Da Jesper skulle på barsel måtte familien spare op: "Jeg havde ofret bilen for en god barsel"

Maja og Jesper Dalgaard Pøhler er et af de par, der ubevidst færdiggør hinandens sætninger.

Nej, færdiggør er forkert formuleret.

De lytter oprigtigt til hinanden, nikker opløftende og glider så lydløst ind i samtalen for at supplere med en vigtig pointe eller en glemt bemærkning.

De er in sync, kunne man kalde det, også når samtalen falder på barsel. Et emne, man kan mærke, at parret, der henholdsvis er uddannet i psykologi og filosofi fra RUC, har brugt meget tid på at tale om.

Det er også det, vi skal nu. Altså tale om barsel.

En ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Tænketanken EQUALIS, viser nemlig, at løn er afgørende for, hvor meget barsel henholdsvis mænd og kvinder tager.

Løn spiller i det hele taget en stor rolle, når det kommer til barsel, hvilket det også har gjort for Maja og Jesper Dalgaard Pøhler.

De sidder tæt sammen i deres blågrå sofa med børnetegninger og familieportrætter bag sig og skiftes til at holde deres to måneder gamle søn, Kalle, som har givet anledning til en del økonomiske spekulationer.

Maja og Jesper Dalgaard Pøhler har nemlig valgt at dele barselsorloven mellem sig, selv om det betyder, at de har måtte finansiere store dele af barslen selv samt skabe en lidt kreativ fordeling. Lige nu er Maja fuld tid på barsel, men til december overtager Jesper to dage om ugen, hvorefter han trapper op til tre og så fire dage frem til maj, hvor han går fuld tid på barsel.

Det kan være lidt kringlet at forstå, men det er netop også en af pointerne, påpeger Jesper Dalgaard Pøhler.

- De her barselsregler er så kaotiske at finde rundt i, og det skaber en masse begrænsninger.

Maja nikker bekræftende og fortsætter tankerækken:

- Det er problematisk, at mange ender med at planlægge det første år af barnets liv efter hvilken ordning, der er på ens arbejde, eller hvilke regler der lige gælder, som om barsel er en eller anden personalegode.

- Man bør ikke skulle planlægge sit privatliv efter sit arbejdsliv. Det har vi i hvert fald nægtet at gøre.

Den holdning deler Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør i EQUALIS og initiativtager til Barselsalliancen, der er et samarbejde mellem fagforeningerne Djøf, IDA og DM, som har til formål at få ændret de nuværende barselsregler.

- Jeg tror, at barselssystemet for mange er så uigennemskueligt, at det skaber en barriere for at gøre noget kreativt med barslen. Hvis man ikke kan finde ud af, hvilke muligheder man har i forhold til løn, anciennitetskrav og hvad man hver især har ret til som mor, far eller medforælder, så bliver det nemmere at falde tilbage på en traditionel kønsrollebaseret fordeling.

Er det den øremærkede barsel, der forværrer børns trivsel?

Der har været meget snak om barselsregler, ansvarsfordeling, fordele og ulemper, siden den øremærkede barsel den 2. august kunne fejre et års fødselsdag.

Hos Rockwool Fonden kunne man læse, at den øremærkede barsel kan forværre børns trivsel, mens Ingeniørforeningen IDA hyldede lovændringen for allerede at vise positive resultater.

Begge udlægninger gjorde Gine Maltha Kampmann frustreret, fordi hun endnu ikke mener, at vi har et ordentligt datagrundlag til at vurdere, hvorvidt den øremærkede barsel virker.

- Det var som om, at debatten omkring årsdagen for den øremærkede barsel blev til en politisk kampplads, hvor man virkelig kunne mærke, at der var mange, der havde interesser på spil.

- Selv om jeg er fortaler for øremærket barsel, fordi det har så gavnlige effekter for både ligestillingen og barnets trivsel, når far eller medforælder engagerer sig, så kan vi ikke sige noget konkret om virkningen af ordningen, når vi mangler et ordentligt datagrundlag, siger hun og henviser til blandt andet IDA’s surveyundersøgelse, der viser, at den øremærkede barsel virker.

- Undersøgelsen er i og for sig god nok, men i det store billede viser den ikke noget, fordi mænd med højere uddannelser altid har været dem, der har taget barsel. Så det er ikke overraskende, at de nu tager endnu mere barsel.

Det var dog særligt Rockwool Fondens udlægning af, at den øremærkede barsel kan forværre børns trivsel, fordi den samlede barsel er blevet lidt kortere, der fik Gine Maltha Kampmann op af stolen.

- Det er direkte misvisende, siger hun.

- Vi ved, at mere barsel øger trivsel, men er det den øremærkede barsel, der forværrer børns trivsel? Eller er det, at far ikke bruger sin øremærkede barsel, der forværrer børns trivsel? Hvis vi skal tale om, at der er noget, som kan forværre børns trivsel, så bør det være, at de uger, der bliver givet til far, ikke bliver brugt, og det er familiens valg, ikke ordningens skyld.

"Jeg vidste ikke, at jeg var gravid"

For Maja og Jesper Dalgaard Pøhler har det med alle deres tre børn været vigtigt, at de fordelte ansvaret mellem sig.

Men det har været svært, fordi barselsreglerne fortsat lægger op til, at det er moren, der tager mest barsel. Ifølge de gældende regler har den fødende i dag ret til 26 ugers barsel med fuld løn, mens medforælderen ofte kun har ret til 13 uger.

Det har betydet, at familien har måtte spare op inden hver barsel, så Jesper har haft mulighed for at afholde den samme mængde barsel som Maja.

- Med alle tre barsler har det været et tema, at vi har måtte spare op og være gode til at passe på pengene, siger Maja, hvortil Jesper hurtigt supplerer:

- Vi har været stædige hver gang, selv om det har betydet noget for vores økonomi, og så har vi selvfølgelig også været privilegerede nok til, at det har kunnet lade sig gøre.

- Hvis vi kun havde kunnet beholde vores bil og hus, hvis jeg havde arbejdet, kan det selvfølgelig godt være, at jeg ikke havde taget så meget barsel, siger Jesper.

- Jeg tror, at jeg havde ofret bilen for en god barsel, siger Maja grinende.

Jesper tænker lidt, men nikker så.

- Ja, det er en unik tid, og vi kan jo altid arbejde eller købe en ny bil, siger han så.

Ifølge den nye undersøgelse fra EQUALIS svarer over halvdelen, at løn under barslen er afgørende for, hvor meget barsel de holder. Der er dog en betydelig forskel mellem mænd og kvinder, når det kommer til løns betydning for, hvorvidt de vil afholde deres øremærkede del af barslen.

Her svarer 42 procent af de adspurgte mænd, at muligheden for at få løn under barsel er meget afgørende, om de afholder den øremærkede barsel, mod kun 29 procent af kvinderne. Omvendt svarer 19 procent af de adspurgte kvinder, at løn slet ikke er afgørende for, hvor meget barsel de holder mod kun otte procent af mændene.

Det skyldes, at mænd historisk har en lavere betalingsvillighed, når det kommer til barslen, fortæller Gine Martha Kampmann, hvorfor hun også mener, at det er på tide, at reglerne bliver lavet om, så far eller medforælder får samme ret til løn under barslen som moren.

- Vi kan se, at løn er meget afgørende for, om mænd holder deres barsel, selv efter den øremærkede lovgivning trådte i kraft, og derfor skal vi have ændret de her regler.

- Som det er nu, er der fortsat mange mænd, som føler sig besværlige, hvis de beder om barsel, fordi rigtig mange arbejdspladser ikke har været vant til at skulle håndtere barsel. Derfor mener vi, at refusionsugerne i den centrale barselsfond også skal øremærkes, så den ikke tilgodeser kvinderne, som typisk afholder barsel først, hvilket betyder, at farens arbejdsplads ikke får refusion for deres del af barslen, siger hun og beklager, at det bliver lidt langhåret.

Udover at ændre på den centrale barselsfond, ønsker Barselsalliancen også at afskaffe det anciennitetskrav, der er på mange arbejdspladser, som betyder, at man skal have været ansat et vist antal måneder, før man er berettiget til løn under barslen.

Lige netop anciennitetskravet har også været en stor udfordring for Maja Dalgaard Pøhler, der fandt ud af, at hun var gravid en uge inden, hun startede på sit nye arbejde. Det har betydet, at hun ikke har haft ret til løn under sin barsel, fordi arbejdspladsen har et anciennitetskrav på ni måneder.

- Jeg vidste ikke, at jeg var gravid, da jeg skrev under på kontrakten, og jeg må sige, at det har føltes lidt som en straf, siger hun.

- Der er jo mange argumenter om, at det også er dyrt for arbejdspladsen, fortsætter Jesper, men der findes bare ingen gode argumenter for, hvorfor grænsen lige skal være på ni måneder.

- Ja, jeg havde næsten haft det bedre, hvis den havde været på et år, men de der ni måneder føles bare lidt som et slag, siger Maja.

- I det hele taget er det bare ærgerligt, at det føles som om, man overleverer en rigtig dårlig nyhed, når man fortæller, at man er gravid, og de her regler gør jo også, at mange spekulerer i, hvornår de skal blive gravide, eller om de skal være ærlige til jobsamtalen, hvis de allerede ved, at de skal være forældre.

Jesper kan ikke amme

Flere undersøgelser peger på, at det at få børn er en af hovedårsagerne til den uligestilling, vi i dag ser på det danske arbejdsmarked, og derfor er det afgørende, at vi sikrer, at begge forældre kan få løn under barsel, mener Gine Maltha Kampmann.

- Vi skal ligestille barslen, fordi vi kan se, at både løn og anciennitetskrav er afgørende for, hvem der holder barslen, og det går både ud over kvinder, som lider under et stort løngab, men også ud over mænd, som ikke bliver primære omsorgspersoner for deres børn.

Hjemme hos Maja og Jesper Dalgaard Pøhler har de altid insisteret på, at de kan det samme.

- Nej, Jesper kan ikke amme, men ellers kan han det samme som mig, siger Maja stålfast.

- Men det har også været en svær diskussion, fordi jeg kan huske, at jeg i starten tænkte over, om jeg nu ‘tog noget’ barsel fra dig, siger Jesper.

- Og derfor betyder det også noget, at det på papiret bliver mere ligestillet, så begge forældre føler, at de har ret til det samme.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: