“Jeg har desværre dårlige nyheder”, sagde damen i telefonen. Alt blev sort

– I dag, på dag 3, har dit æg udviklet sig til et 6-cellet, men det er stadig meget fragmenteret.

Tonje og William lejer en campinghytte i Hundige, en forstad uden for København. De får daglige opdateringer fra fertilitetsklinikken, mens deres befrugtede æg dyrkes i laboratoriet, før de skal lægges tilbage i Tonjes mave.

Tre blev hentet, men efter to dage har kun et overlevet.

Parret holder fast i håbet, for det er Tonjes sidste chance for at blive gravid med sine egne æg. Hun har syv reagensglasforsøg bag sig, men nu har de seneste test vist, at hun har få og dårlige æg tilbage.

Den dag hun skal have opsat embryoet, går Tonje og William en tur med hunden. Det er solrigt og varmt, Tonje har lagt frisk makeup og har taget en flot kjole på. Hun mener, det er vigtigt at have det godt på sådan en dag.

Men så ringer telefonen. Hendes krop stivner, for hun ved, at klinikken ikke ringer, hvis alt går efter planen.

"Jeg har desværre dårlige nyheder," siger damen i telefonen, og alt går i sort.

Lyst til at forsvinde

– Det er det tungeste, jeg nogensinde har oplevet. Det er en bundløs hjertesorg, der bare … Det bliver mørkt. Du vil bare grave dig ned og forsvinde.

Tonje Hansen sidder i sofahjørnet hjemme i Lier i Norge og holder en hånd på skulderen af ​​William Nielsen.

Deres ansigter bliver tomme, da de taler om sidste sommer. Men ret hurtigt bryder begge ud i store smil.

– Vi har fundet ud af, at på torsdag om fire dage er jeg officielt højgravid, siger Tonje og stryger hånden på maven.

– Det er gået så stærkt!

Men før vi finder ud af, hvad der skete mellem sidste sommer og i dag, må vi spole yderligere tilbage.

Kaos og traditioner

Tonje har altid ønsket sig at blive mor.

Forestillet sig en stor familie med kaos og traditioner, og kun halvandet år efter hun møder William, begynder de at prøve.

Først på egen hånd, men efter ti måneder får hun konstateret endometriose – en tilstand, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderhulen, hvilket både giver mange stærke smerter og kan gøre det svært at blive gravid.

Tonje går i gang med en laparoskopi, en operation for at fjerne sygt væv, og forventer, at når det er væk, kan hun blive gravid.

Men sådan går det ikke.

De næste par år går hun igennem otte runder reagensglasbehandling. 11 gange får hun indsat befrugtede æg. Tonje bliver sat på testosteron, i kunstig overgangsalder og får sendt livmodervæv til undersøgelse i Tyskland og USA.

De to striber på pinden forbliver en drøm.

Møder væggen

Tonje tillader sig selv at mærke følelserne efter hver negativ test. Hun skal ned i det grædende og triste, før et oprørsk helvede bryder løs inde i hende.

– Nej, det har vi oplevet før, tænkte hun

– Hvis jeg giver op nu, bliver det kun sværere. Vi skal op igen.

Men én gang møder Tonje muren.

Hun har lige prøvet ny medicin, fået fjernet mere endometriose, men resultatet er stadig negativt. Hun er som en zombie bagefter, følelsesløs i kroppen, hører ikke, hvad folk siger til hende eller hvad der sker i tv'et.

Hun husker, hvordan hun står og smører frokost til børnene i børnehaven, hvor hun arbejder, mens hun bare græder.

– Når jeg nu ser tilbage, ser jeg, hvor hårdt det har været. Det har været hårdt, men når du er i det, har du intet andet valg end at fortsætte eller give op.

De har altid taget en runde ad gangen og ikke set for langt frem, siger William.

– Men det var vigtigt for os at komme hurtigt op at køre igen efter en negativ test. Starte forfra, få et nyt fokus.

Det er ret altopslugende, er begge enige i.

– Men vi har forsøgt at være gode til at finde på noget, men det er svært, siger Tonje og forklarer, at de plejer at starte et renoveringsprojekt mellem nederlagene.

Hun ser sig omkring.

– Vi har lagt gulve, malet stuen for anden gang. Vi har renoveret soveværelset, kontoret, og vi har også anlagt en køkkenhave. Det er det man gør mens man venter, for man skal holde fast i noget.

Konstante påmindelser

Julen er den værste tid på året.

Alle billederne på de sociale medier af familier, der bager honningkager, holder nissefester og juleværksteder gør Tonje bittert jaloux, og giver hende en følelse af fiasko. Herefter følger påsken, 17. maj og sommerferien, hvor forældre, der f.eks. skal i Hunderfossen naturpark, eller i zoologisk have midt i ferien brokker sig over det.

– Åh, hvor er det synd for dig, siger Tonje.

– Ved du, hvor meget jeg ville gøre for at være der selv?

Så er det efterårsferie, jul igen, og sådan går det hele året rundt.

Tonje tegner en cirkel i luften.

– Konstante påmindelser om alt, hvad jeg ikke kan.

Tanken om, at William måske ikke vil være sammen med hende, dukker også op undervejs, for han får heller ikke sit ønske om et barn opfyldt.

Men det har aldrig været en tanke, afviser William hurtigt.

– Det har været vores fælles mål hele tiden. Vi kunne ikke give op, for så skete der ikke noget. Det var bare et spørgsmål om at kæmpe – vi skulle klare det til sidst.

Andre muligheder

Efter syv mislykkede forsøg i Norge og et i Danmark, begynder parret at tænke på ægdonation. Er det en mulighed for os, undrer de sig, og jo mere de hører om andres erfaringer, lytter til podcasts og læser om genetik, når de frem til – ja, det vil vi gerne prøve.

– Idéen om at give afkald på sine egne æg og bruge et, der blev doneret, var noget, der blev modnet med tiden, siger William.

– Især efter at vi havde set tendensen i de sidste forsøg, med færre og færre æg og dårligere kvalitet. Det gik gradvist bare ned ad bakke.

Alle kvinder, der nærmer sig overgangsalderen, har få æg tilbage. I de fleste tilfælde sker det omkring 50-års-alderen, men nogle få procent bliver ramt, inden de fylder 40, siger gynækolog Nan B Oldereid.

– Tidlig overgangsalder kan have en genetisk årsag, men vi kan også se det hos dem, der har fået kemoterapi, er blevet opereret i æggestokkene eller har fjernet endometriosecyster. Endometriose kan også påvirke ægkvaliteten, siger hun.

– Men mange gange finder vi ingen grund til hverken tidlig overgangsalder eller nedsat ægkvalitet. Der er meget, der skal fungere, for at et befrugtet æg kan udvikle sig videre og resultere i en graviditet.

Tonje ser to svage streger på pinden, en dag i starten af ​​januar 2022. Hun tør ikke juble.

Hun tager endnu en digital test, løber ind i Williams seng. Sammen sidder de og venter i de længste to minutter, man nogensinde kan vente. Tonje tør ikke se på testen, William skal tage den op af posen.

"Gravid 1-2"

I øjeblikket tør de ikke stole på resultatet. De føler sig rystede og skøre. Tager nogle flere tests bare for at kontrollere, at det ikke er en fabrikationsfejl. Men det er først et par dage senere, at de tør mærke deres held.

– Jeg tror, det tog lidt tid, siger Tonje, da vi spørger, hvordan det øjeblik var.

– Jeg troede, der ville komme hyl og tårer, men man er bare så chokeret. Verden bliver stille. Man sidder der med den prøve, man har kæmpet for så længe … Nej, man har næsten ikke kapacitet til at tænke over noget. Det er bare meget overvældende.

I uge syv, og flere positive test senere, skal de til tidlig ultralyd på Drammens sygehus.

– Og der så vi vores lille bitte bønne, som var det smukkeste, vi nogensinde havde set, siger Tonje, hendes stemme lysner, mens hun med fingrene viser, hvor lille babyen var.

– Da kunne jeg fortælle, at jeg er gravid, for vi havde ultralydsbilledet i hånden for allerførste gang.

Tonje vender sig mod sin mand.

– Ja, vi var ret glade dengang.

Tre måneders grænse

Tonje rejser sig fra sofaen, viser børneværelset frem. En tremmeseng i det ene hjørne, ammestol og autostol i det andet. Selv fødetasken er pakket og klar på gulvet.

– Da vi kom over tre måneder, faldt vi lidt til ro og blev mere sikre på, at det nok skulle gå godt, siger William.

– Men vi har udskudt at ordne praktiske ting, for hvis det nu gik galt, skulle vi ikke sidde og kigge på en tom tremmeseng.

Tonje nikker bekræftende og fortæller, at det at købe ting til babyen var en vigtig overgang efter alt, hvad de har været igennem.

– Se den her, siger hun og trækker en lille body frem fra kommoden.

– Hold nu op, så sød og så lille. Vi spekulerer på, om vi har nok, om vi ikke har nok – men det vil kun tiden vise.

Sikker i valget

De ramte helt plet med donor nummer tre i Danmark. De modtog tre embryoer, to blev frosset ned.

– Den sidste er her, siger Tonje og peger på maven.

De føler sig klar, siger hun. Mentalt og praktisk. Faktisk kunne de ikke føle sig mere trygge og sikre på det valg, de har truffet.

De har været åbne omkring valget, og har for det meste kun fået opbakning. Men der er altid nogle negative kommentarer, siger Tonje og fortæller, at nogle går meget op i, at det ikke var meningen, de skulle blive forældre og at jorden allerede er overbefolket.

Og så var der én, der ville have dem til at vide, at når deres baby græd, var det nok fordi den ville have sin rigtige mor.

– Jeg tror, ​​det handler meget om uvidenhed, siger Tonje.

– Nogle forestiller sig sikkert sådan noget, “Tore på Sporet”, hvor babyen er blevet revet væk fra en mor på en trist måde, og hele tiden vil lede efter nogen, der mangler.

Men sådan er det ikke med ægdonation, understreger hun.

– Det her er en byggeklods, der ellers ville være blevet skyllet ud under menstruationen, og jeg tvivler på, at babyen nogensinde vil mangle sin genetiske mor. Hun er vokset i mig, vi har været sammen siden dag et. Vi sover sammen, spiser sammen, griner sammen – deler krop. Det her er vores barn hundrede procent, og det generer mig ikke, hvis hun ikke får min næse eller mine øjne. Men hun skal vide, hvor hun kom fra, det har jeg ingen problemer med.

Glad i bolden

Kan du ikke bare adoptere? Er også et typisk spørgsmål, Tonje har mødt som ufrivilligt barnløs.

– Som om det skulle være det letteste i verden, siger hun med et strejf af ironi og fortæller, at det handler om så meget mere.

– De seneste år har jeg ikke været stolt af min krop, kun skuffet, fordi jeg aldrig blev gravid. Det jeg så gerne ville være.

Tonje ville også gerne opleve de hævede ankler, morgenkvalmen og spankulere rundt med en stadigt voksende mave.

Og hun ville være noget andet end gæst ved et babyshower.

– Så nu skræmmer det mig næsten ikke at være gravid længere. Jeg er blevet så glad for at være det, og føler mig så privilegeret over at have fået lov til at være gravid.

Over 40 år

Ægdonation har været lovligt i Danmark i flere år, men i 2021 blev det også tilladt i Norge.

Ifølge Sundhedsdirektoratet donerede 77 norske kvinder æg sidste år, og til næste år ved vi, hvor mange børn der blev født efter disse behandlinger.

– Hvis barnløsheden skyldes "dårlige" æg, vil ægdonation have samme chance for succes som ved normal IVF hos yngre kvinder, da kvinder, der donerer æg, er mellem 25 og 35 år, siger Oldereid.

Hun er desuden klinikchef på Livio IVF-klinikken i Oslo, som er en af ​​de få private klinikker, der tilbyder donerede æg fra Norge.

– Mange af vores patienter er over 40, og så er der en stigende risiko for, at ægkvaliteten forringes, og chancen for succes med IVF er lav.

Donorer udvælges af klinikken ud fra fysiske egenskaber, der ligner den kvinde, der skal modtage ægget. Så ser de på blandt andet højde, hårfarve, øjenfarve og etnisk baggrund, siger Oldereid.

I Norge vil parret ikke få donorens identitet at kende, og donoren vil heller ikke vide, om der er sket en graviditet. Men barnet kan finde ud af donorens identitet fra det er 15 år, hvis det ønsker det.

Det værd

Tonje og William går ud i haven. Solen skinner gennem skydækket, og bag hegnet ligger en gruppe køer henslængt i græsset.

De har brugt over en halv million kroner på fertilitetsbehandling og det vil tage lang tid for parret at betale pengene tilbage, men de kommende forældre er ikke i tvivl om, at det er det hele værd.

– Håbet har været drivende, siger Tonje.

– Jeg har så længe forestillet mig at gå en tur med barnevognen, med hunden i snor og William ved min side. Jeg har altid haft det billede klart i mit hoved.

Hun vil videre i livet nu. Efter at have været i boksen med mærkatet ‘ufrivilligt barnløs’ i seks år, skal hun endelig ud.

Tonje sukker dybt.

– Nu bliver jeg endelig mig selv igen. Jeg ved ikke rigtigt, hvem jeg er længere, men det finder jeg ud af.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no. Dette er en oversat version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: