifølge hende kan det ”på ingen måde i den her verden” sammenlignes.

- Jeg har aldrig oplevet noget, der gjorde så hjernedødt ondt. Så når de siger til dig, at det føles som kraftig menstruation, og man oplever noget, der er 1000 gange være, så er det klart, at man bliver utryg og tænker, hvad er der så galt med mig, det var jo ikke sådan her, de sundhedsfaglige sagde, det skulle være.

Hendes kæreste, som er sygeplejerske, ringede til hospitalets akutnummer, som de havde fået udleveret, fordi han var bekymret for sin kæreste, der var i så stærke smerter, at hun skreg. Han fik at vide, at de kunne prøve med en varmepude.

Fie Hækkerup endte med at få brandmærker af varmepuden.

Hun spørger, om jeg har set Tro, Håb og Kærlighed. I filmen, som foregår i 1963, følger man Anna og Bjørn, som forelsker sig i hinanden. Anna bliver gravid, og de låner penge, så Anna kan få en illegal abort på køkkenbordet hos en ældre kvinde privat.

I en hjerteskærende scene sidder Anna fuldstændig gennemblødt af sved på et toilet og skriger af smerter, helt forpint, mens hun græder, og savlen glider ned ad hendes hage.

- Jeg har elsket den film, siden jeg var 13 år gammel, og set den så mange gange. Jeg har altid tænkt, at det var fortid. Men det var fuldstændig den oplevelse, jeg havde. Den måde, som man portrætterede en illegal abort i 1963 – det er det samme, som kvinder går igennem i 2023. Det er lige så smertefuldt og utrygt, mener Fie Hækkerup.

Tror du ikke, at læger mener, at de udfører sundhedsmæssigt forsvarlige og professionelle aborter, og at de ikke kan sammenlignes med usikre, illegale aborter?

- Jo, det er også derfor, jeg siger, det kun er i forhold til smerter og utryghed. Jeg er klar over, at infektionsrisikoen slet ikke er den samme. Jeg var heller aldrig bange for, at fosteret ikke kom ud. Men jeg var bange for, hvad der skete med min krop, som ingen havde forberedt mig på, og som var så smertefuldt og så utrygt, siger hun.

Hun mener samtidig også, at hendes situation trods alt har været en af de tryggeste, man kunne være i, fordi hendes mand er sygeplejerske. Så hvad med dem, der ikke er i den situation? spørger hun.

Forskning efterlyses

Som Fie Hækkerup fandt ud af, da hun begyndte at ringe rundt til eksperter, findes der ikke særlig meget viden om kvinders smerter under medicinsk abort.

Det samme fortæller Lise Lotte Torvin Andersen, som er overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Deres nyeste retningslinjer for medicinsk abort er fra 2014, og egentlig vil de helst forny dem hvert fjerde år, men i dette tilfælde giver det ikke mening.

- For vi har næsten ikke nogen ny viden. Vi mangler forskning på området, så hvis de bliver opdateret, bliver der ikke skrevet særligt meget nyt, siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Det nye er sådan set, at forskere i 2022 gennemgik al forskning om medicinsk abort før uge 14 – og konkluderede, at der manglede forskning.

De skrev også, at den bedste smertedækning er ibuprofen, det, vi kender som ipren, suppleret med paracetamol, altså panodil.

Ifølge Lise Lotte Torvin Andersen kan det ”tage toppen” af smerterne. Hun afviser ikke, at nogle kvinder kan have brug for morfin, men vil ikke anbefale det i højere grad, uden der er lavet mere forskning om det.

Hun mener ikke, at det er et udtryk for ligegyldighed over for kvinders smerter. Som hun siger, så smertedækker de i dag ud fra den viden, de har. Og ifølge den information, man finder på hospitalernes hjemmesider, får mange kvinder at vide, at smerten minder om kraftige menstruationssmerter.

- Men det er svært at informere om smerte, fordi det er så individuelt, hvordan den opleves. Nogle vil opleve deres menstruationssmerter som ingenting, mens andre vrider sig i smerter, siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Hun sammenligner også smerten med veer, da det er livmoderen, der trækker sig sammen, og afviser ikke, at det ville give mening at forberede kvinderne på den type smerte – som altså er værre end kraftige menstruationssmerter. Men igen: Vi mangler viden.

- Jeg vil ikke underkende, at nogen opfatter smerterne som voldsomme, men hvis det var et kæmpe problem, tror jeg også, vi ville høre mere fra kvinderne. Måske siger de ikke noget, fordi det er tabu, siger Lise Lotte Torvin Andersen.

I DSOGs seneste retningslinjer fra 2014 er der desuden et lille punkt om kvindernes tilfredshed. Her skriver man, at kvinderne er ”godt tilfredse” med medicinsk abort og henviser til forskning fra henholdsvis 1990 og 2004.

En anden, som efterlyser forskning, er Charlotte Wilken-Jensen, som er tidligere cheflæge på Hvidovre Hospitals afdeling for kvindesygdomme og fødsler. Hun mener også, det er svært at rådgive om smerten, fordi den er så individuel, men at der er god grund til at sammenligne med menstruationssmerter.

- Det er en smerte, alle kvinder kan relatere til, fordi de fleste har oplevet det i en eller anden udstrækning. Men for mange gør aborten virkelig ondt og er hård at komme igennem.

Hun afviser derfor heller ikke, at det vil give mening at forberede kvinderne på ve-lignende smerter.

I bogen ”Abortfortællinger” kan man få indtrykket af, at en del kvinder gerne ville have vidst, at det kunne gøre mere ondt end kraftige menstruationssmerter. Gennemgående for kvinderne er nemlig, at de havde fået at vide, at det ville føles sådan.

Det fortæller Laura Kreutzfeldt Kristensen, som har indsamlet historierne, efter hun selv fik foretaget en abort og oplevede det som tabu, og fortsætter:

- Mange nævner derfor, at de tænkte, at det kunne de forholde sig til, for det havde de prøvet før. Det var smerter, de kendte, og derfor valgte de den medicinske abort. Men så er mange blevet overrasket over, hvor stærke smerterne i virkeligheden var, fortæller Laura Kretzfeldt.

Der ligger for mange en følelse af svigt – hvis ikke de er blevet grebet ordentligt af sundhedsvæsnet før og efter en abort, siger hun.

"Med smerter skal du bøde for din synd"

Da Fie Hækkerup efter aborten var til tjek for at se, om fosteret var kommet helt ud, og da hun fortalte lægen om sine smerter, sagde han til hende: ”Det kan faktisk være mentalt rigtig sundt for dig, at du mærker de her smerter, for så bliver du bevidst om, at din graviditet er slut.”

- Det synes jeg var sindssygt. Når du har ligget med den scanner på maven og set, der ikke er nogen hjertelyd – tro mig, så er du ikke tvivl, siger hun.

- Det føltes, som om han sad der og kiggede på mig med nærmest tenderende til ligegyldighed, eller i hvert fald sådan: Nu må du lige tørre øjnene, lille De. Det føltes nærmest bibelsk: Med smerter skal du bøde for din synd, nu må du tage dig sammen, siger hun og fortsætter:

- Hvorfor skal jeg tage mig sammen? Det gør ondt alligevel, det gør ondt helt ind i mit inderste, og det tror jeg, det gør, lige meget om det er en graviditet, man ønskede eller ej. Tro mig, man er fuldstændig klar over, at det er slut.

Hun ville ønske, at lægen i stedet havde lyttet til hende og beklaget, at hun ikke havde været ordentligt smertedækket.

Men kan det ikke være, at du bare har været uheldig med de læger, du har talt med? Måske var de bare knap så dygtige til deres job og fik ikke informeret dig ordentligt? Hvordan kan du slutte ud fra det, at det er et generelt problem?

- Det ved jeg jo ikke, men der er noget galt, når så mange melder tilbage til mig, at det var så utrygt. Når så mange kvinder går igennem noget, der minder om strikkepinden på køkkenbordet, før aborten blev lovlig, siger hun.

Men hvis det er så slemt, hvorfor tror du så ikke, kvinder har råbt op noget før?

- Jeg tror, det er, fordi det er enormt tabuiseret at tale om abort, og fordi kvinders smerte er så normaliserede. Vi har ondt, når vi har menstruation, når vi har sex første gang, når vi føder – og når vi aborterer. Det er en kulturel ligegyldighed over for kvinders smerter.

Men hvordan er det så lige præcis, Fie Hækkerup gerne vil have retningslinjerne opdateret? Det vil hun lade fagfolk om at formulere.

Men kvinderne skal have vide, at det ikke ”bare” er kraftige menstruationssmerter ifølge Fie Hækkerup. Og så skal de tilbydes smertelindring derefter.

Fie Hækkerups pointe er, siger hun, at det ikke skal gøre så ondt.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: